Rebekka Andreasen

Interview med Arne Dahl – BogForum 2018

– Jeg er ikke færdig med Berger og Blom. Men det bliver en fritstående historie, og ikke en del af trilogien. Og måske lykkes det mig en dag at skrive en standalone – det har jeg ikke været så god til, siger den svenske forfatter lunt. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum 2018: Et af højdepunkterne på BogForum 2018 var for mig en snak med den svenske forfatter Arne Dahl. Han er aktuel med Midtvand, der er tredje bind i serien om Sam Berger og Molly Blom. Læs hvad der kom ud af vores snak her. 

Det er sen fredag eftermiddag på BogForum, da jeg har aftalt et kort interview på tomandshånd med den svenske forfatter Arne Dahl. Bag forfatternavnet gemmer litteraturkritiker og forfatter Jan Arnald sig, og jeg har kun talt kort med ham tidligere. Så selvom vores tid til snak er begrænset, da Jesper Stein om mindre end tyve minutter skal interviewe ham på Rød Scene, så har jeg set frem til mødet.

Jeg er fan. Hvis jeg havde interesseret mig glødende for fodbold, havde man måske kaldt mig fanatisk.

For mig er Arne Dahl en af de allerstørste krimiforfattere. Nogensinde. For mig står han for alt det, jeg elsker ved krimigenren lige fra knaldhamrende spændende historier til sylespidse miljøbeskrivelser, overraskende, komplicerede og uigennemskuelige plots, naturtro dialoger og masser af spænding og underholdning i absolut topklasse. Og interessante karakterer, som jeg med fryd følger, fordi jeg må vide, hvordan de udvikler sig.

Og så har Arne Dahl (og hans danske oversætter Anders Johansen) flair for at få sproget til at danse.

Flere gange i løbet af vores snak, som er en herlig blanding af dansk, svensk og engelsk, nævner Arne Dahl ordet tight – stram. At han med de tre bind om Berger og Blom (Skyggezone, Indland og Midtvand) har haft lyst til at skrive en mere stram fortælling med mindre komplekse og komplicerede handlingsforløb, med færre hovedpersoner. Og med vægt på det psykologiske frem for storpolitik.

Fra den ydre til den indre verden. En mere snæver fortælling, hvor han havde mulighed for at komme endnu længere ind i hovedet på sine hovedpersoner.

Jeg synes nu, at Berger og Blom-serien er temmelig kompleks og kompliceret – bare på en anden måde end hans bøger om A-gruppen eller Opcop.

“Berger og Blom er ikke så stabile, sympatiske og likeable, som Paul Hjelm f.eks. er, og det har været en stor udfordring at skrive om personer, man måske ikke rigtig synes om og ikke ved, om man kan stole på. Og det har været en udfordring at skrive om personer, der ikke har et normalt liv. Men det var netop det, jeg ville med serien,” forklarer Arne Dahl.

Hans arbejdsmetode med den nye serie har også været anderledes. Selvom han har haft en struktur for historierne, har haft skelettet til fortællingerne klar, har han skrevet mere spontant og set, hvordan bøgerne har udviklet sig. Og han er selv blevet overrasket over, hvad det har ført med sig.

“Når man har skrevet så mange krimier, som jeg har, så bliver jeg sjældent overrasket, når jeg læser krimier. Men netop med trilogien her er jeg selv blevet overrasket, fordi historien har udviklet sig og har taget drejninger, jeg ikke kendte på forhånd. Det har været ekstra sjovt – selvom det også har været svært,” forklarer Arne Dahl.

Den seneste bog om Berger og Blom hedder Midtvand – og er et begreb hentet fra dykkerverdenen. Netop der, hvor du som dykker mister orienteringen og ikke ved, hvad der er bund eller overflade. Der, hvor du fuldstændig mister orienteringen. Og det passer perfekt til den paranoide og klaustrofobiske stemning, som Arne Dahl gerne ville skabe med bøgerne. Og Sam Berger må flere gange igennem midtvandet – der, hvor risikoen for fejl og fare er allerstørst.

“Jeg elsker vand og havet, jeg bader gerne, og jeg snorkler også. Men jeg dykker ikke selv,” forklarer Arne Dahl og føjer til, at han som forfatter opsøger det, han er angst for. Det mørke dybe endeløs hav – og tanken om at dø druknedøden.

