Anmeldelse: Skytsengel af Michael Katz Krefeld 2


Anmeldelse: Skytsengel er navnet på sjette selvstændige bind i serien om privatefterforskeren Thomas “Ravn” Ravnsholdt, der bor på sin båd Bianca i Christianshavns kanal sammen med den engelske bulldog Møffe. Bogen udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof.

Skytsengel er Michael Katz Krefelds sjette krimi om Ravn: Foto: Rebekka Andreasen

Michael Katz Krefeld er en produktiv forfatter. Ti krimier på tolv år. Sådan! Sidste år udkom Krefelds stand-alone krimi Mørket kalder med politikommissær Cecilie Mars, så det er efterhånden et par år siden, at vi sidst har været i selskab med Ravn og hans brogede venneflok: Johnson fra værtshuset Havodderen, Victoria med antikvariatet, journalisten Eduardo og hans gravide kæreste Belinda.

Med gode krimiserier føles det jo som “at komme hjem”, når man efter et par års ventetid er i selskab med skattede karakterer igen. Og jo, det er herligt at komme hjem til Ravn igen og jo, du kan glæde dig til en gedigen, effektiv krimi. En krimi, der fortæller en voldsom historie.

Underfundig humor, overraskelser og små uforudsete sving i handlingen, spænding og gensyn med herlige karakterer. Og små rørende scener. Du finder det hele i Michael Katz Krefelds seneste krimi Skytsengel.

Som jeg skrev, da jeg anmeldte femte bind i serien, Pagten: “I  flere interviews har Krefeld fortalt, at netop tempoet sætter han pris på ved krimigenren, og halleluja det lever han selv op til med næsten filmiske scener uden megen fikumdik, men med korte, klare dialoger og rappe scener.”

Ordene passer også perfekt på Skytsengel. Det er sådan, Krefeld skriver.

Hjemvendte soldater med PTSD

Som i Protokollen fra 2010, hvor vi mødte krigsveteranen Benjamin, der havde svært ved at tilpasse sig den almindelige leverpostejfarvede danske hverdag, er omdrejningspunktet i Skytsengel også en hjemvendt krigsveteran, der har voldsomme ar på sjælen efter flere udsendelser til Helmand-provinsen i Afghanistan.

Han er indebrændt, føler sig svigtet af systemet, har galopperende PTSD og misbruger betydelige mængder vodka, kokain og heroin plus det løse for at fortrænge sin fortid og alle dæmonerne. Pludselig får han en skingrende vanvittig ide, der spreder panik i hele København. Og som sender Ravn lige i hælene på ham.

Ravn er jo blød som smeltet softice, selvom han holder følelserne på indersiden af sit afslappede tøj. Da en af hans tætte venner bliver hårdt såret, gør det kun Ravn endnu mere opsat på at forfølge gerningsmanden. Og han får hjælp af den unge advokat Miriam.

Med Ravn-serien har Michael Katz Krefeld vist, at han er god til at skildre gerningsmændene psykologiske profiler og vise, at vi mennesker er sammensatte og komplicerede, men i Skytsengel læner han sig faretruende tæt op ad klicheer indimellem. Af og til tænkte jeg, at ja, selvfølgelig siger den PTSD-ramte soldat sådan her, og ja, selvfølgelig kalder han konsekvent alle udlændinge for perkere.

Hvor ville det have været forfriskende, hvis forfatteren havde givet sin soldat et karaktertræk, jeg ikke lige havde forventet. Måske han drak kakao i stedet for vodka for at skylle ubehaget væk, kakao til at ledsage alle stofferne? Eller måske hans nabo i det sociale boligbyggeri, han bor i, ikke sad i netundertrøje og slaskede bukser med sin rollator og kæderøg smøger? Det kunne jo være, at naboen sad på svalegangen med en stak bøger af Carsten Jensen? Og, en lille anke mere: Indimellem kunne forfatteren godt have kælet lige så meget for sproget, som han kæler for temposkift i form af små, hurtige kapitler og skift af synsvinkel.

Til gengæld har Michael Katz Krefeld blik for de små, finurlige detaljer, der ofte trækker mundvigene opad i brede smil. Og så kan forfatteren det dér med at plotte og skabe fremdrift, og at læse Skytsengel er som at se en underholdende, men også alvorlig actionfilm med humor og tjubang for sit indre blik.

Bogen er interessant, og den sætter fokus på den måde, vi behandler hjemvendte soldater på. Soldater, der har haft som opgave at være såkaldte skytsengle for kollegaer, men som ikke nødvendigvis har en skytsengel, når de kommer hjem. Hvem beskytter dem? Hvem kan de søge hjælp hos? Er det nok at give dem en årlig flagdag? Hvem griber de levende soldater, når de falder fra hinanden?

Møffe møffer sig ind

Møffe får møffet sig mere og mere ind i Ravn-universet. Her Møffe a la Krimimessen 2017: Foto. Rebekka Andreasen

Selvfølgelig er der også gensyn med skibshunden Møffe. I de første bøger var bulldoggen ikke så præsent, men Møffe har fået møffet sig frem til en mere fremtrædende rolle i serien. Jeg ved, at mange Katz Krefeld-læsere er ellevilde med Møffe – jeg er ikke en af de største fans, men jeg indrømmer, at jeg smålo i et par scener eller tre, hvor hunden havde sneget sig med. Og hvem skulle have troet, at værtshusejeren Johnson har en norsk skovkat, der hedder Bent? Jamen, det har han altså.

De allersidste linjer i bogen antyder, at Ravn på mange måder stadig er en plaget mand, der har svært ved at slippe fortiden. Jeg ser frem til næste bind i serien.

Bøgerne om Ravn i rækkefølge:

  • Afsporet (2013)
  • Savnet (2014)
  • Sekten (2015)
  • Dybet (2016)
  • Pagten (2017)
  • Skytsengel (2019)

PS: Du kan møde Michael Katz Krefeld alle dage på BogForum senere på måneden.

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Anmeldelse: Skytsengel af Michael Katz Krefeld

  • Mathias Hou

    Hvis man kunne kommentere din anmeldelse med en emoji, havde jeg valgt den med hænder, der klapper!
    Jeg er meget enig i dine synspunkter, og det med netundertrøjen havde jeg slet ikke tænkt over før nu.