Anne Mette Hancock

Stem på din Martha-favorit, læs en bog af en mindre kendt forfatter. Eller gør begge dele.

Sidste år vandt Jesper Stein MARTHA-prisen. Fotoet her er fra BogForum i 2015, hvor Henrik Palle interviewer Jesper Stein om Aisha. Den sjette bog om Axel Steen, Solo, udkommer sidst i oktober. Foto: Rebekka Andreasen

Litteraturpris: MARTHA-prisen er en dansk litteraturpris, der uddeles af boghandlerkæden Bog & ide. Frem til den 7. oktober kan du stemme på en af de otte danske forfattere, der er nomineret til MARTHA-prisen. Bog & idés medarbejdere og danske læsere har hver nomineret fire forfattere.

De nominerede til prisen 2018 er:

Søren Sveistrup – Kastanjemanden (Læs her min anmeldelse)

Anne Mette Hancock – Mercedes-snittet (Læs her min anmeldelse)

Helle Helle – De

Leonora Christina Skov – Den, der lever stille

Jens Henrik Jensen – De frosne flammer (Læs interview med Jens Henrik Jensen her)

Katrine Engberg – Glasvinge (Læs dobbeltinterview med Engberg/Hancock her)

Anna Grue – De voksnes rækker (Læs interview fra 2014 med Anne Grue her)

Jesper Wung-Sung – En anden gren

Martha Christensen, der bl.a. skrev Dansen med Regitze, modtog som den første prisen i 1989. Sidste år vandt Jesper Stein MARTHA-prisen. Det er et stærkt 2018-felt. Jeg har læst de seks af bøgerne. Held og lykke til alle otte. Jeg har selvfølgelig stemt på min personlige favorit, stem på din her

Uanset hvem der vinder, så har de otte forfattere blandt andet det til fælles, at deres bøger massivt bliver omtalt i aviser og på blogs, og ikke sjældent kan du læse interviews med dem i magasiner eller møde dem på tv.

Giv en forfatter, du ikke kender, en chance

Men husk: Der bliver også skrevet skønne bøger af forfattere, der ikke får samme eksponering som deres bestseller-kollegaer. Jeg nævner et lille udvalg her – har ikke læst dem alle, men nu får de i hvert fald plads her.

Faktisk er det to etablerede forfattere, der står bag Glasnøglen, der udkommer 21. september, men der er sikkert ikke mange (endnu), der kender Alex Karl Morell – et pseudonym, de to forfattere skriver under. Derfor får bogen et par linjer her.

Glasnøglen udkommer den 21. september på Forlaget Bindslev.

Glasnøglen er en spændingsroman om to anti-helte, underlige fugle og en verdensomspændende konspiration.
Som midtjysk hobbyornitolog har Kathrin Lindgaard et skarpt øje for fugle, men ikke så meget andet. Hun har bemærket, at de er begyndt at opføre sig besynderligt. Derfor kontakter hun den kronisk tømmermandsramte journalist Jesper Bastholm, som opholder sig i Thailand, hvor naturen også udviser en excentrisk opførsel. Men det skulle hun aldrig have gjort, for inden længe står jorden i flammer under dem begge.

Ib Michael har skrevet romanens indledende kapitel, men har ellers ikke været involveret i bogens handling og indhold. Hvem der står bag Alex Karl Morell? Jeg kan røbe, at det er en kvinde og en mand.

Kampen om DRAGON af Thomas Krohn, er udkommet. Det er en højaktuel biologiske thriller om liv og død, forskningsidealer og en mands kamp for at gøre det rigtige, før det er for sent. En aggressiv og dødelig virus rammer beboerne i en landsby i den demokratiske republik. Forskerne leder efter en kur mod alverdens vira i biotekvirksomheden VirusGene, hvor den unge forsker Anders Berggreen arbejder. Men noget er helt galt.

Fluen i dødsfælden af Lars Sjøstrøm, er udkommet. Det er forfatterens debutkrimi, der foregår i Helsingør. To drenge finder liget af en mand i voldgraven omkring Kronborg Slot. Simon Bremer og Victoria Sparkling fra Rigspolitiets nye drabsenhed, Gemini-gruppen, tager til Helsingør for at efterforske sagen, der blandt andet involverer et hemmeligt broderskab, spøgelser på Hotel Marienlyst, en skjult skat og vanvidskørsel på Helsingørmotorvejen. Krimien er første bind i en planlagt serie.

Er her nogen af Lotte Elmann Wegner, er udkommet. Det er forfatterens debutkrimi. En ung kvinde dukker aldrig op på sit arbejde. Hun er sidst fanget på et overvågningskamera i en kiosk i nærheden af sin bopæl, kameraet har også fanget en mand. Han taler til hende, følger hende ud af døren. På de sociale medier bliver han hurtigt hovedmistænkt, men politiet har ingen beviser. Vibe Engberg arbejder i en antikvitetsforretning i samme by. Den ene dag ligner den næste. Indtil den tidligere hovedmistænkte en dag træder ind ad døren i antikvitetsforretningen.

Måske du har krimiguf i vente? Måske det er noget værre bras? Bedøm selv.

