Krimiguf: Her i weekenden har jeg brugt en del timer på at opdatere tekniske ting på bloggen – detaljer, jeg ikke vil kede dig med her. Af samme grund har jeg genlæst tidligere blogindlæg.
Tekniske detaljer har aldrig interesseret mig. Men jeg synes, det var sjovt at genlæse nogle af de indlæg, der gennem årene er landet her på bloggen. Måske du synes det samme? Du kan for eksempel kaste dig over et af disse indlæg:
Den 30. maj 2015 indledte jeg et indlæg sådan her: Denne sidste fredag i maj er Helle Thorning-Schmidt, Nicolai Wammen og andre toppolitikere på besøg i Aarhus. Mens statsministeren, finansministeren og justitsministeren fremlægger socialdemokraternes valgoplæg i Musikhuset i Aarhus, har jeg fornøjelsen af at være i selskab med ikke politiske stjerner, men krimistjerner – nemlig A. J. Kazinski. Læs interviewet med de to mænd bag A.J. Kazinski her
Hvad er den fornemste opgave for dig i dit job?
At give Jussi tid. Jo mere jeg kan tage fra, jo mere aflaster jeg Jussi og giver ham tid til at gøre andre ting så som at skrive.
Sådan siger Jussi Adler-Olsens personlige assistent Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig. Du kan møde hende her
Du kan også læse mit interview med grafisk designer Peter Stoltze, der designer bogcovers. Læs blandt andet hvilke tanker, han gjorde sig, da han skabte coveret til På udkig efter Hemingway af Leif Davidsen. Du finder interviewet her
Vidste du, at Katrine Engberg og Anne Mette Hancock er tætte veninder? Læs her dobbeltinterviewet med de to seje, succesfulde forfattere. I øvrigt er Katrine Engbergs første krimi, Krokodillevogteren, netop udkommet i USA.
Du kan også læse eller genlæse artiklen fra 2014, hvor jeg fortæller om en slags dogmeregler for krimiforfattere.
En gruppe britiske krimiforfattere dannede tilbage i 1930 klubben: The Detection Club. Var man som forfatter medlem af klubben, skulle man overholde ti særlige bud, når man skrev i klub-regi. Altså en slags etiske regler, der skulle give læseren en rimelig mulighed for at gætte, hvem morderen var. Se de ti bud her
Du kan også læse om oversætter Agnete Dorph Stjernfelt, der fandt sin indre barnlige sadist frem, da hun oversatte franske Jