krimi

Streaming på C More: Deutschland 83

Deutschland 83 er en interessant tysk tv-serie om Den Kolde Krig. Med mere popkultur og pangfarver end melankoli og brun tapet. Foto: PR/ C More.

Streaming: Deutschland 83 er et interessant og kulørt tidsbillede af Den Kolde Krig, hvor paranoiaen blomstrer heftigt i både øst og vest. En ret fin og seværdig spændingsserie om den unge østtyske Martin Rauch, som af Stasi bliver sendt til Vesttyskland for at være spion for en general med gode kontakter til Nato.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse min anmeldelse af en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 3 ud af 12. )

 

Anmeldelse: Som teenager elskede jeg krimiserien Der alte – serien om den retskafne og dygtige kriminalkommissær Erwin Köster fra drabsafdelingen i München. Og selvfølgelig har jeg set tyske serier hist og pist. Men i forhold til at Tyskland er vores naboland, er det forbløffende få tyske serier og film, jeg har set.

Når jeg endelig kaster mig over en tysk produktion, bliver jeg sjældent skuffet. Jeg nød bl.a. miniserien om Jan Fabel, som er skabt over Craig Russels bøger om den tyske kommissær. Og filmen De andre liv fra 2006, der handler om en agent fra Stasi, er lidt af et mesterværk.

Deutschland 83, som jeg netop har set på streamingtjenesten C More, er endnu et eksempel på en solid og spændende tysk serie. Netop Deutschland 83 er den første tyske tv-serie, der har været vist på et amerikansk tv-net. Også i England har serien været en kolossal succes. Og jeg forstår godt hvorfor.

Af sin moster, der har en magtfuld position i Stasi, bliver den unge østtyske grænsevagt Martin (Jonas Nay) presset til at være spion. Mosteren lokker med, at Martins syge mor kommer foran på ventelisten til en livsvigtig nyretransplantation. Den unge mand må efterlade sin syge mor og gravide kæreste i Østtyskland og møde en helt ny verden i vest, en verden han ikke helt forstår.

Der er skruet ned for brunt tapet og 80’er-melankoli, for serien er især proppet med popmusik og farver med knald på. Deutschland 83 er en herlig sammenblanding af storpolitik og internationale kriser og helt nære, små historier. Blandt andet er angsten for AIDS stor i begyndelsen af 80’erne. Og unge på begge sider af Berlinmuren lytter til Nenas megahit fra netop 1983 99 Luftballons.

Hvordan er man spion, når man samtidig har et godt forhold til sin nye chef – og endda bliver venner med generalens to børn? Det er ikke nemt for Martin.

Dansk skuespiller med i serien

Den danske skuespiller Jens Albinus har en større birolle i serien og brillerer på et væsentlig bedre tysk, end det jeg forlod gymnasiet som sproglig student med.

Nogle af figurerne bliver en anelse stereotype. Topfolk i Stasi er grumme ideologer, der uden skrupler forfalsker rapporter for at nå politiske mål, mens vesttyskerne er hæderlige arbejdsnarkomaner med privatliv i laser. På andre måder er serien ret nuanceret, for mon ikke det passer, at der også i Østtyskland var mennesker, der var tilfredse med deres liv? Fælles for øst og vest er dog en galoperende angst for en atomkrig.

Trods små indvendinger er det en meget seværdig serie. Modsat en serie som f.eks. The Americans om to russiske agenter, der er undercover i USA i 80’erne, er hovedpersonen Martin i Deutschland 83 yngre, mindre kynisk og mere sårbar. Og meget nemmere at holde af.

Intrigerne fra en ikke så fjern fortid, som du bl.a. bliver mindet om via korte originale klip af bl.a. fredsdemonstrationer, Reagan og Honecker, fænger. Jeg var virkelig godt underholdt. Og heldigvis er serien også fuld af humor.

