thriller

Clinton som krimiforfatter og et par heldige vindere

Ny bog: I dag udkommer thrilleren Præsidenten er forsvundet på forlaget Gyldendal. Læs også, om du er blandt de to heldige bloglæsere, der har vundet biografbilletter til thriller med Jakob Cedergren.

Præsidenten er forsvundet er en amerikansk thriller, der er skrevet i et samarbejde mellem den forhenværende amerikanske præsident Bill Clinton og bestsellerforfatteren James Patterson.

Og mon ikke Clinton og Patterson er næsten lige kendte? Clinton var præsident i USA i to perioder fra 1993 – 2001.

Den amerikanske forfatter James Patterson har solgt millioner af bøger. Han er især kendt for to krimiserier om henholdsvis psykologen og politibetjenten Alex Cross og om kriminalbetjenten Lindsay Boxer. To af bøgerne om Cross er filmatiseret: Along came a spider (Edderkoppens spind) og Kiss the girls (Dødskysset) med Morgan Freeman i rollen som Alex Cross.

Det er ikke første gang, at den amerikanske forfatter har samarbejdet med andre. I 2010 udgav Patterson i samarbejde med svenske Liza Marklund krimien Postkortmordene. Historien i detaljer husker jeg ikke, men jeg erindrer, at jeg var svært skuffet over den historie om en svensk journalist og en amerikansk politimand, som de to bestseller-forfattere havde skrevet.

Forhåbentlig er Præsidenten er forsvundet bedre. Bogen skal i øvrigt forvandles til en tv-serie.

Det Hvide Hus er som bekendt base for USA’s præsident og dermed domicil for en af verdens bedst bevogtede og mest overvågede personer. Hvordan er det så overhovedet muligt for præsidenten at forsvinde uden at efterlade sig et eneste spor? Og hvis han, der i bogen hedder Jonathan Lincoln Duncan, er forsvundet frivilligt – hvorfor?

Ifølge forlaget er Præsidenten er forsvundet (The President is Missing ) en spektakulær thriller fra den absolutte magts korridorer. Den giver et enestående indblik i, hvordan det opleves at være leder af verdens førende supermagt: det massive pres, de umulige beslutninger, men også de uendelige muligheder for at forandre spillets regler.

Har du vundet?

Og nu til noget helt andet.

Tak til alle jer der har deltaget i konkurrencen sponsoreret af Nordisk Film om 2 x 2 billetter til thrilleren Den skyldige med Jakob Cedergren, der får premiere den 14. juni. En film, jeg selv glæder mig meget til at se.

Jeg har trukket lod blandt jer, der har deltaget på bloggen, på Facebook og på Vild Med Krimis Instagram. De to heldige vindere, der hver kan invitere en ven med i biografen, er:

Helle K. og Berit Lund Christensen

Send en mail med jeres postadresse til mail@rebekkaand.dk – så sender jeg billetterne med posten.

Når du deltager i konkurrencer her på bloggen, beder jeg dig aldrig om at dele eller like opslag eller indlæg. Men kender du en, der er vild med krimi, og som du tror vil blive inspireret af at læse med, så bliver jeg altid glad og taknemmelig, hvis du anbefaler bloggen til andre.

På forhånd tak. Og tak til alle, der læser med. Især til alle jer hardcore og trofaste bloglæsere.

 

 

Krimier til din sommerferie

Sommer og kriminalromaner hænger ret fint sammen. Hvad enten du hygger på din terrasse, er på bondegårdsferie på Langeland, suger sol og ø-liv til dig i Grækenland eller slapper af på et hotel på størrelse med en skotøjsæske efter en lang dag med shopping i London. Her får du inspiration til nye krimier, du kan proppe med i feriekufferten. Foto: Rebekka Andreasen

Nye krimier: Her kommer et udpluk af krimier, der er på vej, og som du kan forsøde din sommer med.

Udkommer i dag 23. maj:

Lindhardt og Ringhof står bag den danske udgivelse af den amerikanske bestseller Kvinden i vinduet (Woman in the Window) af A.J. Finn.

