Anmeldelse: I fjerde del af svenske Arne Dahls krimiserie om Berger og Blom er parret oppe imod den russiske mafia i en kriminalroman, der ikke skåner sine hovedpersoner, men derimod ofte lader dem padle forvirrede rundt i en grum bølge af afgrundsdyb smerte og fortvivlelse. Friheden er skrevet og struktureret så overlegent godt, at det virker som det nemmeste i verden at skrive en eminent kriminalroman.
At jeg er stor Arne Dahl-fan ved du, hvis du følger med på bloggen. Friheden er fjerde bog i serien om Berger og Blom. Foto: Rebekka Andreasen
Når Arne Dahl skriver kriminalromaner, gør han det så overbevisende og uimodsigeligt, at jeg som erfaren krimilæser tænker: Selvfølgelig får jeg et sindrigt, raffineret og avanceret plot, der ustandseligt overrasker, selvfølgelig er der små plausible smuthuller, selvom alting virker håbløst og uoverkommeligt for hovedpersonerne.
Selvfølgelig er sproget i allerhøjeste grad levende og skarptslebet med sylespids præcision og elegance, selvfølgelig har Arne Dahls karakterer noget på spil, ofte deres liv, og de kan tage brusebad i kaskader af traumer. Selvfølgelig viser Arne Dahl mig karakterer, som jeg både får hjerte og empati for, leveret indlevende og råt.
Og selvfølgelig. Selvfølgelig er der masser af spænding, masser af skrækindjagende og isnende scener fra et skandinavisk, moderne velfærdssamfund, der alligevel er råddent og brutalt. Selvfølgelig har Arne Dahl fat i de helt store følelser, dilemmaer og modsætninger: Det gode og næstekærlige, det uselviske, offervillighed, venskab, samhørighed, lykke, kærlighed. Men også kulsort og rendyrket ondskab, magt, perversitet, vold, griskhed, begær. Og hævn. Fangeskab og frihed. Eller er friheden virkelig at eftertragte? Hvis du er ferm til russisk, forstår du bogens titel og leg med ord før os andre.
Selvom der stadig indimellem popper skarpe kommentarer til samfundet op, så fokuserer bogen på det helt nære. Alle famler efter lykken. Og kommer til at gå den modsatte vej – mod helvedet.
Sam Berger er ikke et godt sted, da vi møder ham i begyndelsen af Friheden. Fra sin selvvalgte eksil-agtige tilværelse i et bådhus i udkanten af Stockholm, forsøger han at arbejde sig ud af en kolossal krise ved at efterforske forsikringssvindel i eget firma – ApS Bådehuset Security. Han spekulerer ikke kun over, hvor Molly Blom, der har en baggrund i Säpo, er med sin gravide mave og det snart nyfødte barn, han temmelig sikkert er far til. Han spekulerer også over, hvem han selv er. I sit eget liv. Og i andres liv.
Og tør han stole på de stærke kvinde, der står ham nært? Blom, der er forsvundet. Og Deer (Desiré) Rosenqvist, der er Bergers tidligere makker, og som nu arbejder for politiets Nationale Operative Afdeling. Paranoiaen fra de forrige bøger siver stadig ud mellem siderne. Der er også gensyn med bipersoner fra de forrige bind.
Via en terapeut, som Deer har anbefalet, får Sam Berger serveret en kidnapningssag, der helst skal efterforskes under radaren. En ukrainsk 42-årig kvinde, der i mange år har boet i Sverige, er kidnappet. Hun har en dybt tragisk baggrund. På forunderlig vis leder jagten Berger tættere på Molly Blom. Og tættere på afgrunden.
Da jeg anmeldte Midtvand, skrev jeg bl.a:
Og vær bevidst om, at de små fisk, vraggodset og de små referencer, der måske i første omgang virker ubetydelige, når du usikkert svømmer forbi i mørket, alle har deres plads i historien.
Billedet er fra Bogforum 2018. Dengang sagde Arne Dahl: – Jeg er ikke færdig med Berger og Blom. Men det bliver en selvstændig historie og ikke en del af trilogien. Og måske lykkedes det mig en dag at skrive en stand-alone – det har jeg ikke været så heldig med. Foto: Rebekka Andreasen
Det glæder stadig. For Dahl skriver sofistikeret, frydefuldt krimiguf. Og gisp. Sikke en finale. Oprindeligt var serien tænkt som en trilogi, men jeg håber, at der kommer et femte bind. Slutningen mere end antyder det. Og vi ved jo godt, at lykken kan smuldre lynhurtigt.
Bogen er flot oversat af Arne Dahls faste danske oversætter Anders Johansen. Bogen er udkommet på Modtryk.
PS: Jeg synes ikke, at Friheden er den bedste i serien. Midtvand er stadig min favorit, fordi Arne Dahl (som jo i virkeligheden hedder Jan Arnald) i den bog sublimt fletter de forrige to bind sammen med fortællingen. Serien skal, synes jeg, læses i rækkefølge. Ellers er der en masse fede detaljer, der slet ikke giver mening. For Arne Dahl skriver komplekse krimier. Og de er ALTID gode.
PPS: Berger og Blom i rækkefølge:
- Skyggezone
- Indland
- Midtvand
- Friheden