Se ikke kun Deutschland 83 for krimielementerne. Nyd også musikken, kulisserne, tøjet og det fremragende skuespil. Du finder serien her

Der er en sæson 2 på vej – Deutschland 86. Første sæson har tidligere været vist på DR2 under navnet Spionen.

PS: Jeg gik i 1. g, da muren faldt. Og husker tydeligt den novembermorgen, hvor det gik op for mig, at grænsebommene var blevet hævet. Gør du?

Krimiguf til din sommer

Selfie af (tv) Anders Grau og Sebastian Richelsen.

Podcast og andet krimiguf: Sommerferien nærmer sig, og jeg har samlet lidt krimiguf, som du kan forsøde din sommer med. Og skal du arbejde eller af andre grunde ikke har ferie, så kan du måske snige lidt krimiguf ind i din hverdag alligevel?

Podcast: Lyd er hot. Og til morges blev jeg af en genbo spurgt: Hvorfor laver du egentlig ikke en krimipodcast? Jeg er uddannet journalist og har faktisk radio som mediespeciale, men jeg synes, det var noget værre bøvl at fortælle historier via lyd. Og min lærers afskedssalut til mig var:

Rebekka, der er nogle, der er supergode til at lave radio. Og så er der nogle, der ikke er.

Jo tak, den forstod jeg godt. Heldigvis er der et kolossalt stort udvalg af spændende podcasts lavet af folk, der er eminente til at fortælle en god historie via lyd.

Et godt bud på en spændende podcast er Myrdet af Richelsen og Grau. Det er ikke fiktion, men brutal og voldsom, men også spændende true crime. TV-vært og tidligere efterforsker ved politiet Sebastian Richelsen og komiker og skuespiller Anders Grau, der også pt. folder sig ud som vejrvært på DR2, fandt ud af, at de delte en fascination af seriemordere. Og nu står de bag den populære podcast.

I hver podcast fortæller Richelsen og Grau om udvalgte seriemordere. Nogle ting er så skræmmende og gruopvækkende, at det er svært at begribe. I et forsøg på at forstå og finde en årsag bliver man på en eller anden måde også fascineret af så vilde og uhyggelige historier. Sådan har jeg det i hvert fald.

Du kan bl.a. få historien om Ted Bundy. En attraktiv, charmerende, veltalende, intelligent, men også psykopatisk seriemorder. Eller du kan få historien om John Wayne Gacy aka. The Killer Clown, som blev dømt for drabene på 33 drenge.

Det lyder morbidt, og det er det også. Men jeg synes, Richelsen og Grau formår at balancere og proppe både humor, saglighed og alvor ind i så voldsomme drabssager. En knivspids humor må der til for at kapere så vilde historier. Lyt selv med.

Foreløbig er der udkommet fire afsnit, som du finder via iTunes. Femte afsnit er klar på onsdag. Den første podcast har endda et dansk islæt. Podcasten er produceret af Lytbar. Du kan også følge Myrdet af Richelsen og GrauFacebook

Jeg har ikke selv hørt den canadiske Missing & Murdered, men min veninde anbefaler varmt denne podcast fra CBC Radio om uopklarede sager om kvinder og piger fra den oprindelige canadiske befolkning. Der er to sæsoner. Canadas cirka 1,5 mio. oprindelige folk inddeles i First Nations, Inuit og Métis. Kvinder og børn fra især denne befolkningsgruppe er mere udsatte for vold og forbrydelser end resten af landets befolkning. Min veninde er meget optaget af serien, som jeg selv glæder mig til at lytte til.

Smid endelig en podcast-anbefaling i kommentarfeltet, hvis du vil dele en anbefaling.

Katalog over krimiserier

De sidste syv år har Hjørring Bibliotek lavet et katalog over krimier. En hjælpende hånd til dig, der gerne vil læse Harry Bosch-krimierne af Michael Connelly i rækkefølge og dig, der har glemt, at den fjerde Linda Castillo krimi om Kate Burkholder hedder Meldt savnet.