PS: For et stykke tid siden blev jeg spurgt, om jeg udelukkende anmelder eller interviewer bestseller-forfattere. Svaret er nej. Jeg er begejstret for Thomas Baggers krimier, der udkommer på det lille aarhusianske forlag E.C. Edition. Og da jeg anmeldte hans første bog, Den Permanente, et stykke tid efter udgivelsen, var jeg den allerførste, der anmeldte bogen. Nu går det temmelig fint for den aarhusianske forfatter. Og helt tilbage i december 2015, hvor ingen forbandt Katrine Engberg med krimier, interviewede jeg Engberg, der nu har skrevet tre bestsellere.

Baggers og Engbergs succes har på ingen måde noget med mig at gøre, men havde jeg ikke “opdaget” dem, var jeg gået glip af meget fine læseoplevelser. Jeg vil gerne opfordre dig til indimellem at give en mindre etableret forfatter en chance.

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock

Taperuller og saks medfølger ikke, når du køber Mercedes-snittet. Dem der ser et ansigt, rækker hænderne op. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Anne Mette Hancocks debutkrimi blev en dundrende succes. I dag udkommer efterfølgeren Mercedes-snittet. Er den god? Ja. Hancock skriver krimier, der gør indtryk. Er den lige så suveræn som Ligblomsten? Det synes jeg ikke.

Synsbedrag. At ikke alt er, hvad det ved første øjekast ser ud til at være. At drage forhastede konklusioner uden at se sig virkelig godt omkring.

Det griber Anne Mette Hancock fat i i Mercedes-snittet – den anden storbykrimi om journalisten Heloise Kaldan og efterforsker Erik Schäfer.

Umiddelbart kan man som læser tro, at forfatteren har års erfaring med durkdrevne plot, struktur, flow og personkarakteristikker, der lever og spræller, at hun har en årelang produktion af kvalitetskrimier bag sig, men lad dig ikke snyde.

Det er Hancocks krimi nr. 2 og efterfølgeren til bestselleren Ligblomsten. En debutkrimi, der i øvrigt udkom i Frankrig i sidste måned i et blæret førsteoplag for en krimidebutant på over 10.000 eksemplarer.

Mercedes-snittet virker nemlig som et produkt af en forfatter, der har kreeret solide kriminalromaner i årevis. Ikke på den rutineprægede måde. Men på den måde, hvor plottet er gennemarbejdet og kælet for ned til mindste lille overraskelse. Og hvor det forfatterknofedt, der skal til for at skabe en læseværdig, troværdig og underholdende krimi med personer, vi holder af og får empati for, i den grad er kommet i spil og på effektivt arbejde.

Titlen, der ligesom Ligblomsten er sat sammen af to ord, der ikke umiddelbart hænger sammen, hentyder til det snit, en retsmediciner i forbindelse med en obduktion laver, når han/hun skærer i hjerteblokken med tre snit, der mødes på midten som i Mercedes berømte logo. Unik titel og sjovt fundet på. Og så passer den godt til historien.

Ved at lave et Mercedes-snit kan man undersøge, om afdøde har arvæv i hjertet. Det er netop en historie om ar i hjertet, ar i sjælen. Det er en krimi om hævn, om dysfunktionelle familier, om sorg, men også om kærlighed. Og om hemmeligheder og traumer, der er så fæle, at selvom man gør alt for at drukne dem, så insisterer de på at poppe op på et tidspunkt.

Der er en mørk tone gennem hele bogen, selv om der er masser af sprækker, hvor humoren sniger sig ind. Der er ingen, der har sagt, at det skal være nemt at være menneske, og karaktererne lider på hver deres måde i Mercedes-snittet, der tager dig med til bidende kolde februardage i København.

Heloise brænder ikke for at få det barn, der spirer i hendes mave, og allerede i bogens anden kapitel er hun ved lægen for at få piller, der kan stoppe den graviditet, hun endnu ikke har fortalt sin kæreste om. Og da tiårige Lukas forsvinder fra skole, bekræfter det kun Heloise (med stumt h) i, at det er farligt og alt for risikabelt at sætte børn i verden. Hun har overhovedet ikke lyst til at være mor.

Avisen dirigerer Heloise, der ellers er i gang med at researche til en dybdeborende historie om PTSD-ramte soldater, på sagen om den forsvundne dreng. Erik Schäfer står i spidsen for efterforskningen. Og igen krydser de to igen hinanden på jobbet. De er blevet så gode venner, at Heloise og kæresten Martin inviteres til middag hos Schäfer og hans livslange kærlighed Connie, der stammer fra Caribien. Da en fløs af en soldat bliver dræbt, flettes de to sager alligevel ind i hinanden.

Der er skruet lidt ned for tempoet i forhold til den forrige bog. Det er især de indre dramaer og dilemmaer, der er i fokus i denne psykologiske krimi, der også er en rørende fortælling.

Som læser bliver du klogere på bl.a. fænomenet pareidolia – at hjernen snyder dig, så du tror, du ser ansigter i f.eks. døre, stikkontakter eller billygter. Fascinerende. Google selv.

Schäfer fylder mere. Han er noget så usædvanligt som en strømer med et godt, stabilt og kærligt ægteskab. Et barnløst et af slagsen, og derfor er Heloise nærmest blevet den datter, han aldrig fik. Et godt makkerpar, det er de to.

Hancock bøjer og vrider sproget originalt. Men overdrivelse fremmer ikke altid forståelsen, og det havde klædt sætninger som…

skuldre, der var brede som motorveje, lægge så store som juleskinker og nakker, man kunne kløve brænde på…

at blive tonet en anelse ned. Vi forstår pointen. Også at Schäfer spiser en reje større end gennemsnittet, når han:

Stak gaflen i en reje på størrelse med en shetlandspony

Det er detaljer i en ellers medrivende og yderst velkomponeret krimi. Jeg er begejstret for bogen. Mercedes-snittet er krimiguf.

