svensk krimi

Streaming på C More: Sthlm Rekviem

Fra venstre ses Fredrika Bergman (Liv Mjönes), Peder Rydh (Alexei Manvelov) og Alex Rechts (Jonas Karlsson). Foto: C More

Streaming: Den 3. oktober får de to første afsnit af Sthlm Rekviem premiere på streamingtjenesten C More. Serien er baseret på svenske Kristina Ohlssons populære krimier om Fredrika Bergman, der som akademiker arbejder som civil efterforsker hos politiet. Danske Mikael Birkkjær har en lille rolle i serien som Spencer, der er Fredrika Bergmans kæreste.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 6 ud af 12. )

 

Anmeldelse: Fredrika Bergman og hendes kollegaer opklarer fem forskellige sager i løbet af serien. Min anmeldelse er baseret på seriens to første afsnit, der tager udgangspunkt i Kristina Ohlssons debutkrimi Askepot. I første afsnit forsvinder en lille pige fra sin mor kort efter, at de er ankommet til Stockholm Centralstation med tog. Er det mon pigens far, der har kidnappet barnet? Politiet får travlt, for snart er endnu et barn forsvundet og måske i fare.

At Fredrika Bergman (Liv Mjönes) har en anden baggrund, giver hende også et andet blik for politiarbejdet. Men det betyder også, at hun indimellem kommer i modvind, fordi hun tænker anderledes. Foto: C More

Kriminologen Fredrika Bergman spilles fint af Liv Mjönes, som jeg ikke har set i en hovedrolle før. Hun evner både at være melankolsk, sårbar og slagkraftig på samme tid, mens Alexei Manvelov, som du måske har set i Inden vi dør spiller politimanden Peder Rydh.

Efter at have set ham som hardcore kriminel i førnævnte serie (som du SKAL se ), skulle jeg lige vænne mig til at se ham i rollen som politimand. Han er en dygtig betjent, men en brutal en af slagsen, utilregnelig, og minder om en Gunvald Larsson-light. Han er far til små tvillinger og er sin lidt deprimerede kone utro.

Efterforskningsleder Alex Recht spilles af Jonas Karlsson, som blandt andet har spillet Becks unge og knap så sympatiske chef. Det er skønt at se ham i en mere afdæmpet rolle, for Recht er sympatisk og kompetent, og de tre meget forskellige efterforskere supplerer hinanden godt.

Egentlig ville Bergman have været violinist, men hun ender altså som civil efterforsker hos politiet. Og det kræver tilvænning for både hende og kollegerne. Men åh, hvor er det godt, at vi ikke får den klassiske efterforsker/chef-konflikt, selvom der selvfølgelig er lidt gnidninger. For Recht opdager hurtigt hvilke kompetencer, som hans nye medarbejder besidder.

Om det er en Stradivarius, Fredrika Bergman ejer, ved jeg ikke, men hun har selvfølgelig en violin – ligesom hendes fiktive kollega Sherlock Holmes.

Det er et vådt eller trøstesløst snedækket Stockholm, kolde glasfacader, storbyens kolde lys og grå himmel, du møder i serien. Tænk på den dansk/svenske tv-serie Broens lave, tunge skyer og smukke, men grå panoramabilleder, så ved du, hvad Sthlm Rekviem stilmæssigt læner sig op ad.

Det er nordisk noir for fuld udblæsning, og seriens tone er – som Recht – afdæmpet, selvom serien også rummer masser af drama. Det er ikke en såkaldt hyggekrimi, der er smæk på forbrydelserne. Velfærdssamfundet har sprækker og rummer masser af brutalitet, og temaerne i de første par afsnit er hævn, svigt og overgreb.

Det er ikke banebrydende nyt, det er ikke revolutionerende, men det er spændende. Og det fungerer. Sthlm Rekviem er gedigen og velproduceret underholdning med dygtige skuespillere, og så giver det lidt guf til historien, at Bergman ikke er en helt almindelig politimand og knap så sterotyp som f.eks. Alexei Manvelovs rolle. Vi kommer også ind på livet af hende privat, hvor hun tumler med spørgsmålet om at adoptere.

