Forfatterinterview: På ottende etage af Kunstmuseet ARoS i Aarhus med vue ud over byen fortalte Finn Halfdan på et bloggermøde forleden om krimien Møghund, der udkommer i dag på forlaget People’s. Det er anden bog i serien om den dansk-amerikanske graverjournalist Elliot Boye.

Inviteret af People’s

Finn Halfdan er en årgang 1967 og født og opvokset i Aarhus. Faktisk lidt nord for byen, i Risskov, hvor jeg bor. I dag bor forfatteren i Roskilde, hvor store dele af Møghund foregår. Foto: Rebekka Andreasen

Egentlig havde journalist og krimiforfatter Finn Halfdan forsvoret, at han ville skrive en serie. Men så fandt han på en historie, der passede godt til Elliot Boye, der var hovedperson i hans debutroman Et nødvendigt offer fra 2015. En krimi, som han vandt Det Danske Kriminalakademis debutantpris for.

Efter at have skrevet endnu to selvstændige krimier De uskyldige døde (2017) og Oraklet (2019) er forfatteren nu aktuel med sin anden krimi om Elliot Boye. Det gik nemlig op for Finn Halfdan, at han ikke var helt færdig med at udforske og udfordre den fiktive journalist, der arbejder ved et dagblad i København. Størstedelen af den nye roman udspiller sig dog i og omkring Roskilde, hvor forfatteren bor.

I Møghund misbruger og udnytter et netværk af kvinder ansat i banker og pensionsselskaber deres viden om kunders private forhold. De udvælger ensomme, velhavende mænd og hooker dem op med østeuropæiske kvinder. Når parrene er gift, går der ikke længe, før mændene dør.

Ideen til bogen har sydet og marineret et godt stykke tid i forfatterens tanker.

”Som helt ung mødte jeg til en nytårsfest en kvinde. Hun arbejdede i et pensionsselskab og vidste alt muligt om mig og min økonomi. Det havde hun tjekket ud på forhånd. Det var egentlig lidt vildt, men dengang tænke jeg ikke nærmere over det, og vi blev en slags kærester. Da jeg for fire-fem år siden købte hus og skulle have et realkreditlån, slog det mig, hvor mange private informationer, banken kræver. Det fik mig til at tænke over, hvordan den viden kan misbruges.”

Længe var arbejdstitlen på bogen Guldregn, som netop er navnet på det netværk, læserne møder i bogen. Jeg tænker straks på skuespilleren Torben Jensen og en tv-krimi for børn fra 1986 instrueret af Søren Kragh-Jacobsen efter manuskript af Anders Bodelsen, når jeg hører den titel. Men bogen endte altså med at hedde Møghund – en skøn og anderledes titel, synes jeg. Folkevognsrugbrødet på coveret, der er skabt af Rasmus Funder, spiller en markant rolle i historien. Foto: Rebekka Andreasen

Og netop den historie passede godt til Elliot Boye, syntes Finn Halfdan. Han understreger, at der er en dobbelthed i hovedkarakteren, som er spændende at arbejde med.

Forfatteren hentyder til, at Elliot Boye har mørke minder om barndommen i USA, hvor hans mor under mystiske omstændigheder blev dræbt, og at han derfor kæmper mod uretfærdighed og uforvarende sætter livet på spil for at genskabe retfærdighed, når han oplever, at andre bliver svigtet. Men i den proces skubber han ofte andre sig fra og ødelægger det for sig selv.

Finn Halfdan har vævet flere personlige oplevelser ind i romanen. Som dengang, han fandt en pung på Hvidovre Hospital og fandt frem til pungens ejermand gennem Facebook. Og som dengang han ville skifte til sommerdæk og binde lydpotten, der var ved at falde ned, op, og derfor lå under sin Toyota Starlet med kun en vakkelvorn donkraft til at støtte bilen. Det var ikke nemme arbejdsbetingelser, men han fik sat lydpotten fast og møvet sig ud fra bilens bug igen. Da Finn Halfdan kom tilbage med en skævbider øjeblikket efter, var donkraften væltet og bilen tiltet. Og den metalkant, der kort forinden var millimeter fra hans hals, var nu boret dybt ned i jorden.

I Møghund dør en mand netop under sin bil, fordi donkraften kollapser. Om det er drab eller en ulykke, det er det centrale spørgsmål, som Elliot Boye igennem knap 400 sider forsøger at finde svaret på.

I øjeblikket arbejder Finn Halfdan på deltid som journalist og redaktør på TV-avisen for blandt andet at få mere tid til at skrive. Netop tid til at skrive – eller rettere at prioritere tid til at skrive – har været den største udfordring i arbejdet med bogen, der har været godt halvandet år undervejs.

Han kalder sit arbejdsliv for en perfekt kombination af et spændende, udadvendt og til tider hektisk drømmejob hos DR og så det mere ensomme og indadvendte arbejde som forfatter, hvor han kan jonglere med fantasien og ikke skal tænke på nyhedskriterier.

Han nyder de to meget forskellige måder at arbejde på. Og konstaterer med et bredt smil, at det er meget nemmere at redigere i andres tekster end i ens egne.

Fra sit arbejde i DR-byen er Finn Halfdan vant til at arbejde i åbne kontormiljøer, og måske derfor har han nemt ved at skrive på farten og med liv omkring sig. Forfatteren, der har fire børn, har skrevet på Møghund i gymnastiksale, i skøjtehaller, på cafeer og i lufthavne. Han er, ler han, ikke typen, der klager over et forsinket fly, fordi det netop kan give mere tid til at skrive på den iPad med eksternt tastatur, som han skriver sine bøger på.

Til gengæld er det nødvendigt for forfatteren at skrive en smule hver dag, når han er i gang med en roman. Ellers kommer han for langt væk fra historien.

”Når jeg skriver, er det en slags struktureret dagdrøm. Jeg har en ide om hvilken retning, jeg skal i, hvad jeg arbejder hen imod, men der opstår også uforudsete ting undervejs,” forklarer Finn Halfdan, der selv med stor glæde læser spændingsromaner og krimier af blandt andre Jane Harper og Michael Connelly.

Selvom Møghund er en efterfølger til Et nødvendigt offer kan bøgerne læses uafhængigt af hinanden. Og forfatteren, der egentlig ikke ville skrive en serie, er nu 10 kapitler inde i den tredje Elliot Boye-krimi.

Møghund er i øvrigt et udtryk, der er hentet fra cykelverdenen og hentyder til en, der bider sig fast. Som ikke giver op. En, som Elliot Boye.

Du kan læse mere om Finn Halfdan her