Men hånden på hjertet, ar eller ej: Ligblomsten er et nøk bedre. Den havde noget fandenivoldsk over sig, som Mercedes-snittet ikke har. Og selvom Heloise er gravid i denne roman og  tumler med tanker om sin fremtid og sit parforhold, så havde hun endnu mere på spil i den første fabelagtige bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

PS: Der er Mercedes på bloggen disse dage. I morgen kan du læse min anmeldelse af tv-serien Mr. Mercedes  efter en roman af Stephen King. Husk også, at du stadig kan deltage i konkurrence om biografbiller. Søg på Den skyldige, så popper konkurrencen op.

Krimier til din sommerferie

Sommer og kriminalromaner hænger ret fint sammen. Hvad enten du hygger på din terrasse, er på bondegårdsferie på Langeland, suger sol og ø-liv til dig i Grækenland eller slapper af på et hotel på størrelse med en skotøjsæske efter en lang dag med shopping i London. Her får du inspiration til nye krimier, du kan proppe med i feriekufferten. Foto: Rebekka Andreasen

Nye krimier: Her kommer et udpluk af krimier, der er på vej, og som du kan forsøde din sommer med.

Udkommer i dag 23. maj:

Lindhardt og Ringhof står bag den danske udgivelse af den amerikanske bestseller Kvinden i vinduet (Woman in the Window) af A.J. Finn.

Den fordrukne, maniske Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. Hun får voldsomme angstanfald ved tanken om at gå udenfor og bruger dagene på at se gamle sort/hvide film, chatte på nettet, drikke vin og udspionere sine naboer i bedste Hitchcock-Rear-Window-stil. Men taler hun sandt, da hun påstår, at hun har set et mord fra sit vindue?

Bag forfatternavnet A. J. Finn gemmer forlagsredaktør Daniel Mallory sig, men efter at bogen blev en bragende succes og nu er solgt til udgivelse i 38 lande, har Mallory sagt sit faste job op for at være fuldtidsforfatter. Stephen King siger, at bogen er helt umulig at lægge fra sig. Læs selv, om han har ret.

24. maj: I morgen sender Gads Forlag den danske version af En fremmed gæst af Lisa Jewell på gaden.

Med bogen (på engelsk: I Found You) fik den britiske forfatter et gennembrud inden for den psykologiske spændingsgenre, og romanen røg direkte ind på bestsellerlisterne i England ved udgivelsen for et par år siden.

Alice, der er alenemor til tre og lever af at lave kunstværker af gamle landkort, møder en dag en mand med hukommelsestab på stranden ved East Yorkshire. Hun inviterer ham med hjem. Samtidig i London sidder en nygift kvinde og venter forgæves på sin mand.

Er du til forfattere som Clare Mackintosh eller Liane Moriarty er denne bog sikkert noget for dig. I øvrigt er forfatteren i Danmark disse dage, så mon ikke du kan læse om forfatteren på en bogblog eller to i nær fremtid?

29. maj: Løgnens hus (The Janus Stone) af britiske Elly Griffiths, udkommer på Gads Forlag. Det er andet selvstændige bind om arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway og politimanden Nelson. Og efterfølgeren til Pigen under jorden.

Jeg ved, at skønne og seje Ruth Galloway har mange danske fans, og mon ikke de alle er glade for, at forlaget udgiver to Ruth-krimier med få måneders mellemrum?

Elly Griffiths er i gang med den 11. bog i serien, der kommer på gaden i Storbritannien i begyndelsen af 2019.

Jeg anmelder Løgnens hus på udgivelsesdagen.

1. juni: Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock, udkommer på Lindhardt og Ringhof. Det er forfatterens anden krimi og efterfølgeren til debutkrimien Ligblomsten, der udkom sidste år, og som forfatteren fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for.

Igen møder læserne den københavnske journalist Heloise Kaldan og politimanden Erik Schäfer. En dreng på ti år er forsvundet fra sin skole i indre København, og både Kaldan og Schäfer forsøger at finde drengen.

Jeg anmelder Mercedes-snittet, som jeg, i lighed med mange andre krimifreaks, har set frem til, på udgivelsesdagen.

5. juni: Den tyske forfatter Nele Neuhaus udkommer på People’sPress med den tredje bog på dansk om betjenten Pia Kichhoff og hendes chef Oliver von Bodenstein. Ulven er titlen på den krimi.

En varm junidag bliver liget af en ung pige fisket op af en flod tæt på Frankfurt am Main. Obduktionen viser, at hun er blevet mishandlet og derefter myrdet. Det mærkelige er, at ingen savner hende. To uger efter fundet står politiet stadig på bar bund i sagen, pigens identitet er stadig ukendt. Stemningen er på nulpunktet, da parret bliver kaldt ud til et overfald…

Neuhaus er en af Tysklands mest læste krimiforfattere, og danske læsere kender hende fra Snehvide skal dø og Den der sår vind, der er de første bøger i serien.

6. juni: Kastanjemanden af Søren Sveistrup, Politikens Forlag. Jeg har smuglæst de første ti kapitler og ser virkelig frem til resten af historien om den unge efterforsker Naia Thulin og den ældre kollega Mark Hess, der er blevet smidt hjem på røv og albuer fra Europols hovedkvarter i Haag. Hvem er det, der dræber kvinder, og som efterlader en lille mand af kastanjer på gerningsstedet?