“Krimien er ikke en trend, den er noget helt fundamentalt, og den gode krimi har en funktion for det moderne menneske. En nærmest terapeutisk funktion, hvor vi finder trøst og velbehag, når kaos bliver genoprettet og alt det irrationelle og skræmmende ikke svæver i det uvisse til slut, men får en form for forløsning.”

20 år som Arne Dahl

I år er det 20 år siden, han debuterede som Arne Dahl med krimien Ondt blod, og skal han slå ned på én begivenhed i hans forfatterkarriere, der har gjort ekstra indtryk, så var det første gang han mødte hele ensemblet, der spiller med i filmatiseringen af bøgerne om Paul Hjelm fra Stockholm Politi og A-gruppen.

“Det var virkelig syrealistisk. Nu havde jeg levet med karaktererne så længe, de havde været en stor del af mit liv, og pludselig stod skuespillerne, der skulle give dem liv i tv-serien, lige der foran mig.”

Og ja. Selvom man hedder Arne Dahl, selvom ens bøger er oversat til 32 sprog,  selvom man er den slags forfatter, der er landet på BogForum i Bella Center efter en succesrig turne i Tyskland, hvor der ikke sjældent dukkede 700 – 800 mennesker op, ja, så kan man sagtens blive usikker, når man sidder alene og skriver.

“Indimellem tvivler jeg også,” siger han, der er er nomineret til den prestigefulde The Ripper Award, som landsmænd som Håkan Nesser og Henning Mankell tidligere har vundet.

Med et lunt smil indskyder han, at nu må det snart være hans tur til at nappe den pris.

Jeg håber, han vinder. Jeg synes, han fortjener den.

Selv er Arne Dahl meget glad for sin serie om Berger og Blom. Da jeg i de sidste minutter af vores samtale spørger den svenske forfatter om, hvilket råd han ville give til sit yngre Arne Dahl-jeg, hvis han kunne, tænker han sig om et øjeblik, før han svarer:

Fortsæt som du gør – du gør det godt. Men du kommer til at stramme dine historier op. Du kan ikke have plads til tre sider om musik, og du mister måske lidt ved ikke at bruge tid på at skrive om karakterer, der henter børn i børnehave. Men du kommer tilgengæld helt tæt på. Og det bliver godt.

PS: Interviewet her er skrevet i toget på vej hjem fra BogForum. I fredags, da jeg tog modsatte vej fra Aarhus til København, skrev jeg anmeldelse af Adrian McKintys tredje Sean Duffy-krimi. Læs eller genlæs den her

 

Vind En djævelsk plan af Inger Wolf – og tjek programmet til BogForum ud

BogForum 2018: For et par dage siden blev programmet for BogForum 2018 offentliggjort. I år ligger årets største bogmesse allerede i oktober, så dyk ned i programmet, hvis du drager mod Bella Center i Ørestad på Amager i dagene 26. til den 28. oktober. Med 200 udstillere, 800 forfattere og mere end 1500 forskellige programpunkter er der bogguf for enhver. Mød bl.a. Lotte og Søren Hammer og Inger Wolf.

Du finder programmet for BogForum 2018 på dit lokale bibliotek eller i din boghandel. Du kan også finde programmet for BogForum 2018 digitalt lige her

I år skal jeg interviewe Lotte og Søren Hammer og Inger Wolf, og passer det med jeres planer, så håber jeg, at I har lyst til at kigge forbi. Både Hammer-parret og Inger Wolf signerer bøger efter interviewene.

Fotoet af mig, der interviewer Lotte og Søren Hammer, har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Tak for det. Billedet er fra Krimimessen i 2016. Foto: Ane Ahrenkiel Sand

Lørdag: Jeg interviewer Lotte og Søren Hammer lørdag den 27. oktober på Gyldendals Tranescene kl.: 14:35.

Søskendeparrets krimi Mirakelbarnet, der er niende bog i den populære serie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen, udkommer på BogForums første dag.

Konrad Simonsen og hans team bliver koblet på en sag om et intercitytog med kurs mod Berlin, der bliver afsporet nær Vordingborg. Fem civile og to politibetjente omkommer under ulykken. Hurtigt viser sagen sig at have forbindelser til både russiske olieinteresser, en lille dansk natradiostation, en gruppe amatørarkæologer og et hemmelighedskræmmende internetfællesskab.

