Gyldendal

Anmeldelse: Kridtmanden af C.J. Tudor

Jeg læste Kridtmanden på min ferie på Mallorca. Dog på dansk. Bogen her spottede jeg i en lokal boghandel. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Anderledes og usædvanlig god krimi med en Bjarne Reuter-agtig fortæller. Sådan lød min mands dom, da han havde læst Kridtmanden af britiske C. J. Tudor. Han var svært begejstret fra første kapitel. Jeg er mere lunken.

Modsat min mand læste jeg de første kapitler flere gange. Og først da jeg tog bogen med på ferie, fik jeg læst bogen, der er den britiske forfatters debutroman, færdig. Hvorfor er jeg ikke så vild med bogen, som alle andre? Bogen er solgt til cirka 40 lande. Og alle jeg kender er – som min mand – ret begejstret. Tja, jeg blev i hvert fald aldrig for alvor fanget af fortællingen, der foregår i den lille engelsk provinsby Anderbury mellem Nottingham og Leeds.

Bogen er delvist fortalt gennem den 12-årige Eddie i 1986, og delvis gennem den voksne Eddies synsvinkel 30 år senere.

På tærsklen til teenagelivet hænger Eddie ud med en gruppe jævnaldrende venner, der selvfølgelig alle har kælenavne og kaldes noget andet end det, de hedder. Eddie er betaget af en pige, frygter byens bøller – og står last og brast med den lille umage vennekreds. Så jeg forstå Bjarne Reuter-associationen, for der er både humor og fine betragtninger fra et ungt liv i den godt 300 sider lange bog. Men noget af den empati og indlevelsesevne, jeg får med karakterer, når jeg læser en af Reuters klassiske ungdomsromaner, udebliver her.

Eddies far er freelancejournalist, og hans mor er abortlæge, hvilket møder modstand i den lille by.

Vennegruppen begynder at skrive hemmelige beskeder til hinanden – med kridt. De har hver deres farve, og kun de kan afkode beskederne. Pludselig dukker underlige og fremmede kridttegninger op. Og da en unge pige bliver myrdet, går spekulationerne i det lille samfund. Hvem står bag drabet og hvorfor? Er det mon kridtmanden?

Som læser har man hele tiden en fornemmelse af, at Eddie ikke fortæller hele sandheden om, hvad der skete dengang i 86. Og hvad er der med den unge mystiske lærer Hr. Halloran? Han er albino og bliver kaldt kridtmanden. Er han mon manden bag de mystiske kridttegninger? Uhyggen spreder sig. Eller. Det er nok meningen, at den skal sprede sig.

Kridtmanden er en anderledes psykologisk krimi. Der er ikke vægt på politiefterforskning, men på det helt nære – Eddies liv. Og vennernes liv. Og det, der skete i 86, der dukker op til overfladen igen i 2016.

En krimi behøver bestemt ikke være hæsblæsende for at være god. Tempoet i historien er langsomt. Desværre bliver bogen aldrig rigtig spændende. Som roman, der sætter fokus på et lille samfund med de hemmeligheder og i børns øjne mystiske eller åndssvage voksne, der er omkring dem, er det en ok fin fortælling.

Som krimi og spændingsroman kedede bogen mig. Jeg tog mig selv i at være lidt ligeglad med, hvem der stod bag drabet på den unge pige. Jeg synes ikke, plottet overraskede, og de tvists, forfatteren har lagt ud, ramte mig aldrig som interessante. Og ja, uhyggen udeblev. Og så synes jeg, sproget bliver en anelse banalt indimellem.

Men måske jeg er sær. Alle andre jeg kender, der har læst bogen, elsker den.

Bedøm selv.

Kridtmanden er et anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal.

 

En fåret krimi

Forleden fik jeg en gave af min herlige genbo, lad os kalde ham Mikkel. For det hedder han. Mikkel havde et fåret udtryk i ansigtet, da han rakte mig en bog og sagde, at det lige var noget for mig.