Det er forfatterens debutkrimi, men Sveistrup er en erfaren og prisvindende manuskriptforfatter og manden bag bl.a. tv-serien Forbrydelsen.

Og så skal jeg selvfølgelig også have læst thrilleren Kridtmanden af den britiske forfatter C.J.Tudor, der for nylig udkom på Gyldendal. En bog, som mange taler ret begejstret om.

Jeg har endnu flere krimier, spændingsromaner og thrillers på sommerens læseliste.

PS: Der er meget at glæde sig til her på bloggen i de kommende uger. Der er som skrevet flere anmeldelser på vej. Og i morgen sætter jeg gang i en konkurrence, hvor der er 2 x 2 biografbilletter til ny dansk thriller på højkant, ligesom du i begyndelsen af juni kan læse om sublim thrillerserie, du kan streame.

PPS: Måske du skal bruge sommeren på selv at skrive? Eller planlægge hvilke kurser, du skal på efter ferien? Skriveværkstedet, som jeg er tilknyttet, har skræddersyet 25 nye skriverkurser til dig, der drømmer om at skrive en bog. Der er både kurser om at skrive bedre (alt fra klummer og blogindlæg til bestsellerbøger og børnebøger), kurser om at sælge flere bøger (også hos boghandlerne) og kurser om, hvordan du bliver mere synlig i medierne. Læs mere om kurserne her

 

Et par ord om Engberg-krimien Glasvinge

Første gang jeg interviewede Katrine Engberg til bloggen var i december 2015 lige inden, Krokodillevogteren kom ud. I dag sender hun sin tredje krimi på gaden.

Er jeg blevet booket til at interviewe en forfatter på Krimimessen i Horsens, anmelder jeg ikke forfatterens bog. Det er et princip, jeg har, for hvis jeg en dag bliver booket til at interviewe en forfatter, hvis bog jeg ikke bryder mig om, skal min personlige mening ikke spænde ben for et godt interview.

Da jeg bl.a. skal interviewe Katrine Engberg i forbindelse med Krimimessen, anmelder jeg ikke forfatterens tredje krimi, Glasvinge, der udkommer i dag. Du kan med garanti finde masser af blogs og onlinemedier, der anmelder denne tredje krimi om Jeppe Kørner og Anette Werner. Alligevel er jeg nødt til at hæfte disse sætninger på bogen:

Glasvinge er en absurd god krimi. Først og fremmest rummer bogen en fin og rørende krimihistorie. Og Glasvinge er sprængfyldt af detaljer, der får mundvigene til at krybe opad.  Som at en psykolog har en hund, der hedder Maslow. Engbergs sprog er så skarpt som hendes mands kokkeknive, et sprog, der insisterer på konstant at fornøje. Nyd bogen for pokker.

I eftermiddag skal jeg til boglancering i forbindelse med udgivelsen af Glasvinge på Medicinsk Museion i København. Jeg har aldrig været der før, men det virker som et fascinerende sted, der forsker i, indsamler og udstiller den medicinske kulturarv. På museet kan du bl.a  blive klogere på psykiatriens historie med alt hvad det indebærer af dårekister, hjernekasser og tvangsstole.

Tag med på en lille rundtur i denne video:

 

Museet har genstande fra bl.a. hospitalsvæsenet, medicinalindustrien, handicapforsorgen med mere. Og jeg kan se, at der er en aktuel udstilling på museet nu om den menneskelige krop med underoverskriften Lægevidenskabens råmateriale – fra Kadaver til DNA. Og ja, på museet er der glasmontre med …. specielle ting i.

Museet spiller en rolle i Glasvinge, og det er derfor oplagt, at Katrine Engberg og forlaget Peoples Press har valgt netop dette museum til boglanceringen. Jeg forsøger at knipse et par fotos eller tre, som jeg deler med dig senere.

PS: Læs interviewet med Katrine Engberg fra dengang, de færreste forbandt hende med kriminalromaner. Eller læs her dobbeltinterviewet med Katrine Engberg og Anne Mette Hancock.

 

Det Danske Kriminalakademis priser 2018

Krimipriser: Hvert år uddeler Det Danske Kriminalakademi en række priser på Krimimessen i Horsens. Stærke krimikvinder dominerer i år. Elsebeth Egholm vinder med bogen Jeg finder dig altid Harald Mogensen prisen for bedste danske krimi/spændingsroman.

Og det er en rigtig god krimi, udgivet af Politikens Forlag. Da jeg i sommer anmeldte Elsebeth Egholms Jeg finder dig altid, skrev jeg bl.a.:

Det er ikke kun et stærk forsidecover, men også en stærk krimi. Og Elsebeth Egholm modtager Harald Mogensen Prisen for årets bedste danske krimi/spændingsroman på Krimimessen i Horsens den 17. marts.

Ny hovedperson, ny serie. Og sikke en fornøjelig og forrygende begyndelse. Bogen er knippelgod.

Der er visse Egholm-kendetegn, der ikke fornægter sig: Der optræder en del hunde i historien (dog en kat hjemme hos hovedpersonen, men det passer også perfekt til figuren), og igen sætter Egholm fokus på et kompliceret mor/datter-forhold.

Det er en krimi om bl.a. moral og etik. En gennemført krimi med et skarpt sprog og med masser af tempo, flow og fart. På mange måder en klassisk krimi, men med nye Egholm-ingredienser. Det smager bestemt af mere.