Mikael Birkkjær spiller Spencer, der er kæreste med seriens hovedperson Fredrika Bergman. Foto: C More

Om sin rolle i serien siger Mikael Birkkjær:

Spencer er en voksen mand med fuldskæg. Han er dansker, men arbejder i Sverige, hvor han har et forhold til en yngre flot blond kvinde. Han er et roligt gemyt, der forsøger at være et anker i hendes omtumlede liv og skabe en form for balance i deres forhold.

Birkkjær er altid god. Også danske Thomas Levin spiller med i seks afsnit af serien, men han er ikke med i de første par afsnit, som jeg har set.

Jeg har ikke læst alle bøgerne i serien, men et par af dem, men de spændte ikke ben for min oplevelse af serien, selvom det er svært at sammenligne bog og film. Det er to forskellige oplevelser, for selvfølgelig er handlingen kogt ned. I bøgerne er der mange karakterer og mange handlingsforløb.

Rigtig god fornøjelse, hvis du kaster dig over serien. Jeg glæder mig til at bingewatche resten af serien. Jeg venter, til alle afsnit er tilgængelige. Jeg kan nemlig bedst lide at bestemme tempoet selv, når jeg streamer.

 

De to første afsnit af Sthlm Rekviem har premiere på C More onsdag. Herefter er der nye afsnit hver onsdag. Der er i alt ti episoder af cirka 45 minutters varighed.

PS: Læs mit interview med Kristina Ohlsson, som jeg lavede i en hel anden sammenhæng på BogForum i 2014. Ohlsson, der har læst statskundskab, har selv arbejdet som akademisk analytiker hos Säpo og som kontra-terroristekspert i Wien. Hun har også været udstationeret for det svenske udenrigsministerium i Bagdad.

PPS: Sæson 2 af den forrygende Stephen King-krimi Mr. Mercedes er nu også tilgængelig på C More. Læs anmeldelsen af første sæson her

Anmeldelse: Midtvand af Arne Dahl

Især Sverige har fostret forfattere, der har bidraget til at gøre politiromanen som genre populær i Norden. Der er selvfølgelig Sjöwall og Wahööl, men det er heller ikke til at komme uden om Arne Dahl. Selvom hans to hovedpersoner i Midtvand, Sam Berger og Molly Blom, må klare sig selv og ikke længere er ansat af henholdsvis Stockholms politi og den svenske pendant til PET – Säpo.

Anmeldelse: Så. På med den kritiske brille. Arne Dahl er en af mine absolut favoritforfattere, og jeg må ikke falde i ukritisk-lalleglad-over-at-der-er-udkommet-endnu-en-Dahl-krimi-fælden. Problemet er bare, at Midtvand er fænomenal. Bogen, der er et anmeldereksemplar, udkommer i dag på Modtryk.

Med boblende lethed og kaskader af overskud hvad enten det handler om miljøbeskrivelser fra skærgården eller om karakterer, plot, sprog eller historiens fremdrift og flow, fortæller Arne Dahl en kringlet og kompleks krimifortælling, der har mange facetter, og som overlegent samler trådene fra de to forrige bøger i serien om Berger og Blom. Der er endda en lille hilsen til A-gruppens Paul Hjelm i begyndelsen af bogen.

Alting falder i hak. Og endelig finder Sam Berger, hvis karriere i Stockholms politi for længst er fortid, ud af, hvad der er op og ned. Men først må han flere gange igennem midtvandet – der, hvor risikoen for fejl og fare er allerstørst. Netop der, hvor du som dykker mister orienteringen og ikke ved, hvad der er bund eller overflade. Der, hvor du fuldstændig mister orienteringen.

Som læser er du også i midtvand flere gange – men på den knap så farlige måde. Det er nemlig svært at forudse, hvor Dahl fører dig hen i næste uhyggeligt velkomponerede linje. Frem til bogens allersidste sider, er der stadig hemmeligheder, der mangler at blive afsløret. Og karakterer, du ikke aner om taler sandt. For hvem kan du egentlig stole på? Det er også spørgsmålet, der runger højt i Sam Bergers kaotiske og bedrøvede indre: hvem tør han have tillid til?

Og hvad med bogens centrale og stærke kvinder? Molly Blom, der har en baggrund i Säpo, og Deer ((Desiré) Rosenqvist, der er Bergers tidligere makker – tør de stole på Berger? Paranoiaen florerer i undercover-under-radaren-land.