I bogen møder du bl.a. Cloud – det får i flokken med den tykkeste uld. Willow – det næsttavseste får i flokken hvilket ingen beklager. Og Miss Maple – det klogeste får i flokken, måske det klogeste får i Glennkill, og muligvis det klogeste får i hele verden.

Nysgerrigt studerede jeg bogen, der umiddelbart lignede enhver anden krimi. Men. Så nærlæste jeg bagsiden. Og den første side. Da gik det op for mig, at min genbo havde foræret mig en fårekrimi. Ja, du læste rigtig.

Forfatteren er tysk, handlingen foregår i Irland, og persongalleriet består især af en flok får. Miss Maple – sådan hedder det klogeste får i Glennkill naturligvis. Og det er hende, der står i spidsen af efterforskningen, da fåreflokken en tidlig morgen finder deres hyrde George dræbt.

Fårene sætter sig for at finde ud af, hvem der har dræbt ham, og Miss Maple ræsonnerer hurtigt, at det ikke er en ulv, der har taget livet af hyrden, for han er blevet myrdet med en spade. Og derfor går jagten ind på en tobenet morder.

Jeg har googlet lidt, og bogen får gode ord med på vejen. Den lyder godt nok spøjs, men hvis man kan sluge bogens præmis, så kan det godt være, at en god hyggekrimi er i vente. Jeg giver lyd, hvis jeg får den læst.

Har du mon læst bogen, der udkom på dansk i 2006?

PS: Husk at du frem til den 13. oktober kan stemme til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Jeg vil blive meget glad for en stemme på vildmedkrimi.dk, som er andensidst på “stemmesedlen”.

PPS: I aftes var der premiere på den norske tv-thriller Monster. Har du den norske kanal NRK1, så kan du der se serien med danske undertekster. Næste afsnit kommer i morgen onsdag klokken 21.35. Det er Nordic noir, så det driver, med smukke naturbilleder af et råt Nordnorge, i bedste Forbrydelsen-stil regner og blæser det hele tiden, og stemningen er melankolsk og dyster tilsat en skvis Twin Peaks-mystik.

 

Anmeldelse: Perfekte dage af Raphael Montes

Anmeldelse: Han er en årgang 1990. Brasilianer og født i Rio de Janeiro. Og hedder Raphael Montes. Og så har han skrevet thrilleren Perfekte dage, som jeg slugte med stor iver.

Den brasilianske forfatter Raphael Montes første bog på danske er en barsk og uhyggelig bog. Den er også god.

Hvis du tror, du får masser af sambarytmer og brasiliansk kolorit, når du læser Perfekte dage, så tro om igen. Med undtagelse af et par referencer og det faktum, at solen skinner 1. januar, kunne Perfekte dage sagtens foregå i f.eks. København og omegn i stedet for i Rio.

Forvent altså ej en eksotisk thriller, men forvent en rigtig interessant og uhyggelig thriller. Jeg var hooked hele vejen igennem bogen, der både er skræmmende, morbid, rå, grotesk og foruroligende, men også fascinerende og spændende. Ikke mindst på grund af bogens uhyggelige hovedperson.

Téo er i 20’erne, læser medicin, bor sammen med sin handicappede mor og er glad for Gertrude, som er det lig, de medicinstuderende kommer i nærkontakt med, når de skal lære at dissekere.

En dag møder han et menneske af kød og blod, der får de følelser, han ellers gemmer godt af vejen, til at sprudle og boble. Den ubekymrede, spontane og livlige Clarice er ikke interesseret og afviser ham med et:

Du er ikke min type: for pæn og traditionel. Jeg vil have eventyr og vanvid, er du med?

Det skal hun ikke sige to gange. Vanvid får hun i hvert fald. Téo begynder at stalke hende, og pludselig virker det fuldstændig logisk i Téos hoved at bedøve Clarice, kidnappe hende og proppe hende i en pink Samsonite-kuffert for at tage hende med på en makaber rejse – væk fra nysgerrige blikke. Til et sted, hvor han kan have hende i fred. Helt i fred.

En kold, beregnende, psykopatisk, talentfuld medicinstuderende med en sygelig interesse for patologi og en forskruet opfattelse af virkeligheden. Se, det er farligt. Og grumt. Og klamt. Men også interessant at læse om.

