Passageren

Et bjerg af løgne af Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen fik sit store gennembrud med Trofæ - den første krimi om privatdetektiven Michael Sander. Han har også skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner.

Steffen Jacobsen fik sit store gennembrud med Trofæ – den første krimi om privatdetektiven Michael Sander og politikvinden Lene Jensen.

Anmeldelse: Steffen Jacobsens Et bjerg af løgne er effektiv underholdning om et storpolitisk spil og jagten på råstoffer i den grønlandske undergrund.

Det er et aktuelt emne, Steffen Jacobsen tager fat på i sin tredje krimi om privatdetektiven Michael Sander og vicepolitiinspektør Lene Jensen, som vi også mødte i Trofæ og Gengældelsen. I radioavisen for et øjeblik siden hørte jeg endnu engang om selskaber, der er på jagt efter endnu uopdagede olie- og gasressourcer i Arktis. Men kan man udvinde gasser og olie på en bæredygtig måde? Eller vil det få kolossale konsekvenser for både miljø og mennesker? Og hvad med de miljøaktivister, der saboterer virksomhedernes arbejde – er de helte eller terrorister? Jagten efter råstoffer i den grønlandske undergrund er netop et af temaerne i Steffen Jacobsens Et bjerg af løgne.

Et olieeventyr af gigantiske dimensioner, rabiate miljøaktivister, der ikke skyr nogle midler, skifergas, kampen om magt, milliarder og prestige, internationale lejesoldater, et homoseksuelt stævnemøde, kinesiske investorer, den grønlandske undergrund, korruption, griskhed, kynisme, politisk spin, en god sjat elementær spænding og grumme torturscener.

Forfatter Steffen Jacobsen mikser det hele sammen til en hamrende effektiv cocktail, der smager. Jeg læste Et bjerg af løgne i forrygende fart og var suverænt godt underholdt undervejs. Sprogligt er der ikke så mange dikkedarer, men dialogerne fungerer, og Jacobsens form fungerer fortrinligt. Handlingen spurter afsted.

“Nedarvede privileger krænker min retfærdighedsfølelse,” sagde Steffen Jacobsen i et Politiken-interview år tilbage, og man skal ikke langt ind i bogen, før man møder Danmarks rigeste mand, der har arvet rigdommen og magten fra sin far. Om han er en af de gode, må du selv gætte, når du læser bogen.

Rigmanden Axel Nobel er bestyrelsesformand for Nobel Oil, der i jagten efter skiferolie og gas har søsat et storstilet milliardprojekt i Grønland. Den erfarne geolog Peter Holm har netop gjort et opsigtsvækkende fund i forbindelse med analyserne af de allersidste prøveboringer, og da han kort efter vender hjem til Danmark, bliver han brutalt myrdet. Lene Jensen, der nu har fået titel af vicepolitiinspektør, får til opgave at finde morderen. Michael Sander, der bor sammen med sin selvmordstruede søster, hyres af den magtfulde Axel Nobel til at finde USB-nøglen med analyserne. De to efterforskere arbejder på samme sag, der også politisk har stor bevågenhed. Men det betyder ikke, at Sander og Jensen samarbejder. Det giver selvfølgelig nogle klask.

Vi møder Michael Sander mere desillusioneret end tidligere. Er han ligeglad med konsekvenserne af det arbejde, han udfører, hvis lønnen er høj nok?  Sander bliver mere og mere interessant for hver bog. Også Lene Jensen er et godt bekendtskab. Det er ikke realistisk, at hun – efter eget ønske – stort set arbejder alene på drabssagen. Og især en hollandsk lejemorder bliver lidt for karikeret. Alligevel slugte jeg med begejstring hver side, fordi forfatteren har flair for den gode historie og på næsten filmisk vis sætter scene efter scene, der underholder og fortsætter i fuld fart frem. Mon ikke vi ser Sander og Jensen i en filmudgave inden for en årrække?

PS: Et bjerg af løgne er forfatterens sjette roman. Udover denne krimiserie har Steffen Jacobsen også skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner.

PPS: Også Helle Vincentz har beskæftiget sig med Grønlands råstoffer i krimien Nukaakas kabale

 

 

Krimiforfatter Steffen Jacobsen har ordet

I dag udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Bogen kan i den grad anbefales. Steffen Jacobsen har tidligere skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner. Foto: Les Kaner.

5. februar udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Bogen kan i den grad anbefales. Steffen Jacobsen har tidligere skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner. Foto: Les Kaner.

I morgen udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Det var faktisk en doktordisputats, der satte overlægen i gang med at skrive spændingsromaner. Mød her forfatteren, der er vild med John le Carré, og som ikke har noget imod at afsløre gerningsmanden for sine læsere i starten af historien.

– I 2008 blev jeg færdig med min doktordisputats efter nogle meget koncentrerede år. Og bagefter var der et enormt hul, et stort antiklimaks, som der ofte er, når man har været i gang med et stort projekt i mange år. Jeg fik det gode råd at skrive fiktion af én, der syntes, at jeg havde et godt og varieret talesprog (i det mindste), og jeg havde egentlig også tænkt det samme i flere år, men synes ikke, at jeg havde historien.

– Jeg begyndte at tænke på midaldrende mænd, deres selvforståelse, forfængelighed og imagepleje. Og jeg tænkte på de stærke kræfter, der måske kunne udløses, hvis sådanne mægtige mænd i en dyb krise (et havari i nordsøen) blev klædt af – af en ung kvinde, der viste dem, hvad sand styrke og autentisk heltemod egentlig var. Det blev til Passageren, der udkom i 2008. Bogen blev godt modtaget, og jeg fik blod på tanden og fortsatte.

–  Det er en tornestrøet sti, og genren er vanskelig at navigere i, men jeg synes selv, at jeg har et ret naturlig flair for det, og selv om jeg mange gange har haft lyst til at holde op, bliver jeg ved, fordi det også er skægt – og interessant at lade underbevidstheden tale.

– Jo mere underbevidstheden får lov til at være sig selv i et frit flow, jo bedre bliver teksten simpelthen. Det er først, når man bliver meget genrebevidst og selvbevidst at tingene bliver dårlige. At læse folks gode oplevelser med de ting, man laver, er meget bekræftende.

Vigtigt med andre øjne på manuskriptet

– Jeg skriver altid på et eller andet – eller tænker i det mindste på en historie. Hvis jeg ser tilbage på min korte forfatterkarriere, så har jeg skrevet lige så mange manuskripter, der rent faktisk udkommer, som ting, der aldrig bliver til noget. Det er svært at vide på forhånd.

– Det er meget vanskeligt for én selv at se skoven for bare træer – virkelig vide, om det er godt, det man laver, eller om det slet ikke fungerer. Men jeg har en idé til en historie, der på papiret kunne blive godt. Problemet er at alt, hvad jeg har skrevet, er endt et helt andet sted og med nogle andre karakterer end først planlagt. Jeg bryder mig ikke så meget om puslespilskrimier a la Agatha Christie. Jeg kan godt lide at læse dem, men vil ikke selv skrive på den måde.

– Det betyder ikke så meget for mig,  at læseren ved, hvem forbryderne er fra starten. Det, der interesser mig, er deres motiver til at handle, som de gør. Jeg vil også helst sætte figurerne ind i en større samfundsmæssig og historisk kontekst. En katastrofe som et terrorangreb f.eks.-  ikke for katastrofens skyld, men for at undersøge de små mennesker – som vi alle er – der går rundt på bunden af de store begivenheder, forklarer Steffen Jacobsen og tilføjer:

– John le Carré gør dette sublimt. Det samme gør Philip Kerr, Kate Atkinson, Eric Ambler og Martin Cruz Smith, som alle er forbilleder.

Læs min anmeldelse af Steffen Jacobsens helt aktuelle krimi lige her

Bogen er udkommet på People’sPress, der bl.a. også står bag denne forrygende italienske krimi

 

 

 

Trofæ af Steffen Jacobsen

Propper du Trofæ med i kufferten, når du skal på vinterferie, så skal dine omgivelser ikke regne med, at du er social. Du vil nemlig læse HELE tiden.

Prop Trofæ i kufferten, når du skal på vinterferie.

Anmeldelse: Arrangerede safarier – på mennesker. Det er bl.a. hvad Steffen Jacobsens stærkt underholdende, barske og velskrevne krimi Trofæ handler om.

Jeg var omkring 15 år, da jeg sidst i 80’erne så thrilleren Betrayed, hvor Debra Winger spiller en FBI-agent, der bliver forelsket i landmanden Tom Berenger. I sin fritid ynder han at gå på jagt – efter mennesker med en anden hudfarve eller seksuel orientering end ham selv. Den film gjorde et kæmpe indtryk på mig. Måske på grund af min alder, men jeg var chokeret over, at man så kynisk – og uden for en krigszone – kunne arrangere menneskejagter. For hvis man kan portrættere det på film, så sker der vel også derude i virkeligheden et sted?

Da de fandt ham, så han solen gå ned bag fjeldene vest for Porsangerfjorden og vidste, at han ikke ville se den igen.

Sådan lyder første linje af prologen af Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Så er vi i gang. Og med på menneskejagt i det nordligste Norge. Gys.

Trofæ handler nemlig bl.a. om organiseret jagt – på mennesker. Menneskejagt er også et tema, som vi kender fra krimier som Liv Mørks Falken og Falkoneren og Jussi Adler-Olsens Fasandræberne. Det er nervepirrende og makabert at læse om – og hamrende spændende. (Har du endnu ikke læst noget af Liv Mørk, så kast dig evt. over denne fantastiske bog)

Handling: Da Elisabeth Caspersen – hovedrig arving til et dansk industriimperium – finder en amatørfilm i sin afdøde fars pengeskab, hyrer hun den eksklusive privatdetektiv Michael Sander til at undersøge sagen. Filmen skildrer en kynisk menneskejagt, og Elisabeth Caspersen frygter, at den vil ødelægge såvel det verdensomspændende firma som hendes eget liv. For en af personerne på filmen har en umiskendelig lighed med hendes far.

Samtidig tilkaldes politikommissær Lene Jensen til et selvmord i Holbæk. En højt dekoreret eks-soldat har hængt sig i sin have – men hvorfor er hans hænder lænket sammen på ryggen med håndjern?

Uddannet læge

For min skyld må der gerne være flere krimiforfattere, der lige snupper en uddannelse som ortopædkirurg, hvis det betyder, at de kan skrive lige så fremragende og fængende som Steffen Jacobsen, der netop er uddannet læge. Bogen er ikke kun nervepirrende og interessant at læse – den er også rigtig godt skrevet. Dialoger og handling driver naturligt, effektivt og ubesværet historien frem, spændingen er stort set konstant gennem hele bogen, og Steffen Jacobsen evner at udtænke et godt plot, som han dog efter min mening afslører lidt for tidligt i bogen. Forfatteren, der også har skrevet bl.a. Passageren og Den gode datter, bliver bare bedre og bedre. Mere skarp i både skrivestil og plot.

Nogle scener i bogen er meget barske, og jeg ved ikke helt, om de er nødvendige for fortællingen. Men hvis forfatteren i stedet for at udpensle detaljer havde antydet dem, så ville det ikke i samme grad give det stærke billede af meget betændte, afstumpede og psykopatiske bagmænd.

Bogen tager også fat på tematikken omkring hjemvendte professionelle soldater, der har deltaget aktivt i krigshandlinger rundt omkring i verden. Hvordan tackler man det faktum, at man den ene uge kan være på livsfarlig mission for i den næste at lave kødsovs og hente børn i vuggestue?

Hovedpersonerne politikommissær Lene Jensen og den højtspecialiserede privatdetektiv Michael Sanders er sympatiske, handlekraftige og nemme at holde af. Og jeg håber, at jeg møder dem igen. Snart.

Trofæ udkommer 5. februar.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her