Der er massive og raffinerede lag i Midtvand, og det er vanskeligt at give et referat af krimien uden at afslører for meget. Men jeg forsøger:

Sam Berger er han på flugt, mistænkt for et drab, han ikke har begået. Han er træt, traumatiseret, udmattet og modløs. Og Molly Blom ligger i koma på sygehuset. Med hjælp fra August Steen, chef for Säpos afdeling for efterretninger, flygter han ud til den sydligste skærgård og isolerer sig på en lillebitte ø. Mens han ensomt forsøger at navigere i et net af løgne og skjulte dagsordener. Og længes inderligt efter de tvillingedrenge, som Bergers ekskone tog med til Paris i første bog.

I et interview på Modtryks site siger Arne Dahl:

Og selv om bøgerne om Sam & Molly var tænkt som et skridt væk fra min tidligere, ekstreme samfundsbevidsthed – jeg ville væk fra en politisk virkelighed, som føles mere og mere kvælende – så er effekten mærkeligt nok blevet samfundsbevidst. Vi er jo havnet et sted, hvor alt det vi troede var uforanderligt og trygt – humanismen, demokratiet, den basale tillid, den relative sikkerhed i vores gader – pludselig er blevet usikkert.

Arne Dahl skal ikke holde styr på et stort politikollektiv i denne krimiserie, alligevel er Midtvand fuld af forskellige tråde. Og storpolitikken og samfundskritikken har sneget sig ind i fortællingen, selvom det oprindeligt ikke var den svenske forfatteres plan. Det er en kriminalroman, der trækker tråde til andre steder end Sverige, og en krimi, som tegner et billede af et samfund, der bliver mere og mere goldt og inhumant på alle planer. Et samfund, hvor terroren lurer, hvor man konstant spejder efter en fjende, man ikke aner hvem er, og hvor mistillid og mistro er stærk.

Spring ud i det, dyk ned i Midtvands mørke og svøm med på en krævende, farlig, underholdende, uforudsigelig og suveræn oplevelse – elegant guidet af en af krimigenrens helt store mestrer.

Og vær bevidst om, at de små fisk, vraggodset og de små referencer, der måske i første omgang virker ubetydelige, når du usikkert svømmer forbi i mørket, alle har deres plads i historien.

Foto fra Krimimessen i Horsens 2018. Den svenske forfatter Arne Dahl på Modtryks stand. Han fik Indland-puden med hjem. Du kan møde forfatteren på BogForum 2018. Foto: Rebekka Andreasen

For at få mest ud af den overordnede historie igennem alle tre bind, bør du læse bøgerne i rækkefølge. Altså Skyggezone først, Indland og til sidst Midtvand. I øvrigt udkommer andet bind i serien også i dag – som paperback.

Med Midtvand falder meget på plads, men det stopper ikke med en trilogi. Heldigvis skriver Arne Dahl i øjeblikket på endnu en Berger og Blom-krimi.

Kommer du til BogForum 2018 den 26. – 28. oktober i Bella Center, kan du der møde den svenske forfatter. 

PS: Interesseret i en læseprøve? Du kan læse de første tre kapitler af Arne Dahls Midtvand her

PPS: Også tommelfinger op til Anders Johansen, der har oversat bogen.

Anmeldelse: Bed ikke om nåde af Martin Österdahl

Jeg læste Bed ikke om nåde på en bjergskråning på Mallorca. Det gjorde ikke læseoplevelsen ringere. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Du skal have sprinterskoene på for at følge med handlingen i Bed ikke om nåde – den første bog om Max Anger, der er en fin blanding af spionroman og thriller.

Bed ikke om nåde er en svensk spændingsroman, der foregår i 1996 – i en tid, hvor Rusland skal finde sine ben efter kommunismens fald. Men med stadig stigende fokus på øst og forholdet mellem Vesten og Rusland, er bogen mere aktuel end nogensinde.

Da der i 1996 var præsidentvalg i Rusland, var der i første runde tæt løb mellem den siddende præsident Boris Jeltsin og en kandidat fra kommunistpartiet. For ikke alle var vilde med de ændringer, jerntæppets fald havde medført. Og Jeltsin, manden i spidsen for det mægtige land, virkede uberegnelig og grov og mere og mere alkoholiseret.