Téo har sit hyr med at holde en nysgerrig ekskæreste og bekymrede mødre på afstand og må diske op med kreative løsninger. Visse kapitler er så rå, at det vender sig i maven. Men der sniger sig også en sort humor ind trods bogens gru.

Portrættet af Téo, der er sygeligt besat af den unge kvinde, er velskrevet og fascinerende, og jeg turbolæste thrilleren, fordi jeg blev grebet af historien. Fordi jeg var ret bekymret for Clarice. Og fordi jeg var nysgerrig og nødt til at vide, hvordan det hele endte.

Og hvordan ender historien så? Ikke som jeg troede. Glæd dig til et tvist. Et ordentligt et. Den slutning sidder stadig i kroppen på mig her flere dage efter, at jeg er færdig med bogen.

Efter Montes debut (en bog om bl.a. selvmord – ej oversat til dansk) opfordrede forfatterens mor sønnike til at skrive noget, der handlede mere om kærlighed. Og det blev til Perfekte dage. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor creepy debutbogen er, for det er ikke en normal kærlighedshistorie, denne thriller byder på. Men det er en god og fascinerende historie. Læs den hvis du tør.

Oversat af Tine Lykke Prado, udkommet på Gyldendal.

PS: De få brasilianske bøger, jeg ellers har læst, har især været i genren magisk realisme. Måske dit læsemønster er det samme?Har du mod på at kaste dig over endnu en brasiliansk krimi, kan du f.eks. vælge Varme lig af Patricia Melo, udkommet på forlaget Anton & Ludvig.

 

 

Gode krimilinks

Fotoet her knipsede jeg af Henrik Palle, lige efter at han havde interviewet Jesper Stein på BogForum 2015. Den mand ved noget om krimi. Foto: Rebekka Andreasen.

Fotoet her knipsede jeg af Henrik Palle, lige efter at han havde interviewet Jesper Stein på BogForum sidste år. Den mand ved noget om krimi. Foto: Rebekka Andreasen.

Krimilinks: Det går liiidt hurtigt her i december, og jeg er ikke så aktiv på bloggen, men derfor skal I ikke snydes for nogle gode artikler om krimiforfattere og krimigenren.

“Jeg ser helt klart en bevidst indsats for at lade krimien foregå i nye miljøer. Forfatterne er jo ikke idioter og deres redaktører endnu mindre. De ved, at hvis de kan finde på noget nyt, så er der større sandsynlighed for, at folk gider interessere sig for det.”

Sådan siger tv-redaktør, journalist og krimikender Henrik Palle i en DR Krimiklubben-artikel. Læs hele artiklen her og læs også, hvordan du melder dig ind i DR Krimiklubben.

Billedet her tog jeg, da Michael Katz Krefeld åbnede Krimimessen i Horsens i 2015. Foto: Rebekka Andreasen

Billedet her tog jeg, da Michael Katz Krefeld åbnede Krimimessen i Horsens sidste år. Foto: Rebekka Andreasen

På ALT for damernes site kan du møde Michael Katz Krefeld, der er aktuel med Ravn-krimien Dybet. Læs hvordan han mødte Lis, som han er gift med, og hvordan parret forelskede sig på skrift. Artiklen finder du her

Krimiforfatter Jakob Melander, der har... Foto: Rebekka Andreasen

Krimiforfatter Jakob Melander på Krimimessen i Horsens i år, hvor han var aktuel med Lars Winkler-krimien Det bedste til mig og mine venner. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg gætter på, det er sjældent, at du tjekker Bibelselskabet for at læse kriminyt. Men her kan du læse om, hvordan historien om Kain og Abel, det første drab i Bibelen, har inspireret krimiforfatter Jakob Melander til at skrive krimien Elektra. Jeg har endnu ikke fået læst bogen, men jeg glæder mig meget til den.

