rækkefølge

Anmeldelse: Ghostwriter af Steffen Jacobsen

En del af Ghostwriter, den femte bog i serien om Michael Sander og Lene Jensen, foregår i Etiopien. Bogen udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Ghostwriter af Steffen Jacobsen spurter afsted med 200 kilometer i timen, biljagter, en kvindelig snigmorder, cirkelspark til medicinalindustrien og udspekulerede, pengegriske banditter i habitter. Det er topunderholdende og medrivende. Jeg er vild med makkerparret Michael Sander/Lene Jensen, snarrådige og handlekraftige som de er. Men det koster en smule på karakterskildringerne, at der konstant er forrygende fart over feltet i den femte bog om makkerparret.

Jeg ved, at jeg vil udsætte mine hovedpersoner for alt muligt frygteligt – de skal bare males til støv. De skal smadres og torpedoanskydes og angribes af vilde dyr – altså, de skal virkelig udslettes for så at genopstå.

Steffen Jacobsen-citatet stammer fra Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Og Steffen Jacobsen spilder ikke tiden, men forkæler sine læsere med den ene mere højspændte og nervepirrende situation efter den anden. Der er masser af fandenivoldskhed over Ghostwriter, og Jacobsen evner i den grad at drive en interessant handling frem med masser af tempo og action. Og med et plot, der begejstrer, selvom man som læser hurtig erfarer, hvordan det hele hænger sammen.

Da jeg for fem år siden interviewede Steffen Jacobsen sagde han:

Det betyder ikke så meget for mig, at læseren ved, hvem forbryderne er fra starten. Det, der interesser mig, er deres motiver til at handle, som de gør. Jeg vil også helst sætte figurerne ind i en større samfundsmæssig og historisk kontekst. En katastrofe som et terrorangreb f.eks.- ikke for katastrofens skyld, men for at undersøge de små mennesker – som vi alle er – der går rundt på bunden af de store begivenheder.

At vi kender bagmændene gør ikke historien mindre interessant. Og åh, hvor skal det stakkels ægtepar Sander/Jensen igennem meget. Og ja, de bliver torpedoanskudt.

En ældre direktør fra et af verdens førende medicinalfirmaer bliver tvunget til at begå selvmord i sin rummelige, mørkeblå Mercedes. Den unge journalist, der var i gang med at skrive hans biografi, findes dræbt i en skov tæt ved. Skudt gennem hovedet.

Politikommissær fra Københavns Politi Lene Jensen får sagen, som hendes kære mand i al hemmelighed også efterforsker. Michael Sander har nemlig fået fat i en hemmelig dagbog, der har betydning for sagen. En dagbog, som magtfulde mennesker i medicinalindustrien vil gøre alt for ikke kommer frem. Og det bringer ham i fare. Og på kollisionskurs med konen.

Samtidig har Michael Sander sin helt egne agenda, sin egen vendetta rettet imod nogle – ved første øjekast – helt almindelige mennesker. En mission, som Lene Jensen heller intet kender til.

Jeg havde gerne set lidt mere fyld på karaktererne. De udvikler sig, ja, men jeg ville gerne have været lidt mere inde i hovedet på både Sander og Jensen. Det koster lidt, at der konstant er tempo og hurtige sceneskift i Ghostwriter. Alligevel har forfatteren fået plads til at vise læserne, at Sander er blevet mere rund i det. Ikke som i buttet, men som i knap så kynisk og pengefokuseret. Det havde jeg gerne set, at forfatteren havde foldet endnu mere ud, for der er ikke plads til synderlige dybe tanker i en historie, der suser afsted. Og i denne fortælling gør Sander faktisk noget – uden at få penge for det.

En person, han til gengæld folder fint ud og som får plads til at tænke, er lægen Thomas Schmidt. I årevis har han arbejdet i katastrofeområder blandt andet for en katolsk hjælpeorganisation i Adigrat i det nordlige Etiopien på grænsen til Eritrea, og som overlæge og ortopædkirurg har Steffen Jacobsen tjek på sin lægetaske. Når et dødeligt borende pilespids forvandles til et livsgivende dræn, så tror man på det.