På Krimimessen i Horsens lørdag den 17. marts kl. 13.00 i Snedkeriet modtager Elsebeth Egholm sin fine pris.

Bedste udenlandske krimi/spændingsroman (Palle Rosenkrantz prisen) går til amerikanske Michelle Richmond for Til døden os skiller, der er udkommet på Klim

Årets debutantdiplom går til Anne Mette Hancock for Ligblomsten, Lindhardt & Ringhof.

Anton Koch-Nielsen Diplomet, som jeg selv modtog sidste år, går i år til Nabolandskanalerne  – en fælles betegnelse for vores nabolandes største tv-kanaler: SVT1, SVT2, NRK1, NRK3, ZDF, ARD, TV2 Norge og TV4 Sverige. De viser ofte gode krimier – med danske undertekster.

Tage la Cour diplomet går til Janus Køster-Rasmussen og Camilla Stockmann for Bullshit – fortællingen om en familie.

Juryen består af: Mette Bentholm, Vibeke Johansen, Bo Tao Michaëlis, Bo Bjørnvig, Jannik Lunn og Henrik Palle.

Du kan læse mere om Det Danske Kriminalakademi, som jeg er stolt af at være medlem af, lige her

PS: Programmet til Krimimessen 2018 offentliggøres den 31. januar.

Det bedste fra 2017

Årets højdepunkter: Debutanterne Thomas Bagger og Anne Mette Hancock og Netflix-serien Fauda er på min liste over årets højdepunkter.

Kan jeg tillade mig at lave listen her, når jeg ikke har læst alle krimier, der er udgivet på dansk/oversat til dansk i løbet af året? Ja, selvfølgelig. Men husk: Det er det bedste af alt det, jeg har slugt af bøger (og serier) i løbet af året:

Grafiker Peter Stoltze har designet omslag til alle Jesper Steins krimier. Læs interviewet med Stoltze her

Årets bedste danske krimi: Papa af Jesper Stein. Jeg fulgte med gigantisk læselyst Axel Steen som lapset og handlekraftig gangster rundt i Europa. For, som jeg skrev i min anmeldelse: “Papa er en mørk og rå thriller. Bogen er ekstremt underholdende. Uden sammenligning er Papa den bedste danske krimi (eller rettere thriller), jeg har læst i år. Og faldera for en hæsblæsende finale. Suverænt krimihåndværk, masser af spænding og et stærkt portræt af en plaget mand.”

Jeg var i Stockholm i maj i år og sendte lange blikke efter Arne Dahls Inland, der var udkommet på svensk. I september udkom bogen på dansk – med et ekstra d i titlen. Foto: Rebekka Andreasen

Årets bedste udenlandske krimi: Indland af Arne Dahl. Altså. Jeg turbolæste de første 100 sider og glemte så bogen hos en veninde, som jeg sjældent besøger. Bogen levede hengemt i hendes bryggers, indtil jeg for nylig endelig blev genforenet med Indland. Det er anden bog om Berger og Blom og efterfølgeren til Skyggezone, som det er en stor fordel at have læst først. Åh, hvor tager den svenske forfatter læserne ved næsen i denne fabelagtige, spændende og fine krimi. Han er ferm til at skrive krimier, ham Dahl. En af de bedste overhovedet. Synes jeg.

Årets bedste debutant: Ligblomsten af Anne Mette Hancock. Jeg har det princip, at skal jeg interviewe en forfatter på Krimimessen i Horsens, så anmelder jeg ikke den bog, vi skal tale om på messen. Derfor anmeldte jeg aldrig Ligblomsten. Men hvis du har fulgt med på sitet, aner du, at jeg er ret glad for bogen. Især Hancocks sublime sprog, fine detaljer og tone væltede mig – og mange andre krimifreaks – totalt omkuld. Som når hovedpersonen Heloise genkender lugten (eller duften om man vil) af Pierre Cardin-aftershave, der: “mindede hende om at stå i badeværelset i sit barndomshjem og synge ned i den mikrofonlignende glasflakon med det konvekse spejllåg, som fik ens ansigt til at bue underligt udad og næsten til at se overdimensioneret ud. En slags datidens SnapChat-filter”.

Årets digitale føljeton: Black Notice af Lotte Petri. 2017 blev året, hvor vi begyndte at lytte til bøger i et serielignende format – altså historier skrevet i flere afsnit og sæsoner, som vi kender fra tv-serier eller podcasts. Black Notice er skarpt skåret, men har heldigvis plads til fine karakterbeskrivelser af bl.a. efterforskningsleder Felix Jørgensen. Petri har skrevet en historie, der er inspireret af en virkelig begivenhed i Norge, hvor et lig i en våddragt skyllede i land. Fortællingen i fem dele har masser af flow og er rasende spændende. I øvrigt er Black Notice en international efterlysning via Interpol. Også på Storytel.dk eller på f.eks. mofibo.com finder du lydbogs-serier.

Den permanente er første del af en krimiserie om efterforsker Ask Hjortheede og hans kollega Camilla Staal. Foto: Rebekka Andreasen

Årets overraskelse: Den Permanente af Thomas Bagger. I min anmeldelse skrev jeg: “Bagger skriver i ofte korte, rappe sætninger med åbenlyse skarpe og sylespidse ord, der er skrevet med omhu og kreativitet. Jeg labbede grådigt ordene i mig. Forfatteren, der har læst medievidenskab, har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det smitter af på teksten. Kort, stramt, præcist, men samtidig med krølle på halen. Og plads til eftertænksomhed.” Og ja, jeg skal interviewe Thomas Bagger på Krimimessen i Horsens 2018, men det kom på plads efter jeg havde anmeldt bogen. Og jeg glæder mig meget til at møde den aarhusianske forfatter.

