Anmeldelse: Ghostwriter af Steffen Jacobsen spurter afsted med 200 kilometer i timen, biljagter, en kvindelig snigmorder, cirkelspark til medicinalindustrien og udspekulerede, pengegriske banditter i habitter. Det er topunderholdende og medrivende. Jeg er vild med makkerparret Michael Sander/Lene Jensen, snarrådige og handlekraftige som de er. Men det koster en smule på karakterskildringerne, at der konstant er forrygende fart over feltet i den femte bog om makkerparret.
Jeg ved, at jeg vil udsætte mine hovedpersoner for alt muligt frygteligt – de skal bare males til støv. De skal smadres og torpedoanskydes og angribes af vilde dyr – altså, de skal virkelig udslettes for så at genopstå.
Steffen Jacobsen-citatet stammer fra Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Og Steffen Jacobsen spilder ikke tiden, men forkæler sine læsere med den ene mere højspændte og nervepirrende situation efter den anden. Der er masser af fandenivoldskhed over Ghostwriter, og Jacobsen evner i den grad at drive en interessant handling frem med masser af tempo og action. Og med et plot, der begejstrer, selvom man som læser hurtig erfarer, hvordan det hele hænger sammen.
Da jeg for fem år siden interviewede Steffen Jacobsen sagde han:
Det betyder ikke så meget for mig, at læseren ved, hvem forbryderne er fra starten. Det, der interesser mig, er deres motiver til at handle, som de gør. Jeg vil også helst sætte figurerne ind i en større samfundsmæssig og historisk kontekst. En katastrofe som et terrorangreb f.eks.- ikke for katastrofens skyld, men for at undersøge de små mennesker – som vi alle er – der går rundt på bunden af de store begivenheder.
At vi kender bagmændene gør ikke historien mindre interessant. Og åh, hvor skal det stakkels ægtepar Sander/Jensen igennem meget. Og ja, de bliver torpedoanskudt.
En ældre direktør fra et af verdens førende medicinalfirmaer bliver tvunget til at begå selvmord i sin rummelige, mørkeblå Mercedes. Den unge journalist, der var i gang med at skrive hans biografi, findes dræbt i en skov tæt ved. Skudt gennem hovedet.
Politikommissær fra Københavns Politi Lene Jensen får sagen, som hendes kære mand i al hemmelighed også efterforsker. Michael Sander har nemlig fået fat i en hemmelig dagbog, der har betydning for sagen. En dagbog, som magtfulde mennesker i medicinalindustrien vil gøre alt for ikke kommer frem. Og det bringer ham i fare. Og på kollisionskurs med konen.
Samtidig har Michael Sander sin helt egne agenda, sin egen vendetta rettet imod nogle – ved første øjekast – helt almindelige mennesker. En mission, som Lene Jensen heller intet kender til.
Jeg havde gerne set lidt mere fyld på karaktererne. De udvikler sig, ja, men jeg ville gerne have været lidt mere inde i hovedet på både Sander og Jensen. Det koster lidt, at der konstant er tempo og hurtige sceneskift i Ghostwriter. Alligevel har forfatteren fået plads til at vise læserne, at Sander er blevet mere rund i det. Ikke som i buttet, men som i knap så kynisk og pengefokuseret. Det havde jeg gerne set, at forfatteren havde foldet endnu mere ud, for der er ikke plads til synderlige dybe tanker i en historie, der suser afsted. Og i denne fortælling gør Sander faktisk noget – uden at få penge for det.
En person, han til gengæld folder fint ud og som får plads til at tænke, er lægen Thomas Schmidt. I årevis har han arbejdet i katastrofeområder blandt andet for en katolsk hjælpeorganisation i Adigrat i det nordlige Etiopien på grænsen til Eritrea, og som overlæge og ortopædkirurg har Steffen Jacobsen tjek på sin lægetaske. Når et dødeligt borende pilespids forvandles til et livsgivende dræn, så tror man på det.
Og så sniger der sig en lille kærlighedshistorie ind i Ghostwriter også. Lægen Thomas møder en mystisk kvinde i Afrika, som han ikke kan glemme igen, og selvfølgelig hænger hændelserne i Etiopien fornemt sammen med begivenhederne i Danmark.
Sæt dig godt tilrette, spær øjnene op og lad dit hjerte banke ivrigt og nyd den film, du nu skal se for dit indre blik. Indtag en hæsblæsende handling og skønne knastørre replikker, der flyver gennem luften sammen med nedskudte droner og bandeord. Og lev med, at karaktererne mere rykker sig fysisk end psykologisk. Hardcore Sander/Jensen-fans bliver ikke skuffede.
PS: Steffen Jacobsens bøger om Michael Sander og Lene Jensen i rækkefølge:
Trofæ
Gengældelse
Et bjerg af løgne
Enhjørningen
Ghostwriter
PPS: Læs eller genlæs mit interview med Steffen Jacobsen, dengang han var aktuel med første bog i serien Trofæ
PPPS, hvis der er noget, der hedder det: Etiopien er selvfølgelig andet end hungersnød, tørke, borgerkrig og helt unge piger, der dør under fødslen. Engang blev jeg forsinket med et fly, der mellemlandede i Etiopien, og jeg fik mulighed for otte timer i hovedstaden Addis Abeba – eller Addis Ababa, som det også staves. Sjældent har jeg fået et så velsmagende og krydret vegetarmåltid med linser og bønner og andre gode sager, som det, jeg gravede op med fladbrød fra et stort fad på en lille, beskeden restaurant i Addis Abeba.
Hvor er det dejligt, når ens enorme forventninger bliver indfriet 🙂 Tak for din anmeldelse.
og din anekdote fra Etiopien
Hej Helle
Igen: Mange tak for din kommentar. Og selv tak. Og ja, det måltid husker jeg endnu, selvom det efterhånden er en del år siden.
Mange hilsner fra
Rebekka
Hej. Er jeg den eneste der føler sig lidt “skuffet”, over datteren Maria er gået fra at være et blåøjet lyst barn, til et barn med brune øjne, mørkt hår og asiatiske træk? Var det ikke Michael Sander og enhjørningens barn båret af en rugemor? Og at tidslinjen ikke helt passer i forhold til tidligere bøger? eller er jeg galt på den