Lindhardt og Ringhof

Anmeldelse: Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock

Taperuller og saks medfølger ikke, når du køber Mercedes-snittet. Dem der ser et ansigt, rækker hænderne op. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Anne Mette Hancocks debutkrimi blev en dundrende succes. I dag udkommer efterfølgeren Mercedes-snittet. Er den god? Ja. Hancock skriver krimier, der gør indtryk. Er den lige så suveræn som Ligblomsten? Det synes jeg ikke.

Synsbedrag. At ikke alt er, hvad det ved første øjekast ser ud til at være. At drage forhastede konklusioner uden at se sig virkelig godt omkring.

Det griber Anne Mette Hancock fat i i Mercedes-snittet – den anden storbykrimi om journalisten Heloise Kaldan og efterforsker Erik Schäfer.

Umiddelbart kan man som læser tro, at forfatteren har års erfaring med durkdrevne plot, struktur, flow og personkarakteristikker, der lever og spræller, at hun har en årelang produktion af kvalitetskrimier bag sig, men lad dig ikke snyde.

Det er Hancocks krimi nr. 2 og efterfølgeren til bestselleren Ligblomsten. En debutkrimi, der i øvrigt udkom i Frankrig i sidste måned i et blæret førsteoplag for en krimidebutant på over 10.000 eksemplarer.

Mercedes-snittet virker nemlig som et produkt af en forfatter, der har kreeret solide kriminalromaner i årevis. Ikke på den rutineprægede måde. Men på den måde, hvor plottet er gennemarbejdet og kælet for ned til mindste lille overraskelse. Og hvor det forfatterknofedt, der skal til for at skabe en læseværdig, troværdig og underholdende krimi med personer, vi holder af og får empati for, i den grad er kommet i spil og på effektivt arbejde.

Titlen, der ligesom Ligblomsten er sat sammen af to ord, der ikke umiddelbart hænger sammen, hentyder til det snit, en retsmediciner i forbindelse med en obduktion laver, når han/hun skærer i hjerteblokken med tre snit, der mødes på midten som i Mercedes berømte logo. Unik titel og sjovt fundet på. Og så passer den godt til historien.

Ved at lave et Mercedes-snit kan man undersøge, om afdøde har arvæv i hjertet. Det er netop en historie om ar i hjertet, ar i sjælen. Det er en krimi om hævn, om dysfunktionelle familier, om sorg, men også om kærlighed. Og om hemmeligheder og traumer, der er så fæle, at selvom man gør alt for at drukne dem, så insisterer de på at poppe op på et tidspunkt.

Der er en mørk tone gennem hele bogen, selv om der er masser af sprækker, hvor humoren sniger sig ind. Der er ingen, der har sagt, at det skal være nemt at være menneske, og karaktererne lider på hver deres måde i Mercedes-snittet, der tager dig med til bidende kolde februardage i København.

Heloise brænder ikke for at få det barn, der spirer i hendes mave, og allerede i bogens anden kapitel er hun ved lægen for at få piller, der kan stoppe den graviditet, hun endnu ikke har fortalt sin kæreste om. Og da tiårige Lukas forsvinder fra skole, bekræfter det kun Heloise (med stumt h) i, at det er farligt og alt for risikabelt at sætte børn i verden. Hun har overhovedet ikke lyst til at være mor.

Avisen dirigerer Heloise, der ellers er i gang med at researche til en dybdeborende historie om PTSD-ramte soldater, på sagen om den forsvundne dreng. Erik Schäfer står i spidsen for efterforskningen. Og igen krydser de to igen hinanden på jobbet. De er blevet så gode venner, at Heloise og kæresten Martin inviteres til middag hos Schäfer og hans livslange kærlighed Connie, der stammer fra Caribien. Da en fløs af en soldat bliver dræbt, flettes de to sager alligevel ind i hinanden.

Der er skruet lidt ned for tempoet i forhold til den forrige bog. Det er især de indre dramaer og dilemmaer, der er i fokus i denne psykologiske krimi, der også er en rørende fortælling.

Som læser bliver du klogere på bl.a. fænomenet pareidolia – at hjernen snyder dig, så du tror, du ser ansigter i f.eks. døre, stikkontakter eller billygter. Fascinerende. Google selv.

