Roskildes Wallander glemmer ikke Roskilde Festival år 2000


Interview: Mød en pensioneret politikommissær, der både har været hemmelig agent på Christiania, efterforsket drab og rockerkriminalitet, og som også har arbejdet med den komplicerede sag om den såkaldte Kundby-pige, der blev dømt for terror. Især én sag har mærket Ove Pedersen, der et par dage før jul 2016 holdt afskedsreception i Roskilde Roklub efter mere end 40 år i politiet.

Ove Pedersen er aktuel med Kommissæren – mit liv som efterforsker, der er udkommet på Lindhardt og Ringhof. Det er mit grønne ærme, du kan spotte til højre, så jeg siger tak til Maria Bruun Fanø for foto.

Ikke drab, ikke pædofilisager eller rockerkriminalitet. Det der har gjort allermest indtryk på Ove Pedersen, tidligere kriminalkommissær, er den tragiske ulykke på Roskilde Festival under en koncert med bandet Pearl Jam, hvor publikum trængte så voldsomt frem mod scenen, at i alt ni unge mænd i 2000 blev mast ihjel foran scenen. Otte døde på stedet – og den niende, en 24-årig australier, døde fem dage efter ulykken.

Det er derfor ikke tilfældigt, at kapitel 1 i Ove Pedersens bog Kommissæren – mit liv som efterforsker handler om netop den tragedie.

Ved et cafebord på Café Stiften i Aarhus, hvor Ove Pedersen til mig og andre bogbloggere fortæller om bogen, som han har skrevet i samarbejde med journalist, tv-vært og forfatter Stine Bolther, pointerer han, at det var en forfærdelig og meget voldsom oplevelse, som sidder i ham endnu. Og han var selv helt tæt på begivenhederne.

“Grundighed”. Sådan lyder Ove Pedersens svar på spørgsmålet om, hvad der er den vigtigste egenskab som efterforsker. Foto: Maria Bruun Fanø

Som vicekriminalkommissær og leder af narkotikaafdelingen ved kriminalpolitiet i Roskilde skulle han lede alt civilt politi på Roskilde Festival og fokus var især på at kontrollere for narko. Men det ændrede sig fredag den 30. juni, hvor han lidt over halv tolv om aftenen hørte i en politiradio, at noget var helt galt, og at der var både tilskadekomne og døde i området foran Orange Scene. Færre end ti minutter senere stod han selv i mudderet på ulykkesstedet.

I bogen skriver han:

“Mange har efterfølgende spurgt mig, hvordan det var at møde op bag Orange Scene den aften, velvidende at der var sket noget forfærdeligt. Jeg kan sige så meget, at det var et syn, jeg aldrig glemmer.”

Ove Pedersen var presset både psykisk og fagligt som nyudnævnt leder. I øvrigt var hans to egne døtre også på festival det år, og først ud på natten fik han sikkerhed for, at pigerne ikke var blandt de døde eller tilskadekomne.

Ingen kloge-Ove

“Jeg har altid sagt, at jeg aldrig ville skrive en bog om mit arbejde – eller blive sådan en kloge-Ove, der sad og kommenterede i tv. Men da jeg året efter, jeg holdt op med at arbejde, havde holdt 17 foredrag og flere spurgte, hvorfor jeg ikke skrev en bog om mit arbejde, ændrede jeg langsomt holdning, forklarer Ove Pedersen med et forsigtigt smil.

I bogen ser Ove Pedersen tilbage på små som store sager, hvor han enten har været efterforsker eller efterforskningsleder. Han har arbejdet ved kriminalpolitiets drabsafdeling på Politigården i København i 80’erne, hvor den første store rockerkrig buldrede, og siden som blandt andet drabschef i Roskilde.

Ove Pedersen understreger, at han har været rigtig glad for sine mange år i politiet. Han har altid været stolt af sit arbejde og forklarer, at han har haft et spændende job. Men, tilføjer han, var han forsat fem år mere, er han ikke sikker på, at han ville sidde tilbage med samme følelse. Og han misunder ikke alle dem, der stadig er i faget.

“Jeg har altid kæmpet for politiet, og det har jeg det godt med i dag. Hvor en efterforsker i gamle dage var en efterforsker og udelukkende kunne koncentrere sig om netop det, så skal efterforskere i dag indgå i vagtplaner og køre patrulje i weekenderne. Det mener jeg er spild af ressourcer. Og så er der alle de tidsfrister, som politiet i dag er underlagt og presset af,” forklarer Ove Pedersen.

Ove Pedersen tilføjer, at hans fagblad, DANSK POLITI, netop med rette har sat fokus på de pressede efterforskningsafdelinger, hvor tiden mangler til at efterforske selv den alvorlige kriminalitet, og hvor stramme tidsfrister kan udfordre fagligheden.

Flere gange under snakken sender han varme tanker til sin kone Marianne, som han har været gift med i 43 år, og som sammen med parrets to voksne døtre ikke sjældent er blevet tilsidesat på grund af en presserende sag. Som Ove Pedersen skriver i bogen: “Prisen for overarbejde blev i lange perioder betalt i familielivet.”

Læser ikke krimier

Roskilde Avis har engang kaldt Ove Pedersen for Roskildes Wallander på forsiden af avisen, men selv ser den pensionerede kommissær ikke krimiserier på tv, ligesom han heller ikke kaster sig over de fiktive politiromaner.

“På film bliver en sag opklaret på 40 minutter. Jeg bliver bare irriteret over, at fiktionen ikke svarer til virkeligheden. Den sidste serie, jeg har set, er nok Ka´de li´Østers? (tv-krimi fra 1967 skrevet af Leif Panduro),” ler han.

Efter en kort pause indrømmer Ove Pedersen dog, at han er glad for den amerikanske tv-serie CSI, hvor politiet med moderne teknologi opklarer kriminalsager.

Kommissæren – mit liv som efterforsker er udkommet på Lindhardt og Ringhof.

PS: Ove Pedersen har engang været statist i Olsen-banden overgiver sig aldrig fra 1979. “De manglede nogle, der kunne holde på en maskinpistol,” forklarer Ove Pedersen, der i filmen spiller en soldat, der peger en maskinpistol mod Egon og co.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.