Den fordrukne, maniske Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. Hun får voldsomme angstanfald ved tanken om at gå udenfor og bruger dagene på at se gamle sort/hvide film, chatte på nettet, drikke vin og udspionere sine naboer i bedste Hitchcock-Rear-Window-stil. Men taler hun sandt, da hun påstår, at hun har set et mord fra sit vindue?

Bag forfatternavnet A. J. Finn gemmer forlagsredaktør Daniel Mallory sig, men efter at bogen blev en bragende succes og nu er solgt til udgivelse i 38 lande, har Mallory sagt sit faste job op for at være fuldtidsforfatter. Stephen King siger, at bogen er helt umulig at lægge fra sig. Læs selv, om han har ret.

24. maj: I morgen sender Gads Forlag den danske version af En fremmed gæst af Lisa Jewell på gaden.

Med bogen (på engelsk: I Found You) fik den britiske forfatter et gennembrud inden for den psykologiske spændingsgenre, og romanen røg direkte ind på bestsellerlisterne i England ved udgivelsen for et par år siden.

Alice, der er alenemor til tre og lever af at lave kunstværker af gamle landkort, møder en dag en mand med hukommelsestab på stranden ved East Yorkshire. Hun inviterer ham med hjem. Samtidig i London sidder en nygift kvinde og venter forgæves på sin mand.

Er du til forfattere som Clare Mackintosh eller Liane Moriarty er denne bog sikkert noget for dig. I øvrigt er forfatteren i Danmark disse dage, så mon ikke du kan læse om forfatteren på en bogblog eller to i nær fremtid?

29. maj: Løgnens hus (The Janus Stone) af britiske Elly Griffiths, udkommer på Gads Forlag. Det er andet selvstændige bind om arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway og politimanden Nelson. Og efterfølgeren til Pigen under jorden.

Jeg ved, at skønne og seje Ruth Galloway har mange danske fans, og mon ikke de alle er glade for, at forlaget udgiver to Ruth-krimier med få måneders mellemrum?

Elly Griffiths er i gang med den 11. bog i serien, der kommer på gaden i Storbritannien i begyndelsen af 2019.

Jeg anmelder Løgnens hus på udgivelsesdagen.

1. juni: Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock, udkommer på Lindhardt og Ringhof. Det er forfatterens anden krimi og efterfølgeren til debutkrimien Ligblomsten, der udkom sidste år, og som forfatteren fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for.

Igen møder læserne den københavnske journalist Heloise Kaldan og politimanden Erik Schäfer. En dreng på ti år er forsvundet fra sin skole i indre København, og både Kaldan og Schäfer forsøger at finde drengen.

Jeg anmelder Mercedes-snittet, som jeg, i lighed med mange andre krimifreaks, har set frem til, på udgivelsesdagen.

5. juni: Den tyske forfatter Nele Neuhaus udkommer på People’sPress med den tredje bog på dansk om betjenten Pia Kichhoff og hendes chef Oliver von Bodenstein. Ulven er titlen på den krimi.

En varm junidag bliver liget af en ung pige fisket op af en flod tæt på Frankfurt am Main. Obduktionen viser, at hun er blevet mishandlet og derefter myrdet. Det mærkelige er, at ingen savner hende. To uger efter fundet står politiet stadig på bar bund i sagen, pigens identitet er stadig ukendt. Stemningen er på nulpunktet, da parret bliver kaldt ud til et overfald…

Neuhaus er en af Tysklands mest læste krimiforfattere, og danske læsere kender hende fra Snehvide skal dø og Den der sår vind, der er de første bøger i serien.

6. juni: Kastanjemanden af Søren Sveistrup, Politikens Forlag. Jeg har smuglæst de første ti kapitler og ser virkelig frem til resten af historien om den unge efterforsker Naia Thulin og den ældre kollega Mark Hess, der er blevet smidt hjem på røv og albuer fra Europols hovedkvarter i Haag. Hvem er det, der dræber kvinder, og som efterlader en lille mand af kastanjer på gerningsstedet?