I det nye krimiseriekatalog MORD I SERIER / SERIEMORD, finder du rækkefølgen på i alt 381 krimiserier og i alt næsten 2000 titler. På kreative måder har biblioteket “slået krimier ihjel” og skaffet sig af med “ligene” – begge dele på meget forskellig, men altid drabelig vis – men alt sammen i den gode formidlings tjeneste. Du kan se den seneste kampagnefilm her:

Du finder oversigten MORD I SERIER / SERIEMORD her

Har du lyst til at læse mere om processen med at lave kataloget, så læs mere på Drustrups Bogblog her

 

 

 

Sommerkrimi: Mord ved midsommer

Bundfald er en krimi i serien om politikommissær William Wisting.

Krimier: Mordgåder og midsommer hænger sammen. Jeg har her samlet et lille udvalg af sommerkrimier, der tager udgangspunkt i tidspunktet omkring sankthans.

I aften er det sankthans. Her hvor jeg bor bliver det dog uden bål på grund af kommunens forbud mod åben ild, men ejerforeningen disker op med rundbold og fodboldturnering i stedet for. Og midsommervisen selvfølgelig. Det lyder som opskriften på en lang, lys og hyggelig sommeraften. Men ikke alle midsommeraftner er lyse og milde. I hvert fald ikke i fiktionens verden. Jeg har samlet et lille udvalg af midsommer-krimier her:

I Bundfald af Jørn Lier Horst skyller en kondisko op på stranden ved midsommertid i den norske by Stavern. Men i skoen er der også en afskåret venstrefod, og i løbet af en sommeruge skyller hele fire venstrefødder op. Har de makabre fund forbindelse til en række sager i området, hvor ældre mænd forsvinder fra plejehjem? William Wisting efterforsker sagen.

Men mor kom ikke hedder Birgitte Bidgau-Davidsens krimi fra 2014, der begynder en sankthansaften ved Vallensbæk Havn. Her finder politiet et forkullet lig, som står bundet til masten af sin båd, der ligger for anker lidt fra strandbredden.

Det næste skridt af Henning Mankell er en Wallander-krimi. Det er midsommeraften. Og tre unge mødes i en skov i Skåne. De er udklædt i kostumer og i gang med hemmelige ritualer. Pludselig runger skud gennem skoven, og en time senere er de unge væk. Helt væk. Wallander, der også må efterforske drabet på en kollega, kommer på sagen.

I Hændelser ved vand, som svenske Kerstin Ekman fik Nordisk Råds Litteraturpris for, findes to mennesker døde på midsommernatten i et lille samfund i det nordlige Sverige. De to blodige lig findes i et lille telt ved elvbredden. Og der går 18 år, før man ved, hvad der præcist skete på den lyse sommernat.

Svenske Mari Jungstedts Den du ikke ser, foregår på Gotland lige inden sommerens turister vælter ind på øen. På kort tid bliver flere kvinder dræbt. Og kriminalkommissær Anders Knutas får travlt med at efterforske midsommermordene. En sag, som også den unge tv-journalist Johan Berg dækker.

En midsommerkrimi fra Arne Dahl.

A-gruppen hos Rigskriminalpolitiet i Stockholm får travlt op til ferietiden, da en række brutale forbrydelser vælter ind over byen. En polsk sygeplejerske og en tv-programchef er blandt ofrene i En skærsommernatsdrøm af Arne Dahl. Det er sjette bind i serien om A-gruppen.

Vil du derimod hellere kaste dig over en tv-serie, så tjek hvor du streame den svenske krimiserie Mord i Skærgården – det afsnit, der hedder I kampens hede. Her skal kriminalinspektør Thomas Andreasson efterforske en sag om en ung mand, der findes død på en klippe efter en midsommerfest på skærgårdsøen Sandhamn. Andreasson spilles af danske Jakob Cedergren. Serien er baseret på Viveca Stens populære bøger om Thomas Andreasson og Nora Linde.