Jeg ser frem til snakken med parret og håber, at det bliver en lige så forrygende samtale, som da jeg interviewede Lotte og Søren Hammer på Krimimessen i 2016.

Lotte og Søren Hammers bøger om Konrad Simonsen i rækkefølge:

  • Svinehunde
  • Alting har sin pris
  • Ensomme hjerters klub
  • Pigen i Satans Mose
  • Den sindssyge polak
  • Elskede Heidi
  • Mørkemanden
  • To små piger
  • Mirakelbarnet

Billedet af Inger Wolf er fra Krimimessen i Horsens 2017, hvor Kragemanden, den anden krimi om psykiateren Christian Falk, netop var udkommet. Foto: Rebekka Andreasen

Søndag: Jeg interviewer Inger Wolf søndag den 28. oktober klokken kl.: 12:00 på scenen ved People’s Press.

Inger Wolf fortæller om sin seneste krimi En djævelsk plan, der er sidste bind i trilogien om psykiateren Christian Falk, der hjælper Østjyllands Politi med gerningsmandsprofiler i vanskelige kriminalsager.

Mon ikke mange trofaste krimifans er kede af, at Wolf nu slutter serien?

Gennem efterhånden mange år har jeg på sidelinjen fulgt Inger Wolf, og hun er ikke kun dygtig, men også temmelig sød og inspirerende at høre på. Og jeg ser i den grad frem til en snak om bogen og Ingers forfatterskab.

I En djævelsk plan bliver Christian Falk pludselig selv midtpunkt for efterforskningen, og inden han ser sig om, er han på flugt og efterlyst for at have dræbt en ung handicappet mand i en forstad til Aarhus.

Konkurrence – vind Inger Wolfs seneste krimi

Er det ikke ved at være tid til en hurtig konkurrence her på bloggen? Godt du siger jo, for Inger Wolfs forlag, People’s Press, har sponsoreret tre bøger til en konkurrence.

Tre bloglæsere kan vinde et eksemplar af Inger Wolfs En djævelsk plan. Omslaget er lavet af Rasmus Funder, og bogen er udkommet på People’s Press. Foto: Rebekka Andreasen.

Tre heldige bloglæsere kan vinde et eksemplar af En djævelsk plan. Alt du skal gøre er at skrive dit navn under indlægget her. Så deltager du i konkurrencen, som du kan deltage i frem til torsdag den 4. oktober klokken 15. Du skal selv tjekke på bloggen, om du har vundet. Jeg offentliggør de tre vindere senere samme dag på bloggen.

Bemærk: Der kan gå lidt tid fra du skriver en kommentar, til den bliver synlig på bloggen.

Inger Wolfs serie om Christian Falk i rækkefølge:

  • Brændte Sjæle
  • Kragemanden
  • En djævelsk plan

Fotoet her tog jeg et kvarter før, BogForum 2017 åbnede dørene til tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Igen i år har Krimimessen i Horsens en stand på BogForum, hvor du – udover Lotte og Søren Hammer og Inger Wolf – også kan møde:

Jesper Stein, Morten Hesseldahl, Lone Theils, Dennis Jürgensen, Claus Lohman, Sara Blædel, Jakob Melander, Katrine Engberg, Julie Hastrup, Stefan Ahnhem, Lars Kjædegaard, Anne Mette Hancock, Michael Katz Krefeld,Nina von Staffeldt, Jens Henrik Jensen, Leif Davidsen, Bent Isager-Nielsen, Hans Petter Hougen og Øbro og Tornbjerg.

PPS: Måske du har lyst til at læse/genlæse min lange reportage fra BogForum 2017? Du finder indlægget her

En Weddellsæl på Krimimessen 2018

At Krimimessen i Horsens holdes i det gamle statsfængsel i byen giver en hel særlig stemning og atmosfære. Foto: Rebekka Andreasen

Krimimessen 2018: Meteorologer taler om endnu en ekstrem omgang polarkulde, der rammer Danmark i weekenden. Men som en Weddellsæl, der er et af de dyr i verden, der klarer ekstreme minusgrader allerbedst, så glæder jeg mig ret meget til weekenden. Årets event hvis man er Vild Med Krimi går meget snart i gang. Og jeg drager mod Fængslet i Horsens ligesom krimiforfattere fra ind- og udland, filmfolk, retsmedicinere, kriminologer, efterforskere, forlagsfolk og krimilæsere også gør det.