Det er forfatterens debutkrimi, men Sveistrup er en erfaren og prisvindende manuskriptforfatter og manden bag bl.a. tv-serien Forbrydelsen.

Og så skal jeg selvfølgelig også have læst thrilleren Kridtmanden af den britiske forfatter C.J.Tudor, der for nylig udkom på Gyldendal. En bog, som mange taler ret begejstret om.

Jeg har endnu flere krimier, spændingsromaner og thrillers på sommerens læseliste.

PS: Der er meget at glæde sig til her på bloggen i de kommende uger. Der er som skrevet flere anmeldelser på vej. Og i morgen sætter jeg gang i en konkurrence, hvor der er 2 x 2 biografbilletter til ny dansk thriller på højkant, ligesom du i begyndelsen af juni kan læse om sublim thrillerserie, du kan streame.

PPS: Måske du skal bruge sommeren på selv at skrive? Eller planlægge hvilke kurser, du skal på efter ferien? Skriveværkstedet, som jeg er tilknyttet, har skræddersyet 25 nye skriverkurser til dig, der drømmer om at skrive en bog. Der er både kurser om at skrive bedre (alt fra klummer og blogindlæg til bestsellerbøger og børnebøger), kurser om at sælge flere bøger (også hos boghandlerne) og kurser om, hvordan du bliver mere synlig i medierne. Læs mere om kurserne her

 

Interview med Peter Mogensen

Peter Mogensen debuterer som skønlitterær forfatter med I bjørnens kløer. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: Peter Mogensen, der er politisk kommentator og direktør i tænketanken Kraka, har i mange år beskæftiget sig med politik på forskellige måder. Han har netop fået debut med politik ad en helt ny kanal – nemlig som forfatter til den politiske spændingsroman I bjørnens kløer.

– Jeg har ikke noget behov for at være en stor forfatter. Jeg er ikke 25 år længere, og jeg har ikke gået på forfatterskolen. Men jeg har skrevet en spændingsroman, som jeg er tryg ved og synes er rimelig god.

Sådan siger Peter Mogensen, der er aktuel med sin første spændingsroman, der bl.a. foregår på Christiansborg. En spændingsroman om en hemmelig regeringskrise og det, der kan udvikle sig til en storpolitisk konflikt med Rusland. Og om mennesker midt i magtens centrum.

– Jeg falder ofte fra, når jeg læser politiske thrillers eller ser en tv-serie som Borgen, fordi de sjældent skildrer det politiske spil realistisk. I Borgen er forholdet mellem departementschefen og rådgiverne skildret helt forkert, for i virkeligheden er det departementschefen, der kører biksen og har magten og indflydelsen. Ikke omvendt som i serien.

Og Mogensen har bestræbt sig på at portrættere det politiske- og psykologiske spil på Christiansborg så realistisk som muligt. Med alt hvad dertil hører af rå kynisme, usikkerhed og magtkampe, for at være i politik er “som at ride på en tiger – superspændende, men de personlige omkostninger kan være store, og jobbet kan æde en op.”

Enkelte politikere som Pia Kjærsgaard, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt nævnes ved navn, men de spiller ingen rolle i bogen. Bogens hovedkarakterer er opdigtede, men, indskyder forfatteren, selvfølgelig har han ladet sig inspirere af politikere og embedsmænd, han har mødt gennem sin karriere.

Mogensen har bl.a. en fortid som ministersekretær i Finansministeriet, og i tre år var han Nyrups personlige rådgiver og sekretariatschef i Statsministeriet.

– Jeg har været på hjemmebane med det politiske liv på Borgen. Resten har jeg knoklet mig til, forklarer Peter Mogensen om arbejdet med I bjørnens kløer. Foto: Rebekka Andreasen

I I bjørnens kløer skal Danmark lede FN op til en vigtig afstemning om Tjetjeniens selvstændighed. Men kræfter i Rusland ønsker ikke, at den lille republik opnår selvstændighed og vil forhindre, at Danmark stemmer ja i FN. Og det får den tidligere jægersoldat Henrik Foss at mærke. Han er nummer to i oppositionspartiet Venstre og formentlig landets kommende udenrigsminister. Og udsættes for massiv afpresning, da hans ekskone og sønner kidnappes.