Du kan også kaste dig over tv-serien om Kriminalkommissær Barnaby, der på engelsk hedder Midsomer Murders, selvom navnet ikke hentyder til midsommer, men til det fiktive, engelske grevskab Midsomer.

Rigtig god sankthansaften til dig.

Krimihilsen fra

Rebekka

 

Anmeldelse: Kastanjemanden af Søren Sveistrup

Kastanjemanden er en smuk bog både med og uden cover. Og indholdet er pissegodt. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Kastanjemanden af Søren Sveistrup er på 528 sider. Bum. Heldigvis er Sveistrups kolos af en debutkrimi lige så helstøbt, dramatisk og fuldendt, som den er tyk.

Som hovedforfatter på alle tre sæsoner af Forbrydelsen er Søren Sveistrup manden, der har skabt Sarah Lund. Også tv-serier som Nikolaj og Julie, Hotellet og Taxa har han på sit imponerende CV. Og så har Sveistrup skrevet manuskript til filmen Der kommer en dag, ligesom han var med til at forvandle Jo Nesbøs Snemanden til film.

I dag debuterer den erfarne manuskriptforfatter som krimiforfatter. Og altså ikke med et forsigtigt forsøg på en krimi, men med en omfangsrig og voldsom kriminalroman. Og undskyld mit sprog: Kastanjemanden er pissegod, ekstrem interessant og meget intens. Og læsere i 21 lande kan allerede nu glæde sig til, at Kastanjemanden ikke kun udkommer i Danmark.

I korte kapitler følger vi især de to efterforskere Naia Thulin og Mark Hess, der ufrivilligt bliver makkere. Hess er blevet smidt hjem fra Haag, hvor han har arbejdet for Europol. Og han venter kun på at få lov til at vende tilbage til livet som flyvende efterforsker i hele Europa.

Naia bor alene med sin datter Le og står på spring for at komme over i en anden afdeling hos Københavns Politi. Men Thulin og Hess må blive i drabsafdelingen og sættes på sagen om den såkaldte kastanjemand. Hvem er det, der er i gang med at bygge en grotesk kastanjemand ud af kropsdele fra de kvinder, der findes dræbt i og omkring København?

Og hvordan kan det være, at sagen trækker spor til en drabsmand, der er i fængsel og dømt for at have dræbt socialministerens datter et år tidligere?

I en artikel i Berlingske fra 2016 er Piv Bernth, der dengang var dramachef på DR, citeret for at sige: “Han (Sveistrup) er meget dedikeret, hvilket betyder, at historien i princippet aldrig er god nok. Han vender altid tilbage til historien for at undersøge, om der er noget, han har overset, eller som kan spidses til”.

Hun hentydede bl.a. til samarbejdet omkring Forbrydelsen. Men man kan bruge nøjagtig de samme ord i en anmeldelse af Kastanjemanden.

Det er en eminent godt fortalt krimi, der sprutter af fortællemæssig overskud. Historien er modeleret så præcist og professionelt og samtidig med masser af nerve og hittepåsomhed, at det er vanskeligt at være utilfreds med noget. Overhovedet. Måske fordi Sveistrup har det, han i en forrygende Lotte Thorsen-artikel i Politiken for nylig kaldte Ferrari-genet. Han vil lave det bedste produkt på markedet.

Og Kastanjemanden er saftsuseme en af de bedste og mest interessante krimier, jeg har læst i år – og hav lige i baghovedet, at skønne kvalitetskrimier som Elly Griffiths Løgnens hus og Anne Mette Hancocks Mercedes-snittet også for nylig har ramt krimihylderne og er læst. Det siger lidt om, hvor effen en bog Sveistrup har skrevet.

