Anmeldelse: Nattens udyr af Michael Katz Krefeld


Anmeldelse: Da Michael Katz Krefeld i 2018 var aktuel med Mørket kalder, var bogen om politikommissær og drabsefterforsker Cecilie Mars tænkt som en selvstændig krimi. Sådan blev det ikke. Forleden udkom den selvstændige efterfølger Nattens udyr. Bogens tema kan ikke være mere aktuelt. Krimien handler nemlig om ekstreme modreaktioner på #MeToo.

Michael Katz Krefeld har skrevet en krimi, der handler om en meget rå og brutal form for aktivisme. Nattens udyr er anden bog om drabsefterforsker Cecilie Mars. Foto: Rebekka Andreasen

I min morgenradio forleden hørte jeg om initiativer, der skal afdække omfanget af sexisme i landets kommuner. Da jeg senere på dagen atter tændte for radioen for at høre et af mine favoritprogrammet – Klog på sprog på P1 – satte programmet fokus på, hvordan kønsstereotyper og forskelsbehandling af kønnene er indlejret i vores sprog.

Med orkanstyrke blæser #MeToo-bølgen, der ikke blev til mere end et lille skvulp i 2017, ind over Danmark lige nu. Og talrige vidnesbyrd om seksuelle krænkelser fylder medierne. Det kunne Michael Katz Krefeld af gode grunde ikke vide, da han skrev bogen, men Nattens udyr rammer pladask ned i et brandvarmt emne.
Krefelds seneste krimi handler om et ekstremt modsvar på netop #MeToo. Men en helt anden form for aktivisme. Nemlig desperate, farlige og ekstremt voldsparate mænd, der føler et kolossalt had til kvinder og vil gøre alt for at ydmyge og skade dem.
Seksuelt frustrerede mænd, såkaldte incels (mænd, der lever i ufrivillig cølibat) ofte fra den yderste højrefløj, der hader kvinder så meget, at de gerne begår massedrab for at hævne sig. Og hvis du tror, at det er fri fantasi, så prøv engang at google incels…
I Nattens udyr står politikommissær Cecilie Mars og hendes makker Troels med en kompliceret sag, der netop involverer et dybt hemmeligt netværk af frustrerede, desperate, grænseløse og voldelige mænd. Og på sin helt egen selvtægtsagtige måde efterforsker Cecilie Mars de bestialske forbrydelser mod kvinder, der ryster hele landet.
For der er en god sjat Lisbeth-Salander- jeg-finder-mig-ikke-i-noget-pis attitude over Krefelds rå og handlekraftige hovedperson, der siger fuck og pis lige så ofte, som en tandlæge siger “gab op”.
Mars er krigsgud i romersk mytologi, og Cecilie Mars er en kriger.

Hurtigt kommer hun i konflikt med alle omkring sig – også makkeren Troels, som hun på de første sider af bogen redder fra at få kløvet hovedet af en økse. Så er vi i gang.

Der er masser af spænding, tempo og saftige cliffhangere i romanen. En effektiv krimi – det er Nattens udyr i høj grad. For Krefeld kan sit krimikram. Og som i Mørket kalder er universet kulsort. Som læser bliver du klogere på et uhyggeligt fænomen – og på det fælles sprog, som de såkaldte incels bruger. Og det er uhyre interessant.

Det er en kriminalroman, hvor dialog fylder meget. Jeg savner dog, at vi kommer helt derind, hvor det gør allermest ondt. Det ville nuancere billedet af Mars, hvis vi i endnu højere grad kunne mærke hendes angst, frustrationer og bekymringer, for hun bliver en anelse glat for mig. Jeg ville gerne endnu mere bag om de mange “fuck og pis”. Og ikke kun komme helt tæt på, når Cecilie Mars snupper en bane kokain og laver et skarpt cirkelspark. Jeg har det fint med, at Mars’ univers mangler noget af den varme med de originale bikarakterer, som Ravn-universet byder på. For Mars trives godt i et kulsort univers.

Stor tommelfinger op for både et vigtigt, skræmmende tema, der gjorde mig klogere, og for en intens, stramt fortalt krimi med masser af fart og spænding.

Nattens udyr er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.