Anmeldelse: Sikke en finale fra søskendeparret Lotte og Søren Hammer. Soldier Blue er en hamrende underholdende kriminalroman.
Der er ikke så meget pis med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen fra Drabsafdelingen i København, der nu mest arbejder rundt omkring i landet. Bum. Og der er ikke så meget besvær med at sætte ord på Soldier Blue. Bum.
10. og sidste bind i Lotte og Søren Hammers serie om Konrad Simonsen indeholder alt det, der har kendetegnet serien: spænding, tør humor og velplaceret sarkasme, en plotstruktur, der har krævet forfatteroverblik, drys af historie og vid, indgående research, opfindsomhed, provinsstemning og karakterer, man holder af og holder med – også selvom de er flossede i kanterne. For ingen laver sådan lige om på Konrad “Simon” Simonsen. Eller Simonsen, for den ene del af forfatterparret, Søren Hammer, er modsat sin søster ikke på fornavn med sin hovedperson.
Historien er underholdende og fascinerende. Også selvom præmissen for historien er lidt langt ude. Soldie Blue handler nemlig om en pige, der vokser op på en fiktiv ø, Østerø. (Fint navn til en lille privat ø, der ligger i Flensborg Fjord, der samtidig er Østersøens vestligste punkt.) Käte hedder pigen fra Østerø, der allerede fra barnsben er i lære som snigskytte og lejemorder og dermed går i faderens blodige fodspor. Hun er en dansk pendant til Hanna fra den amerikanske Joe Wright-film af samme navn. Og kan drab egentlig nogensinde retfærdiggøres, hvis offeret nu er sadist og bøddel?
I nogle af de forrige bind var Konrad Simonsen trådt lidt i baggrunden. Men Soldier Blue er dog især en bog om Konrad Simonsen. Om hans sidste sag. Om vemodet ved udsigten til at gå på pension og skabe sig en identitet, der ikke handler om arbejdsliv. Om hans handlekraft, ihærdighed og glemsomhed, når det handler om at huske de dér diabetespiller. Om hans måde at være chef på. Og om hans måde at være i verden på.
Baby dræbt i Liseleje
Bogen begynder brutalt og gruopvækkende. En baby bliver dræbt af et riffelskud i en villa i Liseleje. Derefter følger vi dels Käte og dels opklaringsarbejdet anno 2007 og 2017, for sagen er ikke nemt at trevle op.
For læsere, der ikke er fortrolige med serien, men kun har læst de sidste bind, er Soldier Blue måske en anelse forvirrende, fordi den springer i tid og derfor også byder på karakterer, man allerede havde sagt farvel til, for ja, der er røget et par af de centrale figurer i løbet af serien (hvilket stadig nager Konrad Simonsen) – og nye karakterer er kommet til. Kender du persongalleriet, så kan du fint jonglere mellem 2007 og 2017 – og mellem de forskellige handlingsspor.
Og nej. Bogen krydsklipper ikke imellem de forskellige fortællestemmer i hurtige skift, som du måske er vant til fra andre krimier, da Hammer og Hammer serverer dem – bortset fra til allersidst – i bastante blokke. Der går mere end 100 sider, før vi møder Konrad Simonsen første gang. Men det gør, at vi kommer rigtig tæt på personerne uden at zappe. Og faktisk haler det ikke tempoet ud af historien. Kedelig er Soldier Blue ikke, og sagen med spædbarnet involverer både CIA og en række europæiske efterretningstjenester, ligesom der er tråde tilbage til OL i München i 1972. Samtidig tager søskendeparret os med til provinsen – både til Liseleje og til grænselandet.
Indimellem dukker lidt tunge formuleringer op, jeg er eksempelvis ikke vild med således og dette/denne/disse og mere “vis det, i stedet for at konstatere det”, ville også have klædt historien, men historien er alligevel fascinerende og hamrende underholdende. Tak til Hammer og Hammer for en fornem finale.
Bogen udkom på Gyldendal i efteråret. Rækkefølgen på bøgerne om Konrad Simonsen er:
- Svinehunde (2010)
- Alting har sin pris (2010)
- Ensomme hjerters klub (2011)
- Pigen i Satans Mose (2012)
- Den sindssyge polak (2014)
- Elskede Heidi (2015)
- Mørkemanden (2016)
- To små piger (2017)
- Mirakelbarnet (2018)
- Soldier Blue (2019)
PS: Søskendeparret fra Frederiksværk er utrolig effektive. Allerede til marts udkommer de to første bøger i en helt ny historisk serie. Den udspiller sig i krigsårene 1939-45 og følger en dansk-jødisk kvinde fra København og en dansk-tysk mand fra Grænselandet og deres rejse gennem krigens brændpunkter. Vejen til Warszawa og Kobberminen hedder bøgerne, der følger hver deres hovedperson.
Bøger fra de to forfattere er altid medrivende og spændende.
Især den sidste serie fra anden verdenskrig.
De er svære at slippe igen.
Tak for din kommentar Henning.
God læselyst til dig.
Bedste hilsner
Rebekka