Kastanjemanden er en krimi, der går lige i maven – og hjertet. Sveistrup tager noget barnligt og godmodigt og gør gysende uhyggeligt. Og når mine børn til efteråret laver kastanjedyr, popper mørke scener fra bogen formentlig op. Puha.

For første gang skal jeg danne mine egne billeder til Søren Sveistrups ord. Ingen producer, instruktør eller skuespiller fortolker hans ord. Og det er ikke vanskeligt. Naia Thulin og Mark Hess står stærkt for mit indre blik. Det slår gnister, når de to mødes.

Bogen griber fat i nogle af de klassiske krimitemaer: Sorg, hævn, tilgivelse, selvtægt, dysfunktionelle familier, traumer, og det er en mørk og heftig bog, der måske vil sortere krimi-light læsere fra. Det er stærke sager, Sveistrup skriver om. Der er ingen “hyggelige” giftmord ala Agatha Christie i Sveistrups mørke univers, men tragiske skæbner, voldsomme traumer, overgreb og vold.

Men er du Vild Med Krimi, så turbolæser du grådigt og nyder et råt gennemtænkt og vildt plot og de stærke portrætter af to interessante og langtidsholdbare efterforskere, der simpelthen må have mange flere historier i sig.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

 

 

 

 

 

Clinton som krimiforfatter og et par heldige vindere

Ny bog: I dag udkommer thrilleren Præsidenten er forsvundet på forlaget Gyldendal. Læs også, om du er blandt de to heldige bloglæsere, der har vundet biografbilletter til thriller med Jakob Cedergren.

Præsidenten er forsvundet er en amerikansk thriller, der er skrevet i et samarbejde mellem den forhenværende amerikanske præsident Bill Clinton og bestsellerforfatteren James Patterson.

Og mon ikke Clinton og Patterson er næsten lige kendte? Clinton var præsident i USA i to perioder fra 1993 – 2001.

Den amerikanske forfatter James Patterson har solgt millioner af bøger. Han er især kendt for to krimiserier om henholdsvis psykologen og politibetjenten Alex Cross og om kriminalbetjenten Lindsay Boxer. To af bøgerne om Cross er filmatiseret: Along came a spider (Edderkoppens spind) og Kiss the girls (Dødskysset) med Morgan Freeman i rollen som Alex Cross.

Det er ikke første gang, at den amerikanske forfatter har samarbejdet med andre. I 2010 udgav Patterson i samarbejde med svenske Liza Marklund krimien Postkortmordene. Historien i detaljer husker jeg ikke, men jeg erindrer, at jeg var svært skuffet over den historie om en svensk journalist og en amerikansk politimand, som de to bestseller-forfattere havde skrevet.

Forhåbentlig er Præsidenten er forsvundet bedre. Bogen skal i øvrigt forvandles til en tv-serie.

Det Hvide Hus er som bekendt base for USA’s præsident og dermed domicil for en af verdens bedst bevogtede og mest overvågede personer. Hvordan er det så overhovedet muligt for præsidenten at forsvinde uden at efterlade sig et eneste spor? Og hvis han, der i bogen hedder Jonathan Lincoln Duncan, er forsvundet frivilligt – hvorfor?

Ifølge forlaget er Præsidenten er forsvundet (The President is Missing ) en spektakulær thriller fra den absolutte magts korridorer. Den giver et enestående indblik i, hvordan det opleves at være leder af verdens førende supermagt: det massive pres, de umulige beslutninger, men også de uendelige muligheder for at forandre spillets regler.

Har du vundet?

Og nu til noget helt andet.

Tak til alle jer der har deltaget i konkurrencen sponsoreret af Nordisk Film om 2 x 2 billetter til thrilleren Den skyldige med Jakob Cedergren, der får premiere den 14. juni. En film, jeg selv glæder mig meget til at se.