Ja, pigtråden er der stadig. Men jeg er ikke sikker på, at exit-skiltet sad der på muren på indersiden af det gamle statsfængsel i Horsens indtil 2006, hvor Fængslet i Horsens virkelig var et fængsel. Foto: Rebekka Andreasen

Hvis du har lyst til at hilse på, så kommer mit program her:

Lørdag klokken 11.00, Inspektørens mødelokale: Jeg interviewer den britiske bestsellerforfatter Elly Griffiths, der har skrevet Pigen under jorden om arkæologen Ruth Galloway. Griffiths er ikke kun eminent til at skrive. Hun er en fremragende fortæller live. Og jeg lover at øve mig på ordet archaeologist jeg forhåbentlig ikke lyder som en tandlægepatient med munden propfuld af bedøvelse og vat.

Lørdag klokken 12.20, Sort scene: Jeg interviewer krimiforfatter Thomas Bagger om hans debutkrimi Den Permanente, der handler om Aarhus-betjenten Ask Hjortheede. Bagger var egentlig i gang med at starte et IT-firma op med nogle studiekammerater, men lysten til at skrive kunne han ikke undertrykke, så han besluttede i stedet at hellige sig skriveriet på fuld tid. Det er der kommet en ret god bog ud af.

Lørdag klokken 15.15, Snedkeriet: Sammen med Henrik Palle, Nanna Rørdam Knudsen og Morten Hesseldahl er jeg en del af holdet, når Adrian Lloyd Hughes styrer krimiquizzen. Det glæder jeg mig til, selvom jeg også er ved at ryste lidt i bukserne.

Søndag klokken 13.00, Sort scene: Jeg interviewer forfatter Thomas C. Krohn, der har skrevet den psykologiske thriller Med alle midler. Krohn er uddannet neurobiolog og ph.d. og har i mange år været universitetsforsker. Og Med alle midler foregår netop i et universitetsmiljø, hvor vi møder en ung, ambitiøs forsker. Der vil frem. For enhver pris. Krohn har skabt en spændende hovedperson, der ikke er videre sympatisk. Jeg ser frem til en snak om bl.a. psykopater.

Foto fra sidste års krimimesse. Her krimiforfatter Lone Theils (tv) og bibliotekar Vibeke Johansen, der står bag Krimimessen i Horsens sammen med andre gode folk på Horsens Bibliotek. Foto: Rebekka Andreasen

Søndag klokken 15.00, Sort Scene: Jeg interviewer Katrine Engberg om hendes tredje krimi om Jeppe Kørner/Anette Werner. Glasvinge hedder den. Bogen er efter ca. 14 dage på markedet netop blevet trykt i et 2. oplag på 10.000 eksemplarer. Ret sejt. Jeg glæder mig til snak med Engberg, som ingen forbandt med kriminalromaner for godt tre år siden.

Jeg får ikke skrevet på bloggen i weekenden, men mon ikke der kommer et foto eller fire på bloggens Instagram eller Facebook?

PS: – 40 grader er intet problem for Weddellsælen. Jeg håber dog på betydelig varmere temperaturer i og omkring Fængslet i Horsens denne weekend. Der er krimiguf på programmet. Tjek selv programmet for Krimimessen

Tag nu og læs noget ordentligt….

Krimiforfatter Susanne Staun har engang i et interview sagt: Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting: Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

Jeg er vild med krimi. Bum. Men indimellem læser jeg også en digtsamling, en fagbog eller en biografi.

Jeg er vild med citatet. Og jeg har bragt det her på bloggen flere gange.

Der findes historiske krimier, der tager os med tilbage til 1330 på Fyn, som krimiforfatter Martin Jensen gør det i sine bøger om kongens foged Eske Litle.

Men du kan også tage på eventyr i det svenske med superhackeren Wasp alias Lisbeth Salander, der er glad for både lædertøj , avanceret matematik og selvtægt i Stieg Larssons (og senere David Lagercrantzs) Millenniumbøger.

Der findes fremragende psykologiske krimier a la britiske Minette Walters, der holder dig vågen hele natten, og du kan læse krimier med masser af humor og sproglige badutspring a la danske Lars Kjædegaard.