Schäfer fylder mere. Han er noget så usædvanligt som en strømer med et godt, stabilt og kærligt ægteskab. Et barnløst et af slagsen, og derfor er Heloise nærmest blevet den datter, han aldrig fik. Et godt makkerpar, det er de to.

Hancock bøjer og vrider sproget originalt. Men overdrivelse fremmer ikke altid forståelsen, og det havde klædt sætninger som…

skuldre, der var brede som motorveje, lægge så store som juleskinker og nakker, man kunne kløve brænde på…

at blive tonet en anelse ned. Vi forstår pointen. Også at Schäfer spiser en reje større end gennemsnittet, når han:

Stak gaflen i en reje på størrelse med en shetlandspony

Det er detaljer i en ellers medrivende og yderst velkomponeret krimi. Jeg er begejstret for bogen. Mercedes-snittet er krimiguf.

Men hånden på hjertet, ar eller ej: Ligblomsten er et nøk bedre. Den havde noget fandenivoldsk over sig, som Mercedes-snittet ikke har. Og selvom Heloise er gravid i denne roman og  tumler med tanker om sin fremtid og sit parforhold, så havde hun endnu mere på spil i den første fabelagtige bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

PS: Der er Mercedes på bloggen disse dage. I morgen kan du læse min anmeldelse af tv-serien Mr. Mercedes  efter en roman af Stephen King. Husk også, at du stadig kan deltage i konkurrence om biografbiller. Søg på Den skyldige, så popper konkurrencen op.

Facebook som detektiv og tak til Elsebeth Egholm

Man kan få mange ting ud af at følge forfattere på Facebook.

Jeg følger en del krimiforfattere på Facebook. Det giver bl.a. indsigt i forfatternes skriveprocesser, oplevelser, rejser, marketing etc. Og nu også en hjælpende hånd, når man finder et visa-kort.

Konkurrence: Tak til alle jer der har deltaget i konkurrencen om at vinde Alex – en fabelagtig fransk krimi af Pierre Lemaitre. Det er herligt at læse, at I har gang i gode krimier – og andet godt læsestof – rundt omkring i landet. Trænger du til inspiration? Så tjek hvad andre læser i kommentarfeltet under dette blogindlæg, hvor du kan læse en anmeldelse af bogen.

Det er en rigtig god krimi, som vinderen har i vente. Virkelig god. Og voldsom. Og velskrevet. Og snu. Men før jeg røber vinderens navn, skal I lige have en lille sød historie.

I formiddags var jeg med min mand og to af mine børn ude at gå/cykle omkring en sø her i mit lokalområde. På stien rundt om søen fandt jeg et visa-kort. Det tilhører en, der hedder Tina. Efter at have spurgt flere forbipasserende, om de var den Tina, der manglede et visa-kort, tog jeg kortet med hjem. Først ringede jeg til Østjyllands Politi. Hittegodskontoret var lukket på en helligdag som i dag. Så ringede jeg til den bank, der stod på kortet. Også lukket. Så ringede jeg til Nets og fik kortet midlertidigt spærret og tænkte, at jeg lige ville smide en efterlysning ud på Facebook. Det kunne jo være, at jeg kendte en, der kendte Tina – inden jeg ville kontakte bank og politi igen i morgen.

Efter en god times tid var der bid. Krimiforfatter Elsebeth Egholm, der bor i mit lokalområde, delte min efterlysning. (Hun har en del flere Facebook-venner, end jeg har på min private profil) Og René i Hedensted kendte den Tina, der havde tabt sit kort på en løbetur søen rundt. Og vupti, så kom Tina forbi mit hjem og fik sit kort igen. Og hun var glad og lettet.

Hurra for Facebook som detektiv og hurra for alle, der delte min efterlysning. Tak til René i Hedensted og til Elsebeth Egholm. Hun er i øvrigt aktuel med ny Dicte-krimi, Kød og Blod, der udkommer 6. juni. Vil du følge Elsebeth Egholm på Facebook, så kan du gøre det lige her

Du kan også følge Vild Med Krimi på Facebook lige her

Nå, nu til den heldige vinder, der godt kan glæde sig til en virkelig underholdende og uforudsigelig krimi: Anette Mortensen – du skal sende din adresse til mail@rebekkaand.dk. Så sender Lindhardt og Ringhof, der har sponsoreret bogen, Alex til dig. Glæd dig.

