Krimiforfatter Steffen Jacobsen har ordet


I dag udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Bogen kan i den grad anbefales. Steffen Jacobsen har tidligere skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner. Foto: Les Kaner.

5. februar udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Bogen kan i den grad anbefales. Steffen Jacobsen har tidligere skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner. Foto: Les Kaner.

I morgen udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Det var faktisk en doktordisputats, der satte overlægen i gang med at skrive spændingsromaner. Mød her forfatteren, der er vild med John le Carré, og som ikke har noget imod at afsløre gerningsmanden for sine læsere i starten af historien.

– I 2008 blev jeg færdig med min doktordisputats efter nogle meget koncentrerede år. Og bagefter var der et enormt hul, et stort antiklimaks, som der ofte er, når man har været i gang med et stort projekt i mange år. Jeg fik det gode råd at skrive fiktion af én, der syntes, at jeg havde et godt og varieret talesprog (i det mindste), og jeg havde egentlig også tænkt det samme i flere år, men synes ikke, at jeg havde historien.

– Jeg begyndte at tænke på midaldrende mænd, deres selvforståelse, forfængelighed og imagepleje. Og jeg tænkte på de stærke kræfter, der måske kunne udløses, hvis sådanne mægtige mænd i en dyb krise (et havari i nordsøen) blev klædt af – af en ung kvinde, der viste dem, hvad sand styrke og autentisk heltemod egentlig var. Det blev til Passageren, der udkom i 2008. Bogen blev godt modtaget, og jeg fik blod på tanden og fortsatte.

–  Det er en tornestrøet sti, og genren er vanskelig at navigere i, men jeg synes selv, at jeg har et ret naturlig flair for det, og selv om jeg mange gange har haft lyst til at holde op, bliver jeg ved, fordi det også er skægt – og interessant at lade underbevidstheden tale.

– Jo mere underbevidstheden får lov til at være sig selv i et frit flow, jo bedre bliver teksten simpelthen. Det er først, når man bliver meget genrebevidst og selvbevidst at tingene bliver dårlige. At læse folks gode oplevelser med de ting, man laver, er meget bekræftende.

Vigtigt med andre øjne på manuskriptet

– Jeg skriver altid på et eller andet – eller tænker i det mindste på en historie. Hvis jeg ser tilbage på min korte forfatterkarriere, så har jeg skrevet lige så mange manuskripter, der rent faktisk udkommer, som ting, der aldrig bliver til noget. Det er svært at vide på forhånd.

– Det er meget vanskeligt for én selv at se skoven for bare træer – virkelig vide, om det er godt, det man laver, eller om det slet ikke fungerer. Men jeg har en idé til en historie, der på papiret kunne blive godt. Problemet er at alt, hvad jeg har skrevet, er endt et helt andet sted og med nogle andre karakterer end først planlagt. Jeg bryder mig ikke så meget om puslespilskrimier a la Agatha Christie. Jeg kan godt lide at læse dem, men vil ikke selv skrive på den måde.

– Det betyder ikke så meget for mig,  at læseren ved, hvem forbryderne er fra starten. Det, der interesser mig, er deres motiver til at handle, som de gør. Jeg vil også helst sætte figurerne ind i en større samfundsmæssig og historisk kontekst. En katastrofe som et terrorangreb f.eks.-  ikke for katastrofens skyld, men for at undersøge de små mennesker – som vi alle er – der går rundt på bunden af de store begivenheder, forklarer Steffen Jacobsen og tilføjer:

– John le Carré gør dette sublimt. Det samme gør Philip Kerr, Kate Atkinson, Eric Ambler og Martin Cruz Smith, som alle er forbilleder.

Læs min anmeldelse af Steffen Jacobsens helt aktuelle krimi lige her

Bogen er udkommet på People’sPress, der bl.a. også står bag denne forrygende italienske krimi

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.