Hopper du på YouTube kan du se en kort video, hvor Jens Henrik Jensen fortæller, hvordan det har været at arbejde med Oxen- trilogien. Et værk på over 1400 sider, som det har taget forfatteren seks år at skrive. Klippet, der bestemt er værd at se, er fra forfatterens besøg hos Williamdam.dk på Bornholm for nogle måneder siden.

Og et par bogbidder:

Her i efteråret udgav svenske Kristina Ohlsson sin første gyser på Modtryk. Læs om Syge sjæle her – og læs et uddrag af gyseren her

Norske Anne Holt er også aktuel med ny krimi. I foråret 2014 bliver Oslo ramt af endnu et terrorangreb, da en bombe springer i hovedkontoret til Islamisk Samarbejdsråd i Norge og 23 mennesker bliver dræbt.

Fjernt fra begivenhedernes centrum sidder Hanne Wilhelmsen i sit selvvalgte eksil i Oslo-bydelen Frogner. Hun er i gang med en uopklaret forsvindingssag fra 96. Da Hannes gamle kollega og nu falleret politimand Billy T. opsøger hende, dybt bekymret over at hans 22-årige søn Linus tilsyneladende er ved at konvertere til islam, begynder Hanne Wilhelmsen at indse, at et kapløb mod kræfter endnu farligere end hidtil antaget er i gang.

Følg linket her og find både et uddrag af bogen og en lydbid af Offline. Krimien er udkommet på Gyldendal.

Anne Holt, der uddannet jurist og i en periode var Norges justitsminister, har skrevet en lang række kriminalromaner om Hanne Wilhelmsen. Foto: PR

Anne Holt, der er uddannet jurist og en kort periode i 90’erne var Norges justitsminister, har skrevet en lang række kriminalromaner om Hanne Wilhelmsen.

God læselyst. Og god december.

Krimihilsner fra Rebekka

 

 

 

 

 

Natportieren og nye krimier

Rosinante har netop genudgivet

Rosinante har netop genudgivet John Le Carrés spændingsroman fra 1993 i anledning af, at BBC’s tv-version instrueret af Susanne Bier i øjeblikket sendes på DR1. Mon ikke den gode Jonathan Pine i tv-udgaven får svært ved at holde fingrene fra ærkeskurkens kæreste Jed? Bare et gæt.

Tv-serie og nye krimier: Natportieren som tv-udgave og nyt fra Leif GW Persson og Hanne Richardt Beck.

Hm…. Der er sket lidt siden, jeg sidst bloggede. Susanne Biers nutidige tv-version af John Le Carrés spionroman Natportieren fra 1993 præger søndag aften på DR1, og nu har jeg endeligt fået set de to første afsnit på nettet. Sindssygt flotte (og dyre) billeder, pragtfulde skuespillere og masser af spænding.

Jeg kan godt forstå, at den efterhånden 84-årige forfatter i flere interviews har udtalt, at han er svært tilfreds med Biers BBC-version, selvom den ikke – som hans roman – foregår i det nordlige Quebec eller Panama City. Og selvom serien ikke, som bogen, har fokus på nervøse narkobaroner i Mellemamerika. Jeg er klar søndag klokken 20.00 og tuner ind på DR1.

I øvrigt har Rosinante netop sent en ny udgave af Carrés mere end 20 år gamle roman på gaden. Du finder den her

Jeg har langt fra læst alle John Le Carrés bøger, men jeg har læst mange, og min absolutte favorit er Den standhaftige gartner (The Constant Gardener) som jeg læste, da jeg boede i Afrika. Måske derfor historien gjorde så stort et indtryk på mig. Historien om Justin Quayle, der arbejder på den engelske ambassade i Nairobi og efterforsker mordet på hans unge og idealistiske kone Tessa, der arbejdede som ngo’er i Nairobis slumkvarterer.

Nye krimier

Forlag sprutter sprøde nye bøger ud. Her er et par af dem:

Den svenske forfatter og...

Bemærk Leif GW Perssons reference i hjørnet til det berømte forfatterpar bag serien om Martin Beck.  Samlet set hed de ti Sjöwall og Wahlöo-krimier om Beck nemlig Roman om en forbrydelse.