Selvom Peter Mogensen kan sit politiske stof og er vant til at formidle, så var det slet ikke så nemt at skrive en spændingsroman, som han først troede, da han år tilbage i sit sommerhus i Toscana, kastede sig ud i projektet som en slags hyggeligt tidsfordriv.

Bogen har været igennem talrige gennemskrivninger, og han har ændret manuskriptet igen og igen. Med et bredt smil forklarer han, at det gamle råd om, at man aldrig skal skrive en bog, hvis man kan lade være, er et ret godt råd.

– Det er let at læse en spændingsroman, men det er meget sværere at skrive én, end jeg troede.

Efter at have skrevet cirka 100 sider af bogen, gik det op for Peter Mogensen, at han var nødt til at tage arbejdet med bogen mere seriøst og spændingsgenren alvorlig, hvis der skulle komme en læseværdig bog ud af anstrengelserne. At der var noget håndværksmæssigt, han skulle lære. At skrive dialoger f.eks. og få sine personer til at leve. Og at stramme op. I den endelige udgave af romanen følger læserne især fire personer – i første udkast havde Mogensen omkring 16 forskellige synsvinkler med.

– Det har været en lang og svær proces, en stejl læringskurve. På et tidspunkt mistede jeg tråden og var nødt til at få hjælp til at komme videre i skriveprocessen. Men jeg har lært en masse og er sindssygt stolt af bogen, forklarer Peter Mogensen og føjer til, at næste bog forhåbentlig får en lidt nemmere fødsel.

For ja, han har planer om bog nummer to om toppolitikeren Henrik Foss, der i øvrigt er enøjet efter at have mistet et øje på en bjergskråning i Bosnien i 90’erne.

– Jeg vil først og fremmest underholde, og min intention har været at skrive en spændende bog. Men bogen er også en bekymret pegefinger. Verdenen er i skred, og demokratiet er måske ikke så givet, som jeg hele mit liv har troet.

Allerede inden bogen var udgivet, havde Nordisk Film købt rettighederne til bogen. Det er Peter Mogensen ret stolt over og ydmyg over for. Manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der bl.a. har Rejseholdet og Broen på sit CV, er inde over projektet.

At rettighederne er købt er ikke det samme som, at filmprojektet bliver realiseret. Men Peter Mogensen håber på det. Og ser gerne en type som Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Henrik Foss.

Peter Mogensen virker ikke som en mand, der mangler selvtillid og gåpåmod, og da jeg spørger ind til hans forfatterambitioner, bliver svaret en smule mere nuanceret end det citat, du læste i begyndelsen af indlægget. Han understreger, at der er grænser for hans selvtillid, og at han aldrig kunne finde på at skrive en thriller om f.eks. opera, som han ikke ved noget om.

– Men jeg kan godt forestille mig, at jeg om ti år sidder i mit hus i Toscana og skriver spændingsromaner, hvis jeg får opbygget et ordentligt spændingsunivers. Det ville være enormt fedt.

Vidste du, at:

Peter Mogensen især er vild med politiske biografier, men også synes godt om Jan Guillous spændingsserie om agenten Hamilton? Han har også været ganske godt underholdt af Leif Davidsens bøger.

En af de første bøger, der gjorde et enormt indtryk på Peter Mogensen, var den italienske forfatter Oriana Fallacis roman En Mand? Det er en roman om den græske politiker og digter Alexandros Panagoulis, der kæmpede mod militærregimet i Grækenland. (Udkom på dansk i 1981) Han er bl.a. vild med bogen “…fordi den har det hele: kærlighed, mod, intensitet..”

Peter Mogensen i 2010 udgav bogen Dødvande – refleksioner over den politiske udvikling i Danmark fra 2007 – 2008?

Tak for mad, Forlaget Turbine. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Lige et par ord om min læseoplevelse:

I bjørnens kløer giver et interessant indblik i det politiske hierarki og toppolitikernes samspil med bl.a. PET. Plottet er interessant, og bogens temaer aktuelle.