I svenske Martin Österdahls debutroman er der også stærke kræfter, der i 1996 arbejder imod demokratiet, mod Jeltsin, og som planlægger et spektakulært angreb mod vesten. En organisation, der ser korruption og magtmisbrug som lige så normalt som vodka og rødbedesuppe.

Hovedpersonen Max Anger har en baggrund som frømand. Han er Ruslandsekspert og arbejder nu for en svensk tænketank, der arbejder på at fremme demokratiet og tryghed i det svenske nærområde. Han plages af angst, som han holder nede med lykkepiller. Heldigvis, for det punkterer billedet af en overmenneskelig superhelt, der både kan sit akademiske kram og som slår en proper næve.

Kæresten forsvinder

Da hans kæreste og kollega forsvinder i Skt. Petersborg, rejser Max Anger i hendes fodspor for at finde ud af, hvad der er sket. Han er vred. Måske derfor han hedder Anger til efternavn? Samtidig rammes telefonnettet i Stockholm af et omfattende hackerangreb, og Max må lede i mange retninger for at få svar. Og han må et godt stykke tilbage i historien for at binde den allersidste og største sløjfe på plottet, der i høj grad hænger sammen med hans egen fortid. Det er godt fundet på.

Selvom der er tråde tilbage til 2. verdenskrig, foregår fortællingen især over halvanden hæsblæsende uge i vinteren 1996.

Der er en del personer at holde styr på hvilket kan forvirre i begyndelsen af romanen, og sproget er set bedre. Men efter ti sider, hvor jeg var en smule forstyrret af lidt banale vendinger, overgav jeg mig total til bogen. For din krimitørst efter spænding bliver så rigeligt slukket med bogen her.

Bed ikke om nåde er ret spændende. Og nervepirrende læsning. Og den russiske kulisse er interessant. Det er herligt som læser at skue ud over lysene på Nevskij Propekt – den fire kilometer lange boulevard, der løber gennem Skt. Petersborg, og at komme med ned i dybe, hemmelige tunneler. Men helt tæt på den russiske folkesjæl kommer du ikke – det er ikke Leif Davidsen, det her. Men det er spænding på næsten hver eneste side. Og jeg var konstant nysgerrig på historien.

Bogen er skrevet i korte, nærmest filmiske scener hvilket måske også er grunden til, at Pinewood Studios er i gang med at filmatisere bogen.

Moder Rusland – frygt og fascination

Det er en bog om sikkerhedspolitik, industrispionage, svigt, familiehemmeligheder og statslige overgreb. Og om kærlighed. Både til familien og til fædrelandet. Forfatteren har læst østeuropæiske studier og boet i både Moskva og Skt. Petersborg, blandt andet i 96, hvor han studerede i landet, og Martin Österdahl har planer om flere bøger om Max Anger. Jeg læser gerne med igen.

Jeg har været i Skt. Petersborg en enkel gang i begyndelsen af 90’erne og har altid tænkt på Rusland med både frygt og fascination. Bogen fik mig til at spekulere over den brutale historie, som det kolossale land har haft, og mens jeg læste bogen, tænkte jeg flere gange på, hvordan vores del af verden ville se ud, hvis historie havde udspillet sig blot en anelse anderledes. Forfatteren giver bl.a. sit bud på, hvad der skete den februarnat i 1944, hvor Stockholm blev bombet af Sovjetunionen. Og ja, Stockholm blev bombet dengang under krigen.

Læs Bed ikke om nåde for at få masser af spænding og action og et drys historie.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Peoples Press.

PS: Får du lyst til at læse mere om Rusland, så læs mit interview med Peter Mogensen, der har skrevet I Bjørnens kløer

 

 

Anmeldelse af Millennium 5: Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz

Anmeldelse: Mens anmeldere i udlandet har været svært begejstrede for David Lagercrantzs seneste Salander/Blomkvist-krimi og har haft de helt store sprudlende ord fremme, har danske anmeldere været lunkne over for Manden der søgte sin skygge. Jeg lander et sted midt imellem.

I Manden der søgte sin skygge er der gensyn med seriens mange karakterer, men også nye interessante personer kommer på banen.