Modtryk har netop udgivet svenske Leif GW Perssons Bombemageren og hans kvinde, der er en spændingsroman om et muligt terrorangreb mod Sverige.

I bogen møder vi en ny hovedperson, operationsleder i Säpo Lisa Mattei, der er elev af den pensionerede chef for rigskriminalpolitiet Lars Martin Johansson, som i Den døende detektiv falder om med en blodprop i hjernen.

Forfatteren er, som også Sjöwall/Wahlöö, kendt for sin skarpe kritik af politiets arbejde, og flere af hans romaner bærer undertitlen Roman om en forbrydelse, der samlet set er navnet på Sjöwall/Wahlöös krimiserie om Martin Beck. Læs mere om bogen her

Ikke en traditionel krimi

For nylig sendte Gyldendal Uforudsete hændelser af danske Hanne Richardt Beck på gaden. Det er forfatterens syvende roman, og denne gang møder vi bl.a. tre danske midaldrende kvinder: Susan, Astrid og Tine.

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og opdager nogle menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til de tre danske kvinder, der holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far, da drengen forsvandt.

Læs mere om romanen, der i Politiken blev kaldt en krimi- og kvinderoman med kolossalt humør og overskud, lige her

 

 

 

 

Kvinden i toget af Paula Hawkins

Kvinden i toget udkom i januar i år på engelsk og er trykt i over fire millioner eksemplarer verden over.

Kvinden i toget udkom i januar i år på engelsk og er siden trykt i over fire millioner eksemplarer verden over. Paula Hawkins er født og opvokset i Zimbabwe og flyttede som 17-årig til London.

Anmeldelse: En elskelig antiheltinde, et raffineret plot og hverdagsrealisme drysset med Hitchcock-uhygge gør Kvinden i toget til en forrygende rejse mod sandheden.

Hjemme eller sammen med familie og venner er vi trygge. Her er ingen fare. Eller er der? De sidste par år er der opstået en ny genren inden for kriminallitteraturen nemlig domestic noir.  Her er uhyggen rykket helt tæt på. Familien, vennerne og omgangskredsen er blevet omdrejningspunktet for krimier i domestic noir-genren – og ikke russiske mafiabander,  amerikanske gangstere eller britiske menneskesmuglere. Hjemmet kan være fuld af dybe hemmeligheder, løgne, fortielser – og forbrydelser. Og kan vi stole på fortælleren, eller bliver alt vendt på vrangen som i Gillian Flynns Kvinden der forsvandt?

Kvinden i toget er en psykologisk thriller i domestic noir-genren, og også her finder vi en utroværdig fortæller. For kan vi stole på Rachel, der skyller grin og tonic ned, som andre drikker saftevand? Forhutlede, overvægtige Rachel, der bor på værelse hos en veninde, mens eksmanden har giftet sig med den kvinde, han var Rachel utro med. Nu bor de med deres lille datter i det, der engang også var Rachels hjem.

Rachel er i starten af 30’erne. Hun har mistet sit London-job hos et reklamebureau og tager troligt toget fra forstaden til London hver dag for at bevare illusionen om, at hun stadig har et job. Hun lyver både for sig selv og sin omgangskreds. Hun er langt ude. Som Rachel på et tidspunkt tænker:

Jeg læste engang en bog af en tidligere alkoholiker, hvori hun beskrev, at hun havde givet oralsex til to forskellige mænd, mænd hun netop havde mødt på en restaurant på en travl gade i London. Jeg læste det og tænkte: Så slem er jeg ikke. Det er der, barren er sat.

Rachel dagdrømmer i toget

Alligevel holder man som læser af Rachel. Hun er elskelig trods ensomhed, kaos og ringe selvkontrol. Og selv om hun på det nærmeste stalker eksmanden. Rachel er ikke – som James Stewart i Hitchcock-filmen Rear  window – fanget i en lejlighed, bundet til en rullestol med et brækket ben. Men bogens forfatter Paula Hawkins har – som Hitchcock – kastet sig over voyeur-temaet.