Især karakteristikken af hovedpersonen Henrik Foss er stærkt. Som fraskilt kæmper Foss med at få en ordentlig relation til både sin ekskone og sine børn, og selvom han både er rutineret toppolitiker og tidligere jægersoldat, der kan dræbe et menneske på få sekunder, er han heldigvis ikke blevet en overfladisk He-Man, men et interessant, sammensat menneske.

Men de virkelighedstro dialoger er indimellem for lange (og mange), og bogen kunne sagtens være skåret endnu skarpere og kortet ned – bogen er på 426 sider. Det betyder også, at spændingskurven og tempoet hopper lidt ujævnt. Og så mangler sproget en smule mere omsorg og originalitet for at imponere.

Men jeg var alligevel godt underholdt, og især den sidste bid af bogen er ret spændende. Undervejs klukkede jeg af små detaljer. Som en chefredaktør, der hedder Mads Poulsen, og at Politiken, hvor Mogensen selv har været ansat, får nogle kærlige hug. Og hvor mange politikere kender du – ud over Søren Pind, der kun har et øje?

PPS: Tak til Forlaget Turbine for at invitere til brunch og forfattermøde.

 

Nyt fra Lone Theils og Jesper Holm

To krimier, der udkommer i dag. Heksedrengen af Lone Theils og Jesper Holms Pater Noster.

Nye krimier: Så. Er du parat? Bered dig på en orkan af bøger, der kommer susende i disse uger. To af de spritnye af slagsen er Heksedrengen af Lone Theils og Pater Noster af Jesper Holm.

Heksedrengen er den tredje bog i Lone Theils serie om den danske journalist Nora Sand. Forfatteren siger selv, at det er den mest uhyggelige Nora-bog, hun har skrevet. Det lyder godt.

I første kapitel tager Lone Theils Nora Sand – og dig – med til Highgate Cemetary, der er en victoriansk kirkegård i det nordlige London. Det bliver meget blodigt og meget farligt, siger forfatteren selv i dette klip.

Da jeg anmeldte forfatterens debutkrimi, Pigerne fra Englandsbåden, skrev jeg bl.a:

Det er en af bogens helt store styrker, at forfatteren kender Storbritannien indgående. Lone Theils drysser generøst sin specialviden om det britiske samfund ud over bogen….. Lone Theils manøvrerer elegant både et opfindsomt og interessant plot og vedkommende personkarakteristikker i land.

Jeg skrev også, at jeg mente, at hun skulle skrue ned for romantikken, fordi afsnit om Nora og hendes gamle gymnasiekammerat Andreas blev en anelse banale og klicheagtige.

Jeg er spændt på, hvad Lone Theils disker op med denne gang og glæder mig til at læse bogen, der udkommer på Lindhardt og Ringhof. I dag.

Den anden bog i serien om Nora Sand hedder Den blå digters kone.

Også Jesper Holm kan fejre udgivelsesdag i dag. Pater Noster er intet mindre end en dansk konspirationsthriller om en ung dansk tempelridder. Historien foregår dog ikke i middelalderen, men i nutiden.

Det er andet bind i serien om Noah Smith, der er midt i tyverne. Han er hele sin opvækst blevet trænet, skolet og opdraget som en middelalderlig krigermunk. Og kender jeg Holm ret, så har han også researchet gedigent til denne bog.

I Pater Noster forsøger Noah Smith at hjælpe den engelske professor Elisabeth Hurlington med at opklare en række bestialske mord, som fører langt tilbage i historien.

På Krimimessen i 2015 interviewede jeg forfatter Jesper Holm. Foto: Ellen Marie Andreasen.

Corpus Christi er en havneby ved Den Mexicanske Golf i det sydlige Texas i USA. Det er også betegnelse for Jesu legeme, og så er det titlen på Jesper Holms første thriller i serien.

En bog, som han selv udgav. Nu udkommer han på Politikens Forlag.