Årets Pris: Altså. Jeg er stadig meget stolt af og rørt over, at jeg på Krimimessen i Horsens fik Anton Koch-Nielsen diplomet, der gives til: “en person som med entusiasme, engagement og bred faglighed har beskæftiget sig med kriminallitteraturens specifikke spilleregler, stil og sprog.” Anton Koch-Nielsen var en stor krimikender, så det er en enorm ære.

Årets bedste Netflix-fix: Fauda. Serien er intet mindre end en nuanceret tv-serie om den komplekse, blodige og langvarige konflikt mellem jøder og palæstinensere på Vestbredden. Det er en hamrende spændende, dramatisk, autentisk og netop nuanceret skildring af konflikten, der virker endeløs. Og det er ikke helt forkert at sammenligne serien med Homeland. Selvom den ikke når samme højder som den amerikanske tv-serie og slet ikke er produceret lige så lækkert. Serien er uhyre interessant og herligt befriet for rendyrkede helte og propaganda. Se den.

Årets bedste biografi: Jussi af Jonas Langvad Nilsson, som jeg har læst i behagelige bidder. En både smuk, detaljerig, skøn, sjov, alvorlig og meget ærlig bog, der ikke kun er levende skrevet, men som også giver et fint og nuanceret billede af den populære danske bestseller-forfatter Jussi Adler-Olsen, der nærmest er et fænomen i særklasse. Og så giver bogen mig ny viden om den ekstremt målrettede forfatter. Nu ved jeg f.eks hvorfor Joni Mitchell-nummeret A Case of You betyder noget ganske særlig for Adler-Olsen, og jeg har set et foto af ham i en hjemmehæklet trøje anno 1978 kreeret af hustruen Hanne. Om jeg har læst andre biografier i år? Nej. Men denne godt 400 sider lange bog er altså ret interessant.

Fotoet af mig, der interviewer Lotte og Søren Hammer har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Tak for det Ane Ahrenkiel Sand.

Årets bedste event: Krimimessen i Horsens. Som altid en forrygende oplevelse, hvor jeg fik lov til at interviewe Lotte og Søren Hammer, Anne Mette Hancock,  Pernille Boelskov, Bent Stenbakken og Jürgen Klahn. Også mange krimiforfattere elsker den årlige fest i Fængslet i Horsens. Leif Davidsen sagde i messens åbningstale bl.a.:

Her møder vi læserne, og det er virkelig dejligt, for hvad ville vi forfattere være uden læsere? Skribenter i støv. I en af de bedste romaner, jeg har læst i mange år, fortælles om de glemte bøgers kirkegård, det sker i Carlos Ruiz Záfons spændingsroman Vindens skygge, som også er en stor eksistentiel fortælling om kærlighed og forræderi i tiden efter Den Spanske Borgerkrig. Det er rigtig gode bøger, der gemmer sig på de glemte bøgers kirkegård i Barcelona, men jeg tror ikke ret mange forfattere ønsker at ende der. De ønsker at være ude blandt læserne, som man jo henvender sig til, en efter en, uanset om man har valgt den ene eller den anden genre.

Læs eller genlæs mine reportager fra Krimimessen i Horsens 2017 her og her

Der er meget godt i vente på krimifronten i 2018. I skal bl.a. glæde jer til Pigen under jorden. Det er første bind i britiske Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway, der udkommer på Gads Forlag den 19. januar 2018. Jeg har smuglæst og interviewet forfatteren og, ja altså: I kan godt glæde jer. 

Og så ser jeg frem til at tage hul på 2018 med sæson 4 af Broen på DR1. Håber på et brag af en finale.

Rigtig godt nytår til alle jer, der læser med her. Tusind tak for mails. Og for kommentarer både her på bloggen, men også på Facebook og Instagram.

Mange hilsner fra

Rebekka

BogForum 2017 – reportage fra weekenden

De allersidste forberedelser. Fotoet her tog jeg et kvarter før, BogForum 2017 åbnede dørene til tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum 2017: Over 35.000 gæster besøgte BogForum 2017 i Bella Center. Det er besøgsrekord. For mit vedkommende var messen akkurat så vidunderlig, inspirerende og kaotisk, som den plejer at være.

(Laaaangt indlæg. Og læser du via mobil, så vender nogle af billederne forkert. Hvorfor arbejder jeg stadig på at forstå. Via pc er alt fint.)

Det var så sindssygt. Har det stadig, som om jeg er blevet ramt af en lastbil.

Sådan skrev krimiforfatter Katrine Engberg til mig, da jeg lagde en video på Facebook, der dokumenterede menneskemylderet på BogForum i Bella Center i weekenden. Engberg er nok ikke den eneste forfatter, der er udmattet og mør efter en velbesøgt og intens bogmesse, men sikkert også begejstret og overvældet og propfuld af gode oplevelser. Det er jeg i hvert fald.