Mon ikke vi mennesker altid har været fascineret af en god historie? Og et godt gys? Og måske har krimiforfatter Robert Zola Christensen fat i noget, når han i et interview her på bloggen siger:

Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden i parentes og afsøger grænser. Udfordrer. Den usikkerhed, der kommer ind i det levede liv, kan litteraturen give stemme. Kunst og litteratur kan udfordre vanetænkning, være en tankens legestue for alt det grimme og mørke. Alt det grimme og forbudte forsvinder ikke, fordi vi lader være med at skrive om det. Og en god krimi kan netop være mere end popcorn, underholdning og adspredelse og handle om, hvad det vil sige at leve i livet.

I et interview i Politiken sidste år sagde den 86-årige forfatter John le Carré, da han var aktuel med ny spændingsroman, sådan her til journalist Carsten Andersen:

Da jeg holdt releaseparty, var der i løbet af aftenen to, der sagde, at de desværre ikke havde læst mine bøger, eftersom de ikke læste spionromaner. Okay, hvorfor fanden er I så kommet?, tænkte jeg. Enhver roman kan jo overskride sin egen genre. Hvis det virker, så virker det.

En krimi er altså ikke lig med alle krimier. Krimifeltet er kolossalt og mangfoldigt, selvom genren selvfølgelig har visse fællestræk.

At læse en krimi (eller thriller eller spændingsroman) på 400 sider for så på sidste side at finde ud af, at det hele var en drøm, den går ikke. Der er som regel noget kaos, der skal genoprettes, og det forventer vi som krimilæsere. Det kan godt være, at det hele ikke ender lykkeligt, og det kan også godt være, at man ikke fanger gerningsmanden, men der skal være en form for forløsning. En opklaring. Et svar. Man indgår en kontrakt med læserne, når man skriver krimier.

At bruge en krimigåde som motor i en fortælling kan både være en fordel, men også et benspænd. Som ægteparret, der står bag svenske Lars Kepler udtrykte det, da jeg mødte Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril for et par år siden:

Hvis du åbner et vindue i en krimi, skal du bruge det vindue til noget. Ellers vil læserne undre sig. I en almindelig skønlitterær roman kan du sagtens åbne vinduet uden at bruge det til noget.

Mangler du inspiration til din næste bog, kan du kaste dig over en af mine anbefalinger her på bloggen. Eller hvad med at læse en klassiker som Umberto Ecos Rosens navn?

Eller en af de spritnye krimier, som jeg ikke selv har fået læst endnu? Det kunne være Jesper Holms tempelridder-thriller Pater Noster, Jakob Melanders femte krimi om Lars Winkler, De døde og de ufødte, der udkommer om et par dage, eller det kan være, at du skal kaste dig over en krimidebutant som Lotte Elmann Wegner, der netop er udkommet med Er her nogen?

Og hvorfor nu dette blogindlæg? Fordi. Forleden fik jeg en opfordring:

Du bør gå i gang med at læse noget ordentligt i stedet for alle de krimier.

Suk. Jeg bliver så træt. Af en eller anden grund suger jeg krimikritikere til mig. Det kan godt være, at der findes klicheer i nogle krimier.

Du ved… en mørk og stormfuld aften og en skummel forbryder med tyrenakke og onde øjne. Men der findes også klicheer om krimier. Og nej, det er ikke altid kvinder, der er ofre, og mænd, der er skurke. Læs blot en domestic noir-thriller, så møder du masser af interessante historier om løgne, fortielser og hemmeligheder. Og kvindelige psykopater, der manipulerer, lyver – og slår ihjel.

Heldigvis tiltrækker jeg også ægte krimifreaks, der er Vild Med Krimi. Og hurra for det.

Rigtig god læselyst til dig derude – uanset om du kaster dig over rumænske digte, franske kærlighedsromaner, en fagbog om 2. verdenskrig eller en biografi om et boyband fra Japan. Men det gør jo ikke noget, at du læser noget, der er godt skrevet – og som byder på en god historie. Og ja, der er det bare lige det, at rigtig mange krimier er ret gode historier.

Krimikram fra

Rebekka

 

Anmeldelse: Løgnen om en sand ven

Anmeldelse: Løgnen om en sand ven er Hans Davidsen-Nielsens anden spionroman og efterfølger Hypokonderens død, som forfatteren fik Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for i 2015.