Jeg har trukket lod blandt jer, der har deltaget på bloggen, på Facebook og på Vild Med Krimis Instagram. De to heldige vindere, der hver kan invitere en ven med i biografen, er:

Helle K. og Berit Lund Christensen

Send en mail med jeres postadresse til mail@rebekkaand.dk – så sender jeg billetterne med posten.

Når du deltager i konkurrencer her på bloggen, beder jeg dig aldrig om at dele eller like opslag eller indlæg. Men kender du en, der er vild med krimi, og som du tror vil blive inspireret af at læse med, så bliver jeg altid glad og taknemmelig, hvis du anbefaler bloggen til andre.

På forhånd tak. Og tak til alle, der læser med. Især til alle jer hardcore og trofaste bloglæsere.

 

 

Anmeldelse: Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock

Taperuller og saks medfølger ikke, når du køber Mercedes-snittet. Dem der ser et ansigt, rækker hænderne op. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Anne Mette Hancocks debutkrimi blev en dundrende succes. I dag udkommer efterfølgeren Mercedes-snittet. Er den god? Ja. Hancock skriver krimier, der gør indtryk. Er den lige så suveræn som Ligblomsten? Det synes jeg ikke.

Synsbedrag. At ikke alt er, hvad det ved første øjekast ser ud til at være. At drage forhastede konklusioner uden at se sig virkelig godt omkring.

Det griber Anne Mette Hancock fat i i Mercedes-snittet – den anden storbykrimi om journalisten Heloise Kaldan og efterforsker Erik Schäfer.

Umiddelbart kan man som læser tro, at forfatteren har års erfaring med durkdrevne plot, struktur, flow og personkarakteristikker, der lever og spræller, at hun har en årelang produktion af kvalitetskrimier bag sig, men lad dig ikke snyde.

Det er Hancocks krimi nr. 2 og efterfølgeren til bestselleren Ligblomsten. En debutkrimi, der i øvrigt udkom i Frankrig i sidste måned i et blæret førsteoplag for en krimidebutant på over 10.000 eksemplarer.

Mercedes-snittet virker nemlig som et produkt af en forfatter, der har kreeret solide kriminalromaner i årevis. Ikke på den rutineprægede måde. Men på den måde, hvor plottet er gennemarbejdet og kælet for ned til mindste lille overraskelse. Og hvor det forfatterknofedt, der skal til for at skabe en læseværdig, troværdig og underholdende krimi med personer, vi holder af og får empati for, i den grad er kommet i spil og på effektivt arbejde.

Titlen, der ligesom Ligblomsten er sat sammen af to ord, der ikke umiddelbart hænger sammen, hentyder til det snit, en retsmediciner i forbindelse med en obduktion laver, når han/hun skærer i hjerteblokken med tre snit, der mødes på midten som i Mercedes berømte logo. Unik titel og sjovt fundet på. Og så passer den godt til historien.

Ved at lave et Mercedes-snit kan man undersøge, om afdøde har arvæv i hjertet. Det er netop en historie om ar i hjertet, ar i sjælen. Det er en krimi om hævn, om dysfunktionelle familier, om sorg, men også om kærlighed. Og om hemmeligheder og traumer, der er så fæle, at selvom man gør alt for at drukne dem, så insisterer de på at poppe op på et tidspunkt.

Der er en mørk tone gennem hele bogen, selv om der er masser af sprækker, hvor humoren sniger sig ind. Der er ingen, der har sagt, at det skal være nemt at være menneske, og karaktererne lider på hver deres måde i Mercedes-snittet, der tager dig med til bidende kolde februardage i København.

Heloise brænder ikke for at få det barn, der spirer i hendes mave, og allerede i bogens anden kapitel er hun ved lægen for at få piller, der kan stoppe den graviditet, hun endnu ikke har fortalt sin kæreste om. Og da tiårige Lukas forsvinder fra skole, bekræfter det kun Heloise (med stumt h) i, at det er farligt og alt for risikabelt at sætte børn i verden. Hun har overhovedet ikke lyst til at være mor.