Fra sit togsæde holder Rachel øje med et bestemt hus, der ligger tæt på banelegemet, og hun forestiller sig det liv, det smukke unge par i huset lever. En dag overværer Rachel fra sin plads i toget noget, der chokerer hende, og inden længe er kvinden fra huset efterlyst. Rachel blander sig i efterforskningen, men kan politiet stole på hende? Kan hun, der af og til får blackout og er sanseløst beruset, stole på sig selv?Jeg vil ikke røbe mere af handlingen.

Er du vant til tempofyldte krimier, så forbered dig på, at Kvinden i toget er langsommere i tempo. Det er hverdagsdramaet, der fylder, og trods et mere adstadigt tempo, er bogen svær at lægge fra sig. Især er jeg vild med portrættet af Rachel, det er stærkt og usentimentalt. Og mon ikke mange kan identificere sig med det voyeuristiske på et knap så voldsomt plan? At vi iagttager folk og forestiller os hvilket liv, de lever. Og at sandheden måske er langt fra vores forestillinger. Fortællingen skifter indimellem synsvinkel og tid. I nogle afsnit er vi i hovedet på Megan, den forsvundne kvinde, og vi hører også historien fra Annas synsvinkel. Hun er gift med Rachels eksmand.

Kvinden i toget er al hypen værd.

Er det dig, der har vundet Kvinden i toget?

Er det dig, der har vundet Kvinden i toget?

PS: Bogen er blevet kaldt den hurtigst sælgende debutroman nogensinde. Men faktisk skrev Paula Hawkins under navnet Amy Silver fire romantiske chick lit-romaner, inden hun skrev Kvinden i toget. Bøgerne blev dog aldrig en succes.

PPS: Marianne Birkshøj – du har vundet et eksemplar af Kvinden i toget. Send mig din adresse på: mail@rebekkaand.dk – så er der en bog på vej til dig. Tak til alle jer, der deltog i konkurrencen. Skønt at læse alle jeres krimianbefalinger. Og tak til Gyldendal for at sponsorere bogen.

 

 

Konkurrence: Vind kvinden i toget

Hvis der er en bog, der er hypet, så er det Kvinden i toget. Vinder du bogen kan du jo selv bedømme, om bogen er hypen værd.

Hvis der er en bog, der er hypet i øjeblikket, så er det thrilleren Kvinden i toget af Paula Hawkins. Vinder du bogen, kan du selv bedømme, om bogen er hypen værd.

Konkurrence: Britiske Paula Hawkins debutroman Kvinden i toget er blevet et fænomen i bogbranchen. Thrilleren, der udkommer på dansk 24. september, er blevet udråbt til den hurtigst sælgende debutroman – nogensinde. Vind bogen.

For at få det prædikat skal der sælges et par bøger – eller tre. Kvinden i toget udkom på engelsk i begyndelsen af året, og siden er den solgt til udgivelse i 44 lande. DreamWorks har sikret sig filmrettighederne, og bogen har ligget nr. 1 på både bestsellerlisten i England og på den prestigefulde New York Times bestsellerliste.

Kvinden i toget har en ganske særlig hovedperson – nemlig en antiheltinde med stort a. Rachel er ikke kun ensom, alkoholiker, arbejdsløs, ulykkelig, usoigneret og overvægtig – hun er også lidt af en stalker og voyeur. Vil du med hende på togrejse og deltage i konkurrencen om et eksemplar af (den fysiske) bog, så skal du:

Skrive en kommentar under indlægget her, hvor du anbefaler en god krimi til andre. Bemærk, at der kan gå lidt tid, fra du skriver din kommentar, til du kan se den på bloggen.

Jeg elsker en frisk, hurtig konkurrence, så jeg skal have din kommentar senest:

torsdag den 24. september 2015 klokken 08.00.

Senere samme dag kan du på bloggen læse, om du har vundet. Jeg anmelder bogen på udgivelsesdagen. Bemærk, at du selv skal tjekke, om det er netop dig, der har vundet Kvinden i toget – venligt sponsoreret af Gyldendal, der udgiver bogen på dansk.

PS. Du kan læse mere om bogen her

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her