Et forræderisk prikkende forkølelsessår, der fylder halvdelen af min underlæbe, afslører, at jeg selv har fået alt for lidt søvn, siden jeg torsdag formiddag arriverede til Bella Center for at stille stand op for Skriveværkstedet. Men jeg kan stadig mærke de mange kram og knus, jeg fik, og den begejstring, interesse og glæde bøger skaber. Og så blev BogForum 2017 et bevis på, at bogen lever. Folk læser lystigt. Og rigtig mange mennesker drømmer om selv at skrive en bog.

Tak til alle jer der i løbet af weekenden hørte mine oplæg på Skriveværkstedets stand om at skrive krimier. Foto: Karin Kyndi.

Netop Skriveværkstedets stand var min base alle dage, og det var en kæmpe fornøjelse at møde kursister, der er godt på vej med et bogprojekt. Og herligt at møde venner af Skriveværkstedet, der har fået et skub i den rigtige retning uanset hvor de er i skriveprocessen. En forfatterspire kom helt fra Schweiz for at hilse på. Ih, hvor blev jeg glad. Lene – jeg glæder mig meget til at se din bog, når den er trykt. Læs mere om hvad Skriveværkstedet tilbyder  her

For mig er BogForum gensyn med mennesker, jeg har lært at kende, fordi vi deler en passion for bøger. En af dem er skønne Maria, der selv skriver om bøger for OnsdagsAvisen, og som begejstret følger bloggen. Hun gav mig en Benedict Cumberbatch-figur, som jeg blev virkelig glad for. Den engelske skuespiller spiller Sherlock Holmes i BBC-serien Sherlock, som både Maria og jeg er fan af.

Maria har jeg mødt flere gange før, men jeg mødte også flere, jeg før messen kun kendte som et online navn. Hvor var det godt at se jer alle. Og hvor er det herligt, at I følger med her på bloggen. Tak for jer.

Kronprinsesse Mary på BogForum

En kommende dronning lagde vejen forbi BogForum fredag, nemlig Kronprinsesse Mary, der var med til at lancere FN-bogen Childmothers, som hun har skrevet indledningen til. I bogen fortæller 17 piger fra udviklingslande deres historier om at blive mor som barn.

Ikke at jeg så prinsessen, men jeg bemærkede et par tætte brede mænd, der var taget direkte ud af tv-serien Livvagterne, og jeg opdagede, hvordan den bid af messen, jeg stod på, pludselig blev suget tom for mennesker på et kort øjeblik. Kronprinsessen har samme virkning som en overdimensioneret magnet.

Forbi Krimimessens stand hvor de gode folk fra Horsens Bibliotek havde skabt et tætpakket og fint program, og havde tiden tilladt det, havde jeg placeret mig på en af standens stole og ej forladt det røde krimiunivers tæt på både lyttesalonen og vinbaren før Hans Davidsen-Nielsen lukkede og slukkede søndag klokken 16.00 som den sidste i rækken af 19 spændings- og krimiforfattere på scenen.

Den 17.-18. marts 2018 er der igen Krimimesse i Fængslet i Horsens. Igen kommer mange danske forfattere forbi, ligesom forfattere fra Italien, Australien, England, Skotland, Norge, Sverige og Færøerne allerede nu har sagt ja til at komme til Horsens til marts. 2018-udgaven af Krimimessen får som noget nyt også fokus på tv-serier. Om jeg glæder mig? Oh jo. Og helt ærligt: Når jyder kan finde vej til BogForum, så bør sjællændere også kunne finde vej til Horsens.

Fine ord fra Sara Blædel i forbindelse med Plusbogs kåring af Årets Forfatter, der blev Helle Joof. Foto: Rebekka Andreasen

Fredag aften endte jeg læææænge på Plusbog.dks stand med ‘nippe-nalle’ på servietten og DJ-fortolkninger af gamle hits i ørerne.

Fik kort krimisnak med en leopard. Eller rettere med dygtige Helle Vincentz i en herlig leopardplettet frakke.

Plusbog kårede årets forfatter og året bogblogger. Altid topprofessionelle og skønne Sara Blædel overrakte forfatterprisen til en storsmilende Hella Joof.

Blædel fortalte bl.a., at det at læse som barn har haft betydning for hendes forfatterkarriere:

Min læselyst blev vakt på Hvalsø Bibliotek, hvor jeg gang på gang lånte De 5-bøger. Og min mor læste krimier for mig, altså ikke knaldhamrende hårde krimier, men mysterier. Jeg er ordblind, så det lå ikke i nogle kort, at jeg selv skulle gå i gang med at skrive. Men fordi min læselyst blev vakt, og fordi jeg godt kunne lide mysterier, så fik jeg interessen for bøger og senere også det at skrive selv.

Juryens bloggerfavorit var Kathrine Bach Pachniuk, der vandt årets Danish Book Blog Award. Hun har også en stor kærlighed til bøger og blogger især om børnelitteratur her. Stort tillykke med prisen.

Det er svært at føle sig som en taber, når rigtig mange bloglæsere har stemt mig i finalen. Det er jeg stolt over og glad for. Igen: Tak til jer, der stemte på mig. Også hyggeligt at møde sjove og skønne blogger-kollegaer. Og hurra: der er plads til os alle.

Hancock-smil og Jussi-hukommelse

Anne Mette Hancock smilede bredt uanset hvornår, jeg fik øje på hende. Nok ikke kun fordi hendes debutkrimi Ligblomsten stadig lever godt ude blandt læserne, men også fordi hun er i gang med den svære bog nummer to og netop havde fået feedback på de første 100 sider af sin redaktør. Og jeg kan godt forstå, at glæden strømmer gennem kroppen, når redaktøren skriver: “Fandeme en stærk & original åbning på en krimi. Sejt.”