I min anmeldelse af Jesper Holms første thriller skrev jeg bl.a:

Det kan godt være, at du ikke googler Molay og tempelridderne, mens du læser Corpus Christi, men du får en forfriskende og velskrevet spændingsroman med fart over feltet. Jeg kan godt fordøje, at nogle scener i bogen er lige lovlig fantasifulde, for jeg synes, plottet er genialt. Bum.

Og halleluja – jeg glæder mig til at læse bogen. Find læseprøve på Pater Noster her

Du kan møde begge forfattere på Krimimessen i Horsens den 17. og 18. marts.

PS: Er du hverken til Theils eller Holm så hold øje med din lokale bogpusher, dit bibliotek eller der, hvor du klikker dig til dine bøger. Der udkommer rigtig mange bøger lige nu.

PPS: I går faldt jeg over et fin citat af den afdøde franske digter Claude Roy, som jeg er nødt til at dele.

Litteraturen er fuldstændig unyttig, det eneste, den gør, er at hjælpe os med at leve.

 

 

 

 

Anmeldelse: Dødens kode af Michael Larsen

Mon ikke der kommer endnu en Jan Folmer-bog? Jeg håber.

Anmeldelse: Dødens kode er den slags krimi, som du ikke skal læse i små bidder. For så mister du overblikket. Tager du dig derimod tid og læser bogen komprimeret, så venter en svært underholdende læseoplevelse og en kompliceret, snørklet krimigåde, der er begavet fortalt, og som bader i overlegen research, uden at den gode historie drukner i fakta.

Uanset om Michael Larsen skriver om fugle, film, fotoudstyr eller franske veje, så føler jeg mig som læser overbevist om, at han har sin research i orden. Han har styr på de små skønne og vigtige detaljer, der blandet med en god portion fantasi bidrager til et brag af en krimithriller. For der er både en mordgåde, der skal opklares, og et eller andet i gære i horisonten, som skal afværges.

Larsens baggrund som bl.a. filmjournalist og hans interesse for Ærø, natur og fugle smitter af på bogens univers. Her er indlevende miljøbeskrivelser af den lille ø i det sydfynske øhav, og de koder, titlen hentyder til, er hentet fra mørke filmklassikere. Men hvad er det, som koderne varsler?

At genfortælle hvad Dødens kode handler om er ikke nemt, for det er en temmelig kringlet og ret indviklet historie. Som jeg skrev i indledningen, så kræver historien en læsers fulde opmærksomhed.

Kort fortalt er kriminalkommissær Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København tilbage på Ærø. En 14-årig pige er brutalt blevet myrdet på havnen i Marstal, og Folmer får en fornemmelse af, at mordet hænger sammen med de dramatiske begivenheder i Mordet på øen, som bogen er en forsættelse af.

Selvom bogen begynder med et fyldigt referat af den første Folmer-krimi, er det en kolossal fordel at have læst Michael Larsens første Ærø-krimi. Der er konstant tråde, der væver tilbage til den første bog i serien.

Udover den sympatiske efterforsker følger vi især Charlotte Monson, der frygter for sit liv og derfor er flygtet fra Danmark. Hun skjuler sig i udlandet og forsøger samtidig at skrabe så mange penge som muligt sammen ved at brillere i poker.

Og vi følger den københavnske journalist Mikkel Thorsboe, der fornemmer, at noget ikke er, som det giver sig ud for at være. Mon ikke manden har ret?

Folmer. Monson. Thorsboe. Det fungerer. Larsen har skabet et galleri af personer, som er interessante og sammensatte, og som er ret godt selskab. Og liget af den 14-årige pige er ikke det eneste lig i fortællingen. I dette tilfælde kommer Folmer for sent. Og indsmurt i blod fra afdøde tager han en smøg.

“Folmer slog en cigaret frem, tændte den og inhalerede dybt. Lige omkring filteret fik blodet aftrykket til at ligne læbestift”.

Dødens kode er en skøn kombination af dansk vandkantskrimi med landbetjent, endeløs horisont, alle-kender-alle og huse-hvor-kragerne-vender, og en krimi med store armbevægelser, der ligeså godt kunne være skrevet af en fransk eller engelsk forfatter.