I den femte bog i Millenniumserien møder vi Lisbeth Salander bag tremmer, da hun afsoner et par måneders fængsel. I fængslet får hun besøg af sin gamle formynder Holger Palmgren, der har fået fingre i dokumenter fra Salanders barndom, og hun kaster sig atter ud i en desperat kamp for at fylde de sorte huller i fortiden ud. Og selvfølgelig får Lisbeth Salander hjælp af Mikael Blomkvist.

Sammen, men hver for sig, graver de sig dybere ned i en historie om magtmisbrug, tvillingeforsøg, arv og miljø og overgreb, og handlingen har også tråde til æresrelateret vold.

Som i Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt optræder Salander og Blomkvist igen sjældent i samme scene. Det er troværdigt og derfor også læseværdigt, når Lagercrantz giver os lov til at komme ind i hovedet på Salander og Blomkvist.

Da Salander redder en muslimsk kvinde fra at bliver stukket ned af fængslets magtfulde indsatte, skal hun nu se sig om til flere sider, for modstanderne hober sig op.

Millennium 5 er en god krimi

Manden der søgte sin skygge er klart værd at læse, og den er overlegen i forhold til mange andre krimiudgivelser herhjemme. Og i bedste Stig Larsson-ånd er der masser af statslige overgreb, hemmeligstemplede papirer, barndomstraumer, magtfulde mænd, fascister (endda en kvinde, der deler kælenavn med Italiens diktator frem til 1943 Benito Mussolini) og selvtægt og kompromisløshed a la Lisbeth Salander.  Også Lagercrantz gennemtæsker den skandinaviske idyl, som Larsson gjorde det.

Og jeg synes stadig, at David Lagercrantz er tro mod det univers, Stieg Larsson skabte. Samtidig finder den svenske forfatter sine egne veje for at udvikle personerne.  Han lader f.eks. Lisbeth Salander dyrke matematikken i højere grad, og han har skabt en troværdig og interessant forklaring på, hvorfor Salander lader en gigantisk dragetatovering fylde hele hendes spinkle ryg. For er dragen gerningsmand eller offer? Eller måske en kraft, der gør, at man kan slå fra sig?

Det er også herligt, at vi i ganske små biroller bl.a. møder it-geniet Plauge igen og den sympatiske politikommissær Jan Bublanski.

Hvor skal vi hen, du?

Hvorfor strør jeg ikke om mig med ord som aldeles fremragende og eminent? Fordi handlingen indimellem snegler sig af sted og flakker rundt, så man som læser har lyst til at kalde på skærmtrolden Hugo fra det hedengangne tv-program Eleva2ren, og få ham til at spørge: Hvor skal vi hen, du?

Lagercrantz kan af gode grunde ikke være Larsson, der var antiracist og feminist til fingerspidserne og kæmpede en utrættelige kamp for retfærdighed. Men før den afdøde forfatter indhylles i alt for lyserødt skær og hans forfatterskab idylliseres, vil jeg lige minde om, at Larsson ofte skrev indviklet, knudret og af og til var for nærig med punktummer.  Også han kunne skrive alenlange svinkeærinder.

Og Lagercrantz skriver altså godt.

PS: En af mine bloglæsere har for nylig mødt David Lagercrantz to gange. Det kan du læse om på hendes blog lige her

Stockholmmøde med succesfuld forfatter

Forfatterinterview: På mandag sætter jeg kurs mod Stockholm for at interviewe den svenske forfatter Caroline Eriksson, der snart er aktuel med thriller på dansk.

De forsvundne er blevet en international sensation, da den på kort tid blev solgt til over tyve lande. Udkommer i Danmark 2. juni. Læs mere om bogen her

Caroline Eriksson har skrevet en mørk og psykologisk spændingsroman, De forsvundne, der udkommer på dansk 2. juni på forlaget People’sPress.

Flere anmeldere har sammenlignet den svenske forfatter med amerikanske Gillian Flynn, der står bag Kvinden, der forsvandt – en thriller, der har været med til at gøre domestic noir-genren overordentlig populær.

De forsvundne er sådan en thriller, som jeg glæder mig til, at andre har læst, så jeg kan tale frit om bogens tvist og plot. For intet er, som det ser ud til, og ingen er, som man tror.

I  Sverige var bogen sidste år den mest solgt e-bog, og siden De forsvundne udkom i forfatterens hjemland for cirka halvandet år siden, har 26 lande fulgt trop – og nu altså også snart Danmark.