Og så sniger der sig en lille kærlighedshistorie ind i Ghostwriter også. Lægen Thomas møder en mystisk kvinde i Afrika, som han ikke kan glemme igen, og selvfølgelig hænger hændelserne i Etiopien fornemt sammen med begivenhederne i Danmark.

Sæt dig godt tilrette, spær øjnene op og lad dit hjerte banke ivrigt og nyd den film, du nu skal se for dit indre blik. Indtag en hæsblæsende handling og skønne knastørre replikker, der flyver gennem luften sammen med nedskudte droner og bandeord. Og lev med, at karaktererne mere rykker sig fysisk end psykologisk. Hardcore Sander/Jensen-fans bliver ikke skuffede.

PS: Steffen Jacobsens bøger om Michael Sander og Lene Jensen i rækkefølge:

Trofæ

Gengældelse

Et bjerg af løgne

Enhjørningen

Ghostwriter

PPS: Læs eller genlæs mit interview med Steffen Jacobsen, dengang han var aktuel med første bog i serien Trofæ

PPPS, hvis der er noget, der hedder det: Etiopien er selvfølgelig andet end hungersnød, tørke, borgerkrig og helt unge piger, der dør under fødslen. Engang blev jeg forsinket med et fly, der mellemlandede i Etiopien, og jeg fik mulighed for otte timer i hovedstaden Addis Abeba – eller Addis Ababa, som det også staves. Sjældent har jeg fået et så velsmagende og krydret vegetarmåltid med linser og bønner og andre gode sager, som det, jeg gravede op med fladbrød fra et stort fad på en lille, beskeden restaurant i Addis Abeba.

 

Krimiguf til din sommer

Selfie af (tv) Anders Grau og Sebastian Richelsen.

Podcast og andet krimiguf: Sommerferien nærmer sig, og jeg har samlet lidt krimiguf, som du kan forsøde din sommer med. Og skal du arbejde eller af andre grunde ikke har ferie, så kan du måske snige lidt krimiguf ind i din hverdag alligevel?

Podcast: Lyd er hot. Og til morges blev jeg af en genbo spurgt: Hvorfor laver du egentlig ikke en krimipodcast? Jeg er uddannet journalist og har faktisk radio som mediespeciale, men jeg synes, det var noget værre bøvl at fortælle historier via lyd. Og min lærers afskedssalut til mig var:

Rebekka, der er nogle, der er supergode til at lave radio. Og så er der nogle, der ikke er.

Jo tak, den forstod jeg godt. Heldigvis er der et kolossalt stort udvalg af spændende podcasts lavet af folk, der er eminente til at fortælle en god historie via lyd.

Et godt bud på en spændende podcast er Myrdet af Richelsen og Grau. Det er ikke fiktion, men brutal og voldsom, men også spændende true crime. TV-vært og tidligere efterforsker ved politiet Sebastian Richelsen og komiker og skuespiller Anders Grau, der også pt. folder sig ud som vejrvært på DR2, fandt ud af, at de delte en fascination af seriemordere. Og nu står de bag den populære podcast.

I hver podcast fortæller Richelsen og Grau om udvalgte seriemordere. Nogle ting er så skræmmende og gruopvækkende, at det er svært at begribe. I et forsøg på at forstå og finde en årsag bliver man på en eller anden måde også fascineret af så vilde og uhyggelige historier. Sådan har jeg det i hvert fald.

Du kan bl.a. få historien om Ted Bundy. En attraktiv, charmerende, veltalende, intelligent, men også psykopatisk seriemorder. Eller du kan få historien om John Wayne Gacy aka. The Killer Clown, som blev dømt for drabene på 33 drenge.