Det er bl.a. en bog om terror, fanatisme, krigsveteraner, statshemmeligheder og de klassiske gnidninger mellem PET og politiet. Og det er en krimi om en verden, der er uoverskuelig og kaotisk, selvom alle kan overvåge alle – og gør det.

Føj for en fed og vild finale. Hvis du synes, at indledningen var en anelse tung og forvirrende, så er jeg enig med dig. En let redigering ville have klædt de første 70 sider, selvom man gerne må stille krav til læserne. Men læs endelig videre. Det bliver godt. Rigtig godt. Og dramatisk.

Mon ikke der kommer endnu en Jan Folmer-bog? Jeg er klar.

SF Film har købt rettighederne til bøgerne, så måske vi engang i fremtiden møder Jan Folmer på tv eller i en film.

 

 

 

Anmeldelse: Med alle midler af Thomas C. Krohn

Gæsteanmelder Lotte Hindsberg har læst Thomas C. Krohns thriller Med alle midler, der netop er udkommet.

Anmeldelse: Mød gæsteanmelder Lotte Hindsberg på 46 år, der bor i København med sine to børn. Hun elsker chili, at lave mad – og at læse. Som hun selv formulerer det: “Jeg har altid snotten i en bog, også når jeg er på toilettet.”

Engang for hundrede år siden (næsten) var jeg i netværksgruppe med Lotte Hindsberg. Dengang vidste jeg ikke, at hun sluger bøger i samme tempo, som hun spiser chili.

Og da jeg begyndte at blogge for (næsten) hundrede år siden, så var Lotte en af de første, der trofast læste med. Nu giver jeg ordet til den 46-årige chilielskende bogfreak:

Jeg har haft fornøjelsen af at læse Thomas C. Krohns bog Med alle midler, der handler om den ambitiøse og narcissistiske Sara, der ikke skyr nogle midler for at nå sine mål.

Den psykologiske thriller starter med, at dyrelægen Sara Neuville, der ikke kan lide dyr og arbejder på Panum Instituttet med sin ph.d., ikke har opnået de forventede mål med sine dyreforsøg. Hun kan altså ikke sige, at hun er en genial forsker. Og for at fremstå netop sådan, ændrer hun i sine resultater, så de er banebrydende.

Inspirationen fra sagen om hjerneforsker Milena Penkowa er til at få øje på. Herfra fortsætter romanen med, at Sara forsætter i samme stil, og forbrydelserne bliver grovere og grovere, så hun kan opnå de mål og drømme, hun mener, at hun har ret til.

Med alle midler er velskrevet med en ironisk distance til Sara, der er meget charmerende. Sara fremstår som den ultimative usympatiske person, og man sidder faktisk og håber på, at det går galt for hende. Der er ingen Frank Underwood (House of Cards) i hende – altså, hvor du ender med at sidde og håbe på, at forbryderen vinder til sidst.

Eneste formildende omstændigheder ved hende er nogle flashbacks til en barndom, som til dels forklarer, hvorfor hun måske er endt som det menneske, hun er.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at forfatteren havde gjort lidt mere ud af den vinkel, det ville have givet bogen noget ekstra, frem for at bruge relativt meget plads på at beskrive, hvor smuk og veldrejet Sara er – og på at vise hendes seksuelle appetit.

En bog med på toilettet? Ja da, mener dagens gæsteblogger Lotte Hindsberg. Foto: Lotte Hindsberg.

Det er dog relevant, for Sara bruger sit køn, sit udseende og sex til at opnå det, hun ville have. Men jeg synes, at den anden psykologiske vinkel og mere fokus på barndommen og faderen er mere spændende.

Var jeg godt underholdt? Absolut.

Vil jeg anbefale dig at læse den? Absolut.

Men det er ikke en thriller, der efterlader dig med et sus i maven, eller en roman, du går og tænker over længe efter, at du har læst den. Men som underholdning er den absolut værd at læse.

Venlig boghilsen fra

Lotte Hindsberg, der har fået et anmeldereksemplar af forfatteren.

