Interview med Camilla Läckberg


Hendes bøger er trykt i over 23 millioner eksemplarer, og krimiserien om Erica Falck fra Fjällbacka har læsere i 60 lande. Nu har Camilla Läckberg kastet sig over et nyt spændingsunivers. Foto: Rebekka Andreasen

Forfatterinterview/krimiavis: For en lille måned siden var jeg i Stockholm for at interviewe Camilla Läckberg på vegne af Bogmagasinet/Jysk Fynske medier. Nu kan du læse, hvad der kom ud af vores samtale.

Den svenske krimiforfatter er  snart aktuel med Det gyldne bur, der ikke er en del af krimiserien om Erica Falck fra Fjällbacka. Selvom der i den nye spændingsroman er tråde til den lille by på den svenske Kattgatkyst, foregår historien især i Stockholm. Og hovedpersonen i bogen, der udkommer 5. april, hedder Faye. Læs i interviewet hvorfor det bestemt ikke er noget tilfælde.

I interviewet fortæller Camilla Läckberg  også, at ideen til bogen ville blive “Fjällbackamordene på steroider” hvis ikke hun opfandt en hel ny hovedperson.

Det var en stor fornøjelse at møde den svenske forfatter, der trods et heftigt PR-program disse uger,  var meget imødekommende og nærværende. Og ret spændende at interviewe. Hun er virkelig en powerkvinde. Vidste du f.eks. at hun siden 2017 har haft investeringsselskabet Invest in her? Virksomheden arbejder for at fremme og støtte kvindelige iværksættere.

Du kan møde Camilla Läckberg på Krimimessen i Horsens 2019 den 6.-7. april.

I Bogmagasinet/krimiavisen kan du også læse om Jørn Lier Horst,Jens Henrik Jensen, Elly Griffiths, Zorning og Lindholm, Faber og Pedersen og mange flere.

Hvis ikke du har fået fat i et fysisk eksemplar af Bogmagasinet, kan du læse hele molevitten online her

(Af en eller anden grund virker linket kun, hvis du læser med fra en pc. )

Det er sin afdøde far, Camilla Läckberg kan takke for kærligheden til bøger. Og det gør hun også i efterordet til Det Gyldne bur.  – Min far havde altid gang i to bøger. En på natbordet, og en i hånden, når han lavede mad. Han læste også højt for mig. Og jeg elskede at kaste mig over reolerne med hans Agatha Christie-krimier.

PS: Billedet på forsiden af Bogmagasinet er taget af den svenske fotograf Therese Jahnson, og billedet er taget netop i den opgang i hjertet af Stockholm, hvor Camilla Läckbergs investeringsselskab Invest in her  har kontor.

.

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.