Anmeldelse: De efterladte af Palle Schmidt

De efterladte af Palle Schmidt udkommer 1. november 2018. Forfatteren står også bag bogens cover.

Anmeldelse: De efterladte er Palle Schmidts anden krimi for voksne. Bogen udkommer i morgen på det lille forlag Calibat. De efterladte er en rå, mørk hurtiglæst krimi skrevet i et kontant og direkte sprog.

Har du læst A. J. Kazinskis Den sidste gode mand som tegneserie? Hvis ja, så kender du Palle Schmidts streg, for det er ham, der med mørke, kraftfulde illustrationer har forvandlet bogen om gidselforhandleren Niels Bentzon til en såkaldt graphic novel. Men Palle Schmidt kan også skrive.

Tidligere har han – udover graphic novels – skrevet ungdomsromaner. Han er uddannet på den 1-årige masterclass på Filmskolens manuskriptlinie. Palle Schmidt debuterede som krimiforfatter for voksne med romanen Fanden på væggen, der udkom i 2016.

Nu er han aktuel med sin anden krimi, der er en hurtiglæst, men bestemt ikke uinteressant bog, selvom den godt måtte have haft lidt mere fylde. Mere om det senere.

Vi følger bogens københavnske jeg-fortæller Hauge, der netop er blevet løsladt efter at have afsonet endnu en voldsdom. Han drager mod nord, mod en lille nordjysk havneby i nærheden af Frederikshavn for at undersøge, hvad der er sket med rockerkongen Bjarkes nevø. Hvordan kan en fisker og elitesvømmer drukne i et havnebassin?

Hauge, hvis fornavn vi aldrig får at vide, skylder Bjarke en tjeneste og tager modvilligt afsted, men måske det også er meget belejligt, for hvad pokker skulle han ellers give sig til? Hauge har intet sted at bo, intet job, ingen kæreste – og så kan han lige så godt lege detektiv i en lillebitte landsby langt ude, hvor havet rusker ubarmhjertigt, hvor lokaltoget sjældent standser, hvor ejendomsmæglerens Til salg-skilt står i årevis, hvor der er piger med grønne øjne, og hvor de efterladte, der ikke er flygtet til de større provinsbyer, er ladt tilbage. Der er ikke meget at grine af på de kanter. Det er Jylland, når det er allermørkest.

Det er ikke alle, der er interesserede i, at Hauge undersøger sagen, og han får hurtigt skabt fjender i det lille lokalsamfund med sine nærgående spørgsmål og sin proper næve.  For Hauge løber ikke væk fra et rask slagsmål, men går stille og roligt imod det.

Selvom han på papiret måske ikke virker som retfærdighedens mand, så er det alligevel ham – og ikke politiet – der finder sandheden om, hvad der skete med Bjarkes nevø Ditlev. Hauge har moral trods mangler, plettet straffeattest og ar på sjælen.

Der er noget dejligt energisk, kantet og utvetydigt over historiens tone. At historien er skrevet i førsteperson ental giver en god nerve til fortællingen, og Palle Schmidt skriver rapt og direkte uden dikkedarer. Og så er der skønne miljøbeskrivelser af både det lille samfund og de folk, er bor der. Trøstesløsheden og forfaldet er til at få øje på i det lille samfund, hvor nogle er bykonger, mens andre bøjer nakken. Og alle holder øje med hinanden. Og Palle Schmidt har øje for små, lækre detaljer. Og heldigvis er der også masser af tør humor i historien.

Jeg hilste på Palle Schmidt (tv) på BogForum 2018. Her sammen med forfatter Jakob Melander, som Palle Schmidt har interviewet i sin PlotCast. Hør indlægget her. Foto: Rebekka Andreasen

Krimien er delt op i korte, stramme kapitler. Det giver tempo, men indimellem går det for hurtigt efter min smag. Jeg ville ønske, at forfatteren ikke var bange for at dvæle lidt. Det virker en smule som om, han er bange for at kede læserne. Den kriminelle Hauge som detektiv er en interessant, han er både destruktiv, men også initiativrig og påholdende, og jeg ville gerne have hørt endnu mere om Hauges baggrund, om hans tanker, om hans historie. Han er spændende.  Og en original opdager. Og slet ikke så dum, som han måske selv tænker, at han er.

Forfatteren skriver på en fortsættelse til De efterladte, og hvis Hauge er med igen, kan jeg kun håbe, at forfatteren giver plads til, at vi lærer Hauge bedre at kende. Historien er nemlig kun set fra Hauges synsvinkel og derfor er det fra ham, at tankerne skal komme. Eller også skal forfatteren flette synsvinkler fra andre karakterer ind – jeg mangler i hvert fald mere dybde.

Plottet er forholdsvis enkelt, historien er fint fortalt i et raskt tempo uden krumspring, og jeg var godt underholdt. Men det er ikke en bog, der bliver i min bevidsthed længe. Hurtigt læst, hurtigt glemt. Men jeg læser gerne igen om Hauge – især hvis karakteren bliver foldet endnu mere ud, og Hauge får lov til at tænke mere end han slås.

Du kan læse mere om forfatter Palle Schmidt her

PS: Palle Schmidt er også manden bag den Plotcast, hvor han interviewer forfattere om det at skrive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her