At De Försvunna, som bogen hedder på svensk, er blevet lidt af en international sensation, betyder også, at forfatteren er vant til at give interviews.

Mon jeg kan lokke Caroline Eriksson til at afsløre noget omkring arbejdet med bogen, som hun aldrig har fortalt i andre interviews, når vi mandag spiser frokost sammen? Jeg vil i hvert fald forsøge.

Den svenske forfatter Caroline Eriksson har boet flere forskellige steder rundt omkring i verden bl.a. i USA og i Australien. I dag bor hun i Stockholm, hvor jeg mødes med hende. Foto: Rebekka Andreasen

Interviewet bliver bragt her på bloggen engang i næste uge. Stay tuned.

PS: Jeg får et honorar af People’sPress for at interviewe Caroline Eriksson. Af samme grund har jeg takket nej til at anmelde bogen.

 

 

 

Arne Dahl: Jeg missede mit fly

Hvor Utmarker, Skyggezone på dansk, udkom i 2016 herhjemme, må danske læsere vente lidt endnu på efterfølgeren, der på svensk hedder Inland. Foto: Rebekka Andreasen

Han er manden bag bl.a. krimierne om Paul Hjelm og A-gruppen, han er blevet kaldt Sjöwall & Wahlöös arvtager, og så kalder han sin første bog i en ny serie om Sam Berger, politibetjent i Stockholm, for en sort diamant. Mød krimiforfatter Arne Dahl.

Jeg tror, at de fleste hotelreceptionister i Europa tænker, der kommer ham fjolset, der ikke selv ved, hvad han hedder. Engang jeg skulle til en bogmesse i Frankrig, missede jeg flyet, fordi der stod Arne Dahl på flybilletten. Og jeg har siddet hele natten i en hotellobby i Tyskland, fordi jeg ikke kunne få mit værelse.

Sådan siger bestsellerforfatter Arne Dahl.

Bag pseudonymet Arne Dahl gemmer litteraturkritiker, tidsskriftredaktør og forfatter Jan Arnald sig. Han byttede simpelthen om på bogstaverne i sit navn i midten af 90’erne, da han havde brug for at genopfinde sig selv som forfatter.

Hvor det kun har været et kæmpe plus i forhold til forfatterskabet og styrket skriveglæden og kreativiteten, så har det altså også skabt nogle udfordringer at være både Jan Arnald og Arne Dahl.

Og der er forskel på de to ifølge forfatteren selv:

Jan er langsom og tænker meget. Arne er mere effektiv.

Arne Dahl her i samtale med Diana Bach fra DR Læseklubber. Forfatterens serie om A-gruppen er filmatiseret. Det er polititeamet, du ser bag den svenske forfatter. Foto: Rebekka Andreasen.

Måske er det derfor, at forfatteren nogle gange leder efter ordene, holder pause og tænker sig om. For så at følge et spørgsmål helt til dørs med en grundig forklaring.

At han skal have gang i endnu et alias afviser han. For der er nok 10-12 bøger i Arne Dahl endnu, understreger den svenske forfatter.

Jeg får ikke skriveblokering eller skrivkramp, som det hedder på svensk. For når først jeg begynder på et kapitel, ved jeg, hvad jeg skal skrive. Det, der kan være udfordrende, er, når jeg skal finde på en original og unik historie, skal finde på snørklede tvists og plots. Jeg vil ikke gentage mig selv og skrive den samme historie igen og igen.

Siden Arne Dahl skrev den første bog om A-gruppen, Misterioso, er det blevet til en hel del forskellige krimier. Udover serien om A-gruppen står han også bag Opcop-serien.

Sidste år udkom Skyggezone på dansk, den første bog i en ny serie. Og den bedste udenlandske krimi, som jeg læste i 2016. Det er en bog, som Arne Dahl er meget glad for, og som han kalder “om ikke perfekt, så tæt på perfekt.” En bog, der også overraskede ham selv og tog nye vendinger undervejs i skriveprocessen.

I sin nye serie har han droppet et stort team af efterforskere og er back- to-krimi-basic. Arne Dahl har taget udgangspunkt i den traditionelle, lidt egenhændige efterforsker, den klassiske kommissærtype, som han efter 15 bøger med et politikollektiv fik lyst til at skrive om.