Avisen dirigerer Heloise, der ellers er i gang med at researche til en dybdeborende historie om PTSD-ramte soldater, på sagen om den forsvundne dreng. Erik Schäfer står i spidsen for efterforskningen. Og igen krydser de to igen hinanden på jobbet. De er blevet så gode venner, at Heloise og kæresten Martin inviteres til middag hos Schäfer og hans livslange kærlighed Connie, der stammer fra Caribien. Da en fløs af en soldat bliver dræbt, flettes de to sager alligevel ind i hinanden.

Der er skruet lidt ned for tempoet i forhold til den forrige bog. Det er især de indre dramaer og dilemmaer, der er i fokus i denne psykologiske krimi, der også er en rørende fortælling.

Som læser bliver du klogere på bl.a. fænomenet pareidolia – at hjernen snyder dig, så du tror, du ser ansigter i f.eks. døre, stikkontakter eller billygter. Fascinerende. Google selv.

Schäfer fylder mere. Han er noget så usædvanligt som en strømer med et godt, stabilt og kærligt ægteskab. Et barnløst et af slagsen, og derfor er Heloise nærmest blevet den datter, han aldrig fik. Et godt makkerpar, det er de to.

Hancock bøjer og vrider sproget originalt. Men overdrivelse fremmer ikke altid forståelsen, og det havde klædt sætninger som…

skuldre, der var brede som motorveje, lægge så store som juleskinker og nakker, man kunne kløve brænde på…

at blive tonet en anelse ned. Vi forstår pointen. Også at Schäfer spiser en reje større end gennemsnittet, når han:

Stak gaflen i en reje på størrelse med en shetlandspony

Det er detaljer i en ellers medrivende og yderst velkomponeret krimi. Jeg er begejstret for bogen. Mercedes-snittet er krimiguf.

Men hånden på hjertet, ar eller ej: Ligblomsten er et nøk bedre. Den havde noget fandenivoldsk over sig, som Mercedes-snittet ikke har. Og selvom Heloise er gravid i denne roman og  tumler med tanker om sin fremtid og sit parforhold, så havde hun endnu mere på spil i den første fabelagtige bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

PS: Der er Mercedes på bloggen disse dage. I morgen kan du læse min anmeldelse af tv-serien Mr. Mercedes  efter en roman af Stephen King. Husk også, at du stadig kan deltage i konkurrence om biografbiller. Søg på Den skyldige, så popper konkurrencen op.

Anmeldelse: Løgnens hus af Elly Griffiths

Løgnens hus er den anden krimi i serien om arkæologen Ruth Galloway. Pigen under jorden hedder første bog i serien. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Løgnens hus af Elly Griffiths er en karakterbåren krimi. En solid britisk krimi i sindigt tempo, med en intelligent og lun tone og et bragende interessant persongalleri.

Jeg har en veninde omkring de 40 år, der hedder Ruth. Hun har en skøn underspillet humor, hun er uhøjtidelig, akademiker, stolt af sit fag, dygtig og skarp. Hun har et anstrengt forhold til sine forældre og ser sjældent sin bror, der bor i London.

Til gengæld har hun en løjerlig ven i en lilla kappe, der betragter sig selv som shaman og konstant fabler om mytologi og ceremonier.

Ruth har en plakat med Indiana Jones hængende på sit universitetskontor, og hun køber børnebøger til sig selv om ballet uden at danse eller selv være mor (endnu). Og så bor hun alene med sin nu ene kat helt derude, hvor kun stjernerne (og det irriterende sikkerhedslys, hendes politiven har installeret) forstyrrer det totale mørke i saltmarsken.

Der er lige knap 1200 kilometer (via Harwich) fra mit hjem nord for Aarhus til Norfolk et par timers kørsel nordøst for London. Ruth er en fiktiv person, men i mit hoved er hun spillevende. Og jeg har lige nydt at være sammen med hende gennem de knap 330 sider, Løgnens hus udspiller sig.