Bogen er læseværdig, selvom portrættet af journalist Robert Lassen ikke er videre opfindsomt.

Da Hans Davidsen-Nielsen debuterede som fiktionsforfatter i 2014, lå det til højrebenet, eller det venstre, hvis han sparker bedst med det, at skrive om spioner og hemmelige tjenester.

Journalist og forfatter Davidsen-Nielsen er kendt for sine faglitterære værker om de danske efterretningstjenesters historie, og han har mere end tyve års erfaring med netop:

  • PET, der tager sig af det, der sker inden for Danmarks grænser
  • FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, der er Danmarks pendant til CIA, og som udenrigstjeneste tager sig af Danmarks ydre grænser

At forfatteren kender sit stofområde giver historien nerve og gør plottet virkelighedstro og ret spændende. Og aktuelt, selvom handlingen i bogen ligger ca. ti år tilbage.

Der er tråde til virkelig begivenheder og konflikter, og det er svært ikke at sende tanker til f.eks. Morten Storm, tidligere agent for PET, eller hele diskussionen om Fake News – hvem har egentlig den rigtige version af virkeligheden? Og hvordan kan man manipulere og påvirke sandheden? Aktuelle emner omsat til spændstigt romanstof.

Journalisten Robert Lassen indleder sin egen undersøgelse, da vennen Morten, som læserne kender fra Hypokonderens død, forsvinder. Morten er ikke på ferie i Paris, som han ellers har fortalt sin familie. Men hvor er han, der er alvorlig syg af kræft, så? Og ved PET og FE noget om den universitetsansatte historiker, offentligheden ikke må vide?

Bogen handler især om modsætningsforholdet mellem PET og FE. Om interne magtkampe, paranoia, terrorbekæmpelse og om mediernes rolle og hele det politiske spil. Det er interessant og også lidt skræmmende læsning forfatterens kendskab til området in mente. Og jeg er vel ikke den eneste, der er fascineret af de hemmelige tjenester? Netop fordi de er hemmelige og mystiske. For hvor meget bliver vi danskere vildledt i en god sags tjeneste?

Emnet er spændende, forfatteren skriver skarpt og ikke uden humor, så alt er vel godt? Nej, ikke helt. Jeg fik aldrig bogens hovedperson, Robert Lassen, helt under huden og synes, at jeg har mødt ham i lidt for mange andre bøger før. Det gør ham desværre lidt uinteressant.

Efter engang at være ham, der leverede forsidehistorier med sin daglige gang på Christiansborg, er Robert nu desillusioneret, doven, besværlig, fraskilt, træt af sit arbejde og sin chef, drikker for meget og har ikke styr på sønnikes fødselsdagsgæster.

Men Robert gør alligevel alt det rigtige: Bider sig fast i haserne på magthaverne, selvom ingen tror på ham – måske bortset fra bassethunden Ufer, der ligner sin ejer og sværger til en lidt for usund livsstil.

Det havde lappet lidt på billedet af en lidt klichéfyldt karakter, hvis det var Robert, der kørte rundt på FE-manden Torsten Bruuns specialdesignede cykel. Men Roberts cykel er selvfølgelig flad.

Mine indvendinger til trods er den danske spionroman værd at læse, og måske du synes bedre om Robert Lassen end jeg?

Bogen kan læses selvstændigt, men du får mere ud af at have læst Hypokonderens død først.

 

 

Book mig

Krimiforedrag/skrivehjælp: Hvad arbejder du med, når du ikke blogger? Det spørgsmål får jeg ofte. Og her kommer svaret.

Du kan også booke mig til at interviewe forfattere på f.eks BogForum. Her interviewer jeg Lotte Petri. Foto: Ellen Marie Andreasen

Udover at være Vild Med Krimi og bogblogger er jeg uddannet journalist og har i flere år arbejdet som redaktør og hjulpet forfattere med at optimere manuskripter. Skal jeg også hjælpe dig?

Uanset om det er første gang, du kaster dig ud i et bogprojekt, eller om du har skrevet flere bøger, kan jeg hjælpe dig. Måske du er gået i stå i din bogproces, tvivler på dit plot eller har brug for ideer til at gøre sproget blødt og boblende?