PS: Jeg, altså Rebekka, interviewer Thomas C. Krohn på Krimimessen i Horsens. Det sker søndag den 18. marts klokken 13.00. At hans hovedperson i bogen er forsker er nok ikke helt tilfældigt. Forfatteren er uddannet neurobiolog og ph.d. og har i mange år været universitetsforsker. Du kan læse mere om forfatteren her

PPS: I morgen kan du læse min anmeldelse af Dødens kode af Michael Larsen her på Vild Med Krimi.

Anmeldelse: Løgnen om en sand ven

Anmeldelse: Løgnen om en sand ven er Hans Davidsen-Nielsens anden spionroman og efterfølger Hypokonderens død, som forfatteren fik Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for i 2015.

Bogen er læseværdig, selvom portrættet af journalist Robert Lassen ikke er videre opfindsomt.

Da Hans Davidsen-Nielsen debuterede som fiktionsforfatter i 2014, lå det til højrebenet, eller det venstre, hvis han sparker bedst med det, at skrive om spioner og hemmelige tjenester.

Journalist og forfatter Davidsen-Nielsen er kendt for sine faglitterære værker om de danske efterretningstjenesters historie, og han har mere end tyve års erfaring med netop:

  • PET, der tager sig af det, der sker inden for Danmarks grænser
  • FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, der er Danmarks pendant til CIA, og som udenrigstjeneste tager sig af Danmarks ydre grænser

At forfatteren kender sit stofområde giver historien nerve og gør plottet virkelighedstro og ret spændende. Og aktuelt, selvom handlingen i bogen ligger ca. ti år tilbage.

Der er tråde til virkelig begivenheder og konflikter, og det er svært ikke at sende tanker til f.eks. Morten Storm, tidligere agent for PET, eller hele diskussionen om Fake News – hvem har egentlig den rigtige version af virkeligheden? Og hvordan kan man manipulere og påvirke sandheden? Aktuelle emner omsat til spændstigt romanstof.

Journalisten Robert Lassen indleder sin egen undersøgelse, da vennen Morten, som læserne kender fra Hypokonderens død, forsvinder. Morten er ikke på ferie i Paris, som han ellers har fortalt sin familie. Men hvor er han, der er alvorlig syg af kræft, så? Og ved PET og FE noget om den universitetsansatte historiker, offentligheden ikke må vide?

Bogen handler især om modsætningsforholdet mellem PET og FE. Om interne magtkampe, paranoia, terrorbekæmpelse og om mediernes rolle og hele det politiske spil. Det er interessant og også lidt skræmmende læsning forfatterens kendskab til området in mente. Og jeg er vel ikke den eneste, der er fascineret af de hemmelige tjenester? Netop fordi de er hemmelige og mystiske. For hvor meget bliver vi danskere vildledt i en god sags tjeneste?

Emnet er spændende, forfatteren skriver skarpt og ikke uden humor, så alt er vel godt? Nej, ikke helt. Jeg fik aldrig bogens hovedperson, Robert Lassen, helt under huden og synes, at jeg har mødt ham i lidt for mange andre bøger før. Det gør ham desværre lidt uinteressant.

Efter engang at være ham, der leverede forsidehistorier med sin daglige gang på Christiansborg, er Robert nu desillusioneret, doven, besværlig, fraskilt, træt af sit arbejde og sin chef, drikker for meget og har ikke styr på sønnikes fødselsdagsgæster.

Men Robert gør alligevel alt det rigtige: Bider sig fast i haserne på magthaverne, selvom ingen tror på ham – måske bortset fra bassethunden Ufer, der ligner sin ejer og sværger til en lidt for usund livsstil.

Det havde lappet lidt på billedet af en lidt klichéfyldt karakter, hvis det var Robert, der kørte rundt på FE-manden Torsten Bruuns specialdesignede cykel. Men Roberts cykel er selvfølgelig flad.

Mine indvendinger til trods er den danske spionroman værd at læse, og måske du synes bedre om Robert Lassen end jeg?

Bogen kan læses selvstændigt, men du får mere ud af at have læst Hypokonderens død først.

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her