Glem alt om blodige detaljer og storby-tristesse a la Jo Nesbø eller tempofyldt action og nervepirrende spænding a la Michael Katz Krefeld.

Britiske Elly Griffiths, som jeg her har knipset på Krimimessen i Horsens 2018, fik ideen til den første bog om Ruth Galloway, da hun besøgte et marskområde i Norfolk et par timer nord fra London. Netop her har seriens heltinde bosat sig. Foto: Rebekka Andreasen

Løgnens hus er en karakterbåren krimi. En solid britisk krimi i sindigt tempo, med en intelligent tone og et bragende godt persongalleri. Det er Elly Griffiths brogede og skønne persongalleri, der gør bogen interessant.

Og på sin vis er plottet mere gennemarbejdet og mindre gennemskueligt end i den første bog i serien Pigen under jorden, der udkom tidligere på året på Gads Forlag. Der er flere personer at mistænke. Og fine karakteristikker også af bogens bipersoner.

Og så er der masser af skøn britisk humor i bogen.

I hvert bind om arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway er der tråde til en arkæologisk opdagelse. I den første bog i serien var der tråde til jern- og bronzeealderen. I Løgnens hus er det romertiden, der er i fokus.

Og heldigvis, for det er kun ekstra smagfuld krydderi på en skøn læseoplevelse, er det særlige landskab omkring Norfolk igen i centrum med massiv tåge, smalle flodløb, utæmmet natur og en saltmarsk med øde vidder, der vrimler med fugle i stedet for mennesker – akkurat som Ruth foretrækker det.

I forbindelse med nedrivningen af et gammelt fornemt palælignende hus i Norfolk finder arkæologer nogle barneknogler under et dørtrin. Et skelet uden hoved vel at mærke. Er det en rituel ofring af en slags? Eller er det et tragisk levn fra dengang, rummene blev beboet af børnehjemsbørn?

Sammen med vicekriminalkommissær Nelson, der er en fornøjelig modsætning til bogens heltinde med sin hasarderede kørsel, utålmodighed og Blackpool-accent,  bliver Ruth involveret i sagen. Udover de faglige udfordringer skal Ruth også personligt til at håndtere helt nye omstændigheder.

Dagbogsnoterne, som indimellem dukker op, kunne jeg dog godt have undværet. Det er set tusinde gange før, og de små tekststykker bidrager hverken med særlig spænding eller fremdrift i fortællingen. Bogen er dog fra 2009, så det skal ikke klandres forfatteren, at mange efterfølgende har brugt samme struktur.

Til gengæld har forfatteren skrevet historien i nutid – ikke en nem form at mestre uden at det kan virke en smule kunstigt, men her fungerer det og gør teksten levende.

Jeg ser frem til, at jeg igen skal både græde og le, blive klogere og gyse en smule med min særlige britiske veninde. Og heldigvis skal jeg, og du, ikke vente længe.

Egentlig kan det undre, at et dansk forlag ikke tidligere har fået øjnene op for Elly Griffiths forfatterskab, men Gads Forlag, der har de danske rettigheder, iler med at tilfredsstille danske Ruth Galloway-fans. Den tredje bog i serien udkommer allerede til oktober i år og den fjerde i serien udkommer op til Krimimessen i Horsens 2019.

Forfatteren har netop færdiggjort den 11. bog i serien, der udkommer i England i begyndelsen af 2019.

Jeg har læst bogen både på engelsk og som et anmeldereksemplar på dansk fra Gads Forlag.

PS: På engelsk hedder bogen The Janus Stone, og Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutning. Janus symboliserede forandring og overgange. Og man må sige, at for Ruth begynder noget nyt. Og som den krimi, Løgnens hus er, er der selvfølgelig nogle, der oplever ret så bratte afslutninger.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her