Få en vurdering af dit manuskript

Jeg er tilknyttet Skriveværkstedet, hvor jeg især redigerer og vurderer spændingsromaner, thrillere og krimier, men jeg kan også hjælpe dig med din historiske roman, eller hvis du er gået i stå med din slægtsroman. Du kan også kontakte mig eller Skriveværkstedet, inden du går i gang med at skrive, hvis du vil have feedback på din ide. Jeg har selv bidraget med tekster til flere fagbøger.

Skal jeg skrive for dig?

Som journalist har jeg 20 års erfaring med at skrive portrætter, reportager og interviews. Jeg har leveret tekster til alt fra fagblade til ugeblade og aviser. Og til web. Du kan også hyre mig til at holde foredrag.

Jeg holder foredrag om:

  • Krimigenrens udvikling. Fra Edgar Allan Poe i 1841 lod en undsluppen orangutang være skurken i Mordene i Rue Morgue – verdens første kriminalhistorie – til den moderne krimi. Jeg kommer bl.a. ind på de tendenser, der præger genren lige nu – både hvad angår indhold, men også form.
  • Domestic noir – en undergenre til den traditionelle krimigenre. Når ondskaben rykker inden for hjemmets fire vægge.
  • Jussi Adler-Olsens forfatterskab

Kontaktinfo finder du her

Det er ikke spektakulære giftmord, der fylder mest i Martin Worm-Leonhards arbejde på retskemisk institut i Odense, men derimod sager om bl.a. misbrugere og psykiatriske patienter. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg fortsætter selvfølgelig med at blogge, og her på siden finder du ikke kun anmeldelser og bogomtaler, men også interviews og reportager.

Du kan bl.a. komme med til et foredrag med en retskemiker, læse om mine krimifavoritter på Netflix eller læse et interview med en oversætter.

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen

 

BogForum greatest hits

Jeg fik en snak om Christianborgs historie med Birthe Rønn Hornbech på BogForum i 2013. Foto: Ellen Marie Andreasen.

BogForum 2017: En god snak om Christiansborgs historie med Birthe Rønn Hornbech på Folketingets stand. En snak og en selfie med skuespilleren Olaf Nielsen, der var en del af min tv-barndom. Og et sælsomt interview med Peter Høeg. Mine minder fra BogForum er mange og fine.

Hvor Krimimessen i Horsens er rendyrket krimi (og kærlighed til genren), er BogForum en pose herlige blandede bolsjer.

Med undtagelse af sidste år, hvor jeg ikke besøgte BogForum, har jeg siden bloggens begyndelse skrevet reportager fra BogForum og postet billeder fra årets store bogfest i Bella Center. Sådan bliver det ikke helt i år.

Til gengæld kan du  – hvis du selv skal afsted til messen – møde mig på Skriveværkstedets stand, hvor jeg er at finde alle dage. Her er masser af guf især for dig, som skriver selv.

Alle dage er der inspirerende små korte oplæg om at skrive. Selv holder jeg oplæg om krimier både fredag og søndag. Du kan også aflevere op til to A4-sider og få en gratis manuskriptvurdering. Se hele programmet for Skriveværkstedet på BogForum her

Fredag aften kårer Plusbog.dk vinderen af Danish Book Blog Award. Jeg tvivler på, at vildmedkrimi.dk vinder. Men jeg håber. Kryds fingre.

Interesseret i at høre krimiforfatter Jan Thiele fortælle om sin seneste bog – krimien Falddato? Så find vej til EgoLibris scene, hvor jeg interviewer forfatteren søndag klokken 14.

Jeg håber, at vi ses.

BogForum greatest hit

Som optakt til BogForum 2017 kan du passende varme op ved at læse eller genlæse udvalgte reportager og interviews, jeg har skrevet, fra tidligere års BogForum.

2012: Eks-politichef Hanne Bech Hansen og krimiforfatter Sara Blædel i samtale bl.a. om, at politiet og krimiforfattere har gavn af hinanden.

2012: Åsa Larsson: Man slår da ikke en hund ihjel

2013: Lidt blandede fotos fra BogForum 2013

2014: Krimiforfatter Steffen Jacobsen: Biblioteket blev min redning

2014: Interview med Kristina Ohlsson

2015: Reportage fra BogForum med bl.a. Ole Henriksen entré og krimiguf

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her