Katrine Engberg – »Jeg har taget nogle tudeture hen over tastaturet« 2


Interview: Da jeg tilbage i september interviewede Katrine Engberg, var det allerførste gang, krimiforfatteren gav et interview om sin seneste krimi – Det brændende blad. Interviewet var en betalt opgave for Jysk Fynske Mediers Bogmagasinet, og artiklen blev bragt i oktoberudgaven af magasinet. Nu kan du også her på bloggen læse interviewet:

Her har fotograf Jens Jessen fanget Katrine Engberg på Krimimessen 2022.

For to år siden fik Katrine Engberg en mail fra sin mor med et vedhæftet foto. Det var en svensk politirapport dateret den 6. oktober 1943, der nøgternt beskriver, hvordan et jødisk ægtepar med to små drenge flygtede om natten fra Danmark til Skanör på Sveriges sydspids ved at gemme sig på bunden af en fiskerbåd. Parret var Engbergs bedsteforældre. Under flugten var farmoren gravid, og Engbergs far blev født tre måneder senere i Stockholm.

Flugten er blevet til en scene i Katrine Engbergs nye krimi Det brændende blad. Det er første bind i en serie om efterforsker Liv Jensen. Flugt er også romanens gennemgående tema.

»Mailen kom ud af det blå. Måske min mor instinktivt fornemmede, at jeg var klar til at dykke ned i min egen historie. Det var bevægende at læse den rapport. En lille familie frit flydende, der havde efterladt alt. Jeg fik behov for at kende min egen familiehistorie bedre og følte også en forpligtelse til at videreformidle den,« siger Engberg.

Flere end 7.000 jøder flygtede over Øresund de dage i oktober. Engberg understreger, at hun hverken har skrevet sin fars historie eller et historisk vidnesbyrd. Hun har skrevet en krimi, der er fiktion, inspireret af hendes egen familiehistorie. Derfor er romanen mere personlig for Engberg, end de fem Kørner og Werner-krimier, hun er kendt for.

»Jeg har taget nogle ordentlige tudeture hen over tastaturet, for det hele kom meget tæt på.«

Ungdommens arrogance

Da Katrine Engberg var barn, hørte hun sin farfar og farmor fortælle om krigen, om flugten. Det sad dybt i dem. Men den unge Katrine var ikke særlig optaget af beretningerne. »Ungdommens vanvittige hovmod og arrogance« kalder hun det. I dag fortryder hun inderligt, at hun aldrig fik talt med sin far, der døde i 2013, om det, han var rundet af. Det, også hun er rundet af.

»Som barn skammede jeg mig lidt over min jødiske baggrund. Det var noget, jeg blev drillet med,« siger Engberg, der voksede op som skilsmissebarn hos sin kristne mor.

En kort stund sunder hun sig. Får styr på stemmen, der næsten knækker og afslører, at det, hun på mange måder selv er flygtet fra, nu får plads. Og betyder noget.

»Hvor ville jeg dog ønske, min far kunne læse bogen og mærke, hvor stolt jeg er af hans forældre og det, jeg kommer fra.«

Flugt på flere måder

Bogen følger Liv, Nima og Hannah, der på hver deres måde er på flugt. Alle har de flugten som livsvilkår.

Den 29-årig efterforsker Liv Jensen er tvunget til at forlade Nordjyllands Politi efter ubehagelige omstændigheder og vender arbejdsløs tilbage til København. Også sine lidt forstokkede forældre i Rødovre flygter hun fra, og hun forsøger at finde fodfæste på ny som privatdetektiv. Derfor kaster hun sig over en henlagt, uopklaret drabssag for at hjælpe sin gamle mentor fra Københavns Politi. Mekanikeren Nima Ansari er, som Engbergs egen svoger, politisk flygtning fra Iran. Nima er gået lidt i stå, lever alene på en bugserbåd i Sydhavnen og dulmer sine traumer med hash. Bogens tredje hovedperson, Hannah Leon, er i begyndelsen af 40’erne. Hun er psykolog og på sygeorlov. Dels for at bearbejde sorgen over sin tvillingebrors selvmord og sin mors død kort efter. Dels for at passe på sin gamle far, der delvis deler historie og navn med Engbergs egen far og også er født på flugt

Hannah er i akut følelsesmæssig krise og flygter fra det, der gør ondt samtidig med, at hun forsøger at acceptere det, der er sket.

Bindeleddet mellem de tre karakterer er en baggård på Vesterbro, hvor Nima har et bilværksted. Liv flytter ind i kælderlejligheden i det hus i baggården, som Hannah deler med sin far.

Tættere på jødiske rødder

Under arbejdet med bogen har Engberg været optaget af, hvordan traumer kan gå i arv. Og af hvor meget hendes egen selvforståelse er præget af, at hun på sin fars side er efterkommer af generationer på flugt. I sin tid flygtede hendes jødiske oldeforældre fra Hviderusland til Danmark.

»Selvom jeg aldrig selv har været på flugt, sidder min fars familiehistorie i mig. Måske som en nomadefornemmelse, en tone i baghovedet, en rodløshed. Jeg føler mig tættere på mine jødiske rødder efter jeg har skrevet bogen. Mest tankemæssigt og kulturelt, for jeg er ikke troende, men jeg føler nu en forbundethed med det jødiske folk.«

Det brændende blad er udkommet på forlaget alpha.

PS: Bogens titel Det brændende blad er taget fra en sætning i et Søren Ulrik Thomsen-digt. Et digt, der betyder meget for Katrine Engberg, fordi det for hende smukt beskriver livets cirkulære faser. At man kan miste alt og alligevel bære det med sig ud i livet. Og begynde forfra. Finde hvile i den evige uro, livet kan være. For nylig på BogForum mødtes de to forfattere til en snak. Samtalen er blevet til en podcast i DR’s serie Ramt af Kunst. Den er endnu ikke at finde på sitet/appen DR Lyd, men hold øje – den lander der nok snart.

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Katrine Engberg – »Jeg har taget nogle tudeture hen over tastaturet«

  • Tove Hornbek

    Det er som altid en fornøjelse at læse dine interview og jeg glæder mig til at læse Det brændende blad af Katrine Engberg. Hun er en dygtig forfatterinde, som jeg holder meget af at læse. Bogen venter i bogstakken af ulæste bøger, det kniber lidt med koncentrationen i denne tid. ❤️❤️❤️❤️

    • Rebekka

      Kære Tove

      Tak for din fine kommentar.
      Jeg er glad for, at du læser med her på bloggen.
      Jeg håber, at din koncentration vender tilbage. Måske du skulle forsøge dig med en lydbog?

      Bedste hilsner
      Rebekka