Den bog glæder jeg mig til at læse.

Også Jesper Stein var et stort smil. Søndag eftermiddag markerede Politikens Forlag, at Stein tidligere på efteråret vandt MARTHA-prisen. Mon ikke den flotte læserpris pynter godt på kaminhylden ved siden af De Gyldne Laurbær, som Jesper Stein modtog i 2015?

Hilste på Jussi Adler-Olsen, der som en af få kan matche Mary-effekten. Og han må have en kolossal god hukommelse. Igen og igen mødte jeg læsere, der forklarede, at Adler-Olsen husker navne, steder og samtaler så godt, at man har svært ved at forestille sig, at han har noget tilfælles med sin hovedperson Carl Mørck, der i bund og grund er ret doven.

Selvom alle river i forfatteren, er han nærværende og tager sine læsere seriøst. Jeg hørte ham desværre ikke fortælle om biografien Jussi, men det er en biografi af de ret fine, og den er ret godt skrevet af Jonas Langvad Nilsson.

Og så giver bogen et billede af en folkekær forfatter, der er følsom, men også meget disciplinær og arbejdsom, og som i bund og grund skriver for at imponere den, der betyder allermest for ham, nemlig hustruen Hanne.

I den ottende bog om Afdeling Q lærer vi Assad endnu bedre at kende, men som der står i biografien, så skal det ske på en ordentlig måde: “At afsløre hemmeligheder om en person er også at fratage personen noget magi,” siger Jussi Adler-Olsen i bogen. Jeg giver lyd, når jeg kender udgivelsesdatoen på den næste bog om Carl, Assad og Rose.

Du kan finde link til en del forfatterinterviews fra BogForum på de forskellige forlags Facebooksider.

Så var det tid til et sceneinterview med Jan Thiele, der har skrevet det, han selv kalder en DJØF-krimi. Falddato foregår i Fødevarestyrelsen, hvor han selv har arbejdet som jurist. Vi fik bl.a. en snak om ofte at proppe noget Kafka ind i romanerne. Og om hvordan en Apple 2e computer med et tekstbehandlingsprogram tilbage i 80’erne fik Thiele, der selv er uddannet jurist, i gang med at skrive andet end bekendtgørelser, paragraffer og revisionsopgaver.

Fik også gode, korte snakke med bl.a. Lotte Petri, der er aktuel med krimien Black Notice, som du kan streame som e-bog eller lydbog, og med Elsebeth Egholm, der ligesom Sissel-Jo Gazan skriver om street art i sin seneste roman. Har du i øvrigt bemærket, at de to forfattere i Jeg finder dig altid og Blækhat refererer til hinandens bøger?

Og så fandt jeg ud af, at Saxo også har en streamingtjeneste. Læs mere om streaming af bøger her

De var her allesammen: De kendte journalister og kritikere, politikere, debatører, kokke og livsstilseksperter. Skønne forlagsfolk i massevis – fra selvudgivere og microforlag til mastodonterne. Her var de fysiske boghandlere og dem, der trives bedst på nettet. Her var læsere i alle aldre. Og lytteguf for både øre og øjne. Musik, poesi, svedlugt, larm, mados og glødende dankortautomater.

Og jeg fik sædvanen tro Folketingets quiz med hjem i tasken. Og nej, jeg svarede ikke rigtig på alle spørgsmål. Men øvelse gør mester. Kommunevalget lige rundt om hjørnet havde støvsuget standen for politikere, der dog havde tid til at tale om bøger.

Hvis du vil se, hvad det er Wulffmorgenthaler tegner, så smut forbi bloggens profil på Instagram, hvor jeg har lagt en videobid. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum for børn

At være på BogForum er meget andet end krimi. Smuttede kort forbi BørnebogsForum (hvad laver det s midt i ordet?) Med magiker-skole, isvogn, spændende forfattere og små bløde læsehjørner med plads til både fordybelse og spjættende børneben, må også de unge læsere være tilfredse.

Her stødte jeg bl.a. ind i den kulørte elefant Elmer og Wulffmorgenthaler.

Ingen BogForum uden brok i krogene: Folk jamrede over lange køer til toiletterne, over programmet, over udvalget af madboder. Og over lyden på de forskellige scener. Men faktum er, at aldrig har jeg set så mange kufferter samlet på ét sted ud over i lufthavne, og aldrig har så mange gæster været forbi BogForum som i år.

Varm rødvin, rosiner og godt med rom har aldrig været en dårlig kombination. Slet ikke som punktum på tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

Da jeg sammen med kollegerne fra Skriveværkstedet rundede søndagen af med flødeboller og et glas dampende gløgg med rom i så gavmilde mængder, at mine kinder tog samme farve som julemandens hue, var vi mange, der tænkte: Sikke en fuldstændig fantastisk weekend med massevis af kærlighed til bøger. Men hvor er det godt, at der er et år til BogForum 2018.

Stil rullekufferten frem til næste års bogfest den 16.-18. november 2018.

Krimikram fra Rebekka

PS: Se flere fotos fra BogForum 2017 på vildmedkrimis profiler på Facebook eller Instagram. Her kan du bl.a. se forfatter og journalist Stephanie Caruanas skrivemaskine-tatovering, Julie Hastrup på scenen, Jan Guillou, der signerer bøger og meget andet bogguf.

 

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her