Allerede i morgen eftermiddag er der endnu en konkurrence her på bloggen, så kig forbi.

 

 

 

 

 

 

Alex af Pierre Lemaitre – vind bogen

Læser du kun et par krimier om året, bør Alex af Pierre Lemaitre være en af dem.

Læser du kun et par krimier om året, bør Alex af Pierre Lemaitre være en af dem. Vind bogen her på Vild Med Krimi.

Anmeldelse: Raffineret. Snu. Underholdende. Forrygende. Angstprovokerende. Hårrejsende. Skræmmende. Overrumplende. Jeg kan blive ved med at hælde ord ud over Alex af Pierre Lemaitre. Eller sagt på jysk: Det er en god bog. Rigtig god.

For nylig var jeg til konfirmation, hvor vi diskuterede krimiers kvalitet. Jeg har aldrig læst en raffineret krimi, påstod en af gæsterne. Jeg påpegede, at han burde læse Alex af franskmanden Pierre Lemaitre.

Alex er nemlig en yderst raffineret krimi, der legede med læsernes forestillinger om handlingsforløbet. Pludselig bliver alting vendt på hovedet. Det er en fremragende, original, men også barsk krimi. For barsk vil nogen måske mene, men heldigvis er bogen ikke befriet for humor. Jeg har altid været rædselsslagen for rotter, og lad mig bare røbe, at min skræk ikke er blevet mindre nu. Er du vild med Jean-Christophe Grangé, så vil du også elske denne bog.

Jeg bliver altid navne-forvirret, når jeg læser franske krimier – således også her. Alex er en smuk ung kvinde. Hun bliver kidnappet midt på gaden i Paris, og det er kommissær Camille Verhoeven, der efterforsker hendes forsvinden. (Camille er en mand – bare til info) Hans egen kone blev netop kidnappet og dræbt år tilbage, og sorgen over at have mistet hende, tynger ham voldsomt.
Alex bliver nøgen og forsvarsløs mast ind i et bur i en forladt lagerhal – overladt til sig selv. Og det er her, rotterne kommer ind i billedet. Mere af handlingen vil jeg ikke røbe, men jeg lover dig, at du bliver overrasket gang på gang gennem bogens 349 sider.

Hvor nogle krimiers styrke er et afsindigt tempo og masser af spænding, har andre krimier fine, levende personbeskrivelser, der gør bøgerne læseværdige. Pierre Lemaitre giver os begge dele. Forfatteren er uddannet psykolog, og det er måske derfor, at han på fornemste vis disker op med ord, der gør, at vi som læsere kommer helt tæt på hovedpersonerne og oplever deres særheder og mærkværdigheder. Camille Verhoeven er ikke meget højere end et barn på 11 år. Men tag ikke fejl – han har masser af styrke og vilje. Han er fandenivoldsk, men også eftertænksom. Herlig type.

For Alex har forfatteren modtaget den fornemme Daggerpris fra den britiske krimiforfatterforening CWA, og bogen skal filmatiseres.  Alex er anden del af en trilogi om Camille Verhoeven. Første bog, IRÈNE, udkommer først på dansk til november. Sidste bog i trilogien om kriminalkommissær Camille Verhoeven er planlagt til foråret 2015.

Du kan nu vinde Alex, der er udkommet på Lindhardt og Ringhof. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar under blogindlægget her, hvor du fortæller, hvilken bog du er i gang med lige nu. Det behøver ikke være en krimi. Jeg trækker en vinder allerede torsdag den 29. maj klokken 18. Og du skal som altid selv holde øje med, om du er den heldige.

Inden længe er der bøger af Kim Juul på højkant her på bloggen. Rigtig god weekend.

PS: Jeg har tidligere skrevet om Pierre Lemaitre og linket til de første godt 35 sider af bogen, som du kan læse gratis. Læs indlægget her

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her