Oprindeligt var bogen tænkt som en såkaldt stand-alone krimi, men bog nummer to om Sam Berger, der på svensk hedder Inland, pressede sig på. Endnu har Inland ikke fået en dansk titel, men Arne Dahl fortæller, at også efterfølgeren er en psykologisk krimi, hvor læserne lærer Sam Berger endnu mere at kende.

I stedet for at have fokus på storpolitik, økonomisk kriminalitet eller skyggesiderne i det moderne svenske velfærdsdemokrati, så koncentrerer forfatteren sig i Sam Berger-serien om det tætte, det nære. Det indre.

Arne Dahl har placeret sin hovedperson, der er vild med eksklusive ure, som ham selv, i den stockholmske bydel Södermalm, hvor han selv bor og er vokset op. Sam Berger har endda gået på samme skole, som ham selv.

Jeg ville skrive noget mere tidløst, noget mere alment menneskeligt med fokus på det psykologiske.

Skyggezone er centreret om barndomstraumer og fortrængte, mørke hemmeligheder. Og mobning spiller en central rolle i bogen. Især en scene var så voldsom at skrive, at Arne Dahl måtte holde pause i skriveriet, rejse sig lidt op og gå gå rundt, for atter at sætte sig for at skrive scenen færdig. Og han kan godt forstå, at læserne kan væmmes ved netop den scene.

Han understreger, at en god krimi kan være en slags terapi, hvor man konfronteres med noget af det, der skræmmer. Og hvis man tænker en enkel tanke eller tre, efter at en Arne Dahl-krimi er læst, så gør det bestemt heller ingenting, smiler forfatteren.

PS: Indlægget er skrevet ud fra et foredrag med Arne Dahl i Åbyhøj, marts 2017, hvor han blev interviewet af Diana Bach.

Åsa Larssons bøger som tv-serie

Tv-krimi: I dag har tv-serien, der er baseret på Åsa Larssons Rebecka Martinsson-serie, premiere på svensk TV4. Tirsdag den 28. marts og tre tirsdage frem viser DR1 serien.

At en hund kan skrige sådan. Samuel Johansson har aldrig før hørt en hund lyde på den måde.

Billedet er fra BogForum i 2012, da Åsa Larsson i samtale med Sara Blædel fortalte om sit forfatterskab. Det var en spændende samtale. Jeg er stor fan af den svenske forfatter. Og Sara Blædel er aldrig karrig med at støtte sine forfatterkollegaer. Det er meget sympatisk. Foto: Rebekka Andreasen

Sådan starter krimien Som offer til Molok, der er Åsa Larssons sidste bog i serien om anklageren Rebecka Martinsson. Og på BogForum i 2012, da forfatteren var i Danmark for at lancere bogen, forklarede Åsa Larsson, at man på papiret kan slå lige så mange mennesker ihjel, som man vil – men ikke en hund. Så protesterer læserne.

Om hundeskriget er med i tv-serien bygget over bøgerne, aner jeg ikke. Du må selv tune ind på DR1 sidst i marts og begyndelsen af april for at tjekke. Eller finde svensk TV4 på dit tv i aften.

Åsa Larssons krimier foregår omkring Kiruna i det allernordligste Sverige, hvor forfatteren er vokset op. En by, der især er kendt for sin minedrift og udvinding af jernmalm. Og hvor der altså sker et drab eller ti. Jeg kan allerede se nogle fantastiske nordic noir-billeder for mit indre tv.

Ligesom sin hovedperson, Rebecka Martinsson, er forfatteren uddannet jurist med speciale i skatteret.

Det er den svenske skuespiller Ida Engvoll, som du måske kender fra Broen III, En mand der hedder Ove og Mord uden grænser, der spiller Rebecka Martinsson i tv-udgaven af Larssons nordsvenske krimiunivers.

I en svensk pressemeddelelse er Ida Engvoll citeret for at sige, at hun elskede at spille karakteren. (De siger sjov nok aldrig det modsatte.) Og hun begrunder det med, at Rebecka er noget af en særling og en kompleks type. Hun er skarp og egenrådig, drevet af impulser og følsom. Og sommetider har hun dårlig dømmekraft, men det er med til at gøre hende charmerende.

Jeg glæder mig til at se serien. Skal du se med?

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her