Det lyder morbidt, og det er det også. Men jeg synes, Richelsen og Grau formår at balancere og proppe både humor, saglighed og alvor ind i så voldsomme drabssager. En knivspids humor må der til for at kapere så vilde historier. Lyt selv med.

Foreløbig er der udkommet fire afsnit, som du finder via iTunes. Femte afsnit er klar på onsdag. Den første podcast har endda et dansk islæt. Podcasten er produceret af Lytbar. Du kan også følge Myrdet af Richelsen og GrauFacebook

Jeg har ikke selv hørt den canadiske Missing & Murdered, men min veninde anbefaler varmt denne podcast fra CBC Radio om uopklarede sager om kvinder og piger fra den oprindelige canadiske befolkning. Der er to sæsoner. Canadas cirka 1,5 mio. oprindelige folk inddeles i First Nations, Inuit og Métis. Kvinder og børn fra især denne befolkningsgruppe er mere udsatte for vold og forbrydelser end resten af landets befolkning. Min veninde er meget optaget af serien, som jeg selv glæder mig til at lytte til.

Smid endelig en podcast-anbefaling i kommentarfeltet, hvis du vil dele en anbefaling.

Katalog over krimiserier

De sidste syv år har Hjørring Bibliotek lavet et katalog over krimier. En hjælpende hånd til dig, der gerne vil læse Harry Bosch-krimierne af Michael Connelly i rækkefølge og dig, der har glemt, at den fjerde Linda Castillo krimi om Kate Burkholder hedder Meldt savnet.

I det nye krimiseriekatalog MORD I SERIER / SERIEMORD, finder du rækkefølgen på i alt 381 krimiserier og i alt næsten 2000 titler. På kreative måder har biblioteket “slået krimier ihjel” og skaffet sig af med “ligene” – begge dele på meget forskellig, men altid drabelig vis – men alt sammen i den gode formidlings tjeneste. Du kan se den seneste kampagnefilm her:

Du finder oversigten MORD I SERIER / SERIEMORD her

Har du lyst til at læse mere om processen med at lave kataloget, så læs mere på Drustrups Bogblog her

 

 

 

Kriminyheder fra Lars Kepler og Geir Tangen

Lars Kepler alias Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, der på få år har markeret sig som et skandinavisk kriminavn, det ikke er til at komme uden om. Foto: Thron Ullberg

Nye krimier: Lars Kepler er tilbage. Og så skal vi lære et nyt, norsk kriminavn at kende.

I dag udkommer Lars Keplers sjette krimi om kommissær Joona Linna. Kaninjægeren hedder bogen, der efterfølger Stalker fra 2014.

Bogen udkom i Sverige i efteråret, og bogen nåede at blive den mest solgte roman i Sverige i 2016.

Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde. Politiet har brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kaldes kaninjægeren.

Der er ikke kun gensyn med Joona Linna, men også med Saga Bauer. Igen er det en mobbedreng af en Kepler-krimi. Godt 575 sider. Bum, bum, bum.

Denne serie skal læses i rækkefølge, mener jeg. Har du endnu ikke læst alle bøgerne i serien om Joona Linna, får du rækkefølgen her:

  • Hypnotisøren
  • Paganinikontrakten
  • Ildvidnet
  • Sandmanden
  • Stalker
  • Kaninjægeren

Den norske krimidebutant Geir Tangen kalder Maestro en krimi skrevet i ren kærlighed til genren. Udkommer på Forlaget Modtryk 31. januar.

Norsk blogger skriver krimi

Vi må vente et par dage, til den 31. januar, på Maestro af den norske debutant Geir Tangen. Forfatteren var i første omgang selvudgiver. Efter en overvældede modtagelse i Norge købte Norsk Gyldendal rettighederne til bogen, og krimien er nu solgt til udgivelse i 15 lande.

Maestro er første bog i en trilogi om politiefterforsker Lotte Skeisvoll og journalist Viljar Ravn Gudmundsson. En kvinde kastes ud fra et højhus. Dagen før har Gudmundsson på Haugesunds Avis modtaget en mail, der forudsiger drabet. Mens politiet afhører ham, modtager han en ny mail med en ny forudsigelse.

Geir Tangen står bag Norges største blog om krimier, Bokbloggeir og siger selv, at han finder inspiration i alle de krimier, han læser, og i de tv-serier, han lapper i sig. I et pressebrev til sine læsere skriver forfatteren:

Du vil sandsynligvis finde et touch af både Jo Nesbø, Jussi Adler-Olsen og Stieg Larsson i Maestro, men også af første sæson af tv-serien Broen.

Forfatteren har taget orlov fra sit job som lærer og er i fuld gang med bog nummer to i serien. Bøgerne foregår i Haugesund i det sydvestlige Norge, hvor Geir Tangen bor.

Jeg glæder mig til begge bøger.

 

Den tredje jomfru af Fred Vargas

Den tredje jomfru er den fjerde krimi på dansk om kriminalinspektøren Adamsberg. Til april udkommer den syvende krimi i serien.

Den tredje jomfru er den fjerde krimi på dansk om den parisiske kriminalinspektør Adamsberg. Til april udkommer den syvende krimi i serien.

Anmeldelse: Et plot, der konstant snurrer rundt og forvirrer, men heldigvis også begejstrer, talrige særprægede personer og en syret handling. Den tredje jomfru af Fred Vargas er en fiffig og fed fransk krimi.

Franske Frédérique Audoin-Rouzeau er arkæolog med speciale i pesten i middelalderen. Hun er dog bedre kendt under pseudonymet Fred Vargas og har skrevet en række krimier om den lidt sælsomme kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, der er chef for drabsafdelingen i Paris.

I Den tredje jomfru, der er den fjerde bog i serien, er Adamsberg netop flyttet ind i et hus, som siges at være hjemsøgt af en nonne. Egentlig ikke noget, der bekymrer Adamsberg, men selvfølgelig er der et strejf af noget overnaturligt og mystisk – det er jo en Fred Vargas-krimi.

Adamsberg har for travlt til at bekymre sig om en afdød, hævngerrig nonne, der måske hærger hans nye hjem. Han står nemlig midt i en sag om mordet på to unge mænd, der har fået skåret halsen over i Paris. De har jord under neglene, og modsat kolleger tvivler Adamsberg på, at de to mænd er ofre i en strid om narko. Han leder derfor i en helt anden retning godt hjulpet på vej af sin intuition og sine sære fornemmelser og mærkværdige indfald. Efterhånden tyder alt på, at de to mænd er ofre for en kvindelig seriemorder.

På forunderlig vis bliver de særeste hændelser flettet sammen bl.a. mishandlingen og skamferingen af hjorte i Normandiet, en kastreret kat og en ældre kvindelig fange, der er flygtet fra et fængsel. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Du behøver dog ikke at have læst de øvrige bøger i serien for at frydes over Den tredje jomfru.

En af bogens store styrker er beskrivelserne af det brogede persongalleri. Vi møder blandt andre Adamsbergs nye kollega, den lidt mystiske Veyrenc, der udtrykker sig i aparte, ældgamle versemål, og vi møder også kriminalinspektørens spanske nabo, der har fantomsmerter i den arm, som han har fået amputeret for flere årtier siden. Jeg kom til at tænke på Ane Riel, da jeg læste romanen. Også hun evner at skabe et fermt og skævt persongalleri.

Visse steder drysser Fred Vargas dog lidt rigeligt med detaljer ud, så vi kommer lidt for langt væk fra plotsporet, der konstant forgrener sig og bevæger sig nye veje.

Jeg var uhyre godt underholdt af Den tredje jomfru, der ikke kun er spændende og stemningsfuld, men også humoristisk. Til april udkommer den syvende bog i serien. Denne gang bringer arbejdet Adamsberg til en islandsk klippeø. Læs mere om Den barmhjertige guillotine her

Serien om Jean-Baptiste Adamsberg i rækkefølge:

Budbringeren (2004)

Cirkeltegneren (2006)

Neptuns vinde (2008)

Den tredje jomfru (2009)

Et uvist sted (2010)

Den rasende hær (2012)

 

 

Har du også været med på Wallander-rejsen?

Jeg snuppede et afsnit af Wallander på Netflix i går efter nyheden om Henning Mankells død.

Jeg snuppede et afsnit af Wallander på Netflix i aftes. Henning Mankell – Wallanders far – døde i går.

Henning Mankell – manden bag bøgerne om kriminalkommissær Kurt Wallander, der satte Ystad på det litterære verdenskort  – døde i går. Har du også været med på Wallander-rejsen?

Jeg blev helt trist, da jeg i mit Facebook-feed i går læste nyheden om den 67-årige kræftramte krimiforfatters død. Gennem Mankells bøger har jeg været med på Wallander-rejsen. Via Mankells politiromaner har jeg oplevet forfatterens politiske indignation og sociale bekymring. Wallander bekymrer sig om samfundet, om retsfølelsen og om netop forholdet mellem demokrati og retssamfund, og ikke så få politiske og samfundsmæssige temaer er blevet behandlet i bøgerne op gennem 90’erne.

I Mordere uden ansigt (1992) møder vi for første gang den 42-årig Kurt Wallander, der bor i en lejlighed på Mariagatan i Ystad. Han er nyskilt fra Mona, og han har et anstrengt forhold til datteren Linda, der dog er den, der står ham nærmest. Wallanders far, der igen og igen maler svenske naturbilleder, sætter ikke pris på sønnikes karrierevalg. Den svenske kommissær har hang til whisky, og i den første bog bliver han taget for spritkørsel. Kurt Wallander har også hang til melankoli. Han har en stærk moral og en usvigelig (og meget gavnlig) intuition. Wallander efterforsker mordene på et ældre ægtepar, der er blevet torteret ihjel.

I Den urolige mand fra 2009, der er sidste bind i serien, er Wallander blevet 57 år. Han er blevet morfar og har købt et hus på landet. Og så er han blevet glemsom. Så glemsom, at han glemmer sin tjenestepistol på en restaurant. Det tegner ikke godt. Mødet med Lindas svigerfar sætter skub i plottet i den sidste Wallander-roman.

Om navnet Kurt Wallander skriver Henning Mankell i efterskriftet til Hånden:

Da jeg kom tilbage fra min spadseretur, tog jeg telefonbogen frem. Først fandt jeg fornavnet Kurt. Det var kort og tilpas almindeligt. Et længere efternavn ville passe godt. Jeg søgte længe og standsede ved Wallander. Det var heller ikke hverken for almindeligt eller for ualmindeligt. Det skulle han hedde, min politimand. Kurt Wallander.

Rækkefølgen på bøgerne om Wallander:

  1. Mordere uden ansigt
  2. Hundene i Riga
  3. Den hvide løvinde
  4. Skyggerne
  5. Ildspor
  6. Den femte kvinde
  7. Det næste skridt
  8. Brandvæg
  9. Pyramiden
  10. Inden frosten
  11. Den urolige mand

I 2013 udkom Hånden – en godt 120 sider lang novelle, som den populære svenske krimiforfatter oprindelig skrev for en del år siden som en del af et PR-fremstød i Holland. Kronologisk foregår historien efter Inden frosten og altså før Den urolige mand, der afslutter serien om Wallander.

Henning Mankell skrev også andre bøger end Wallander-serien, og hans bøger er oversat til mere end 40 sprog og solgt i mere end 40 millioner eksemplarer verden over. Han var meget engageret i u-landsarbejde og tilbragte en stor del af sit liv i sit andet hjemland – Mozambique.

PS: Både Krister Henriksson og Rolf Lassgård har portrætteret Kurt Wallander på film. Ligesom Kenneth Branagh i en britisk version har spillet den svenske operaelskende og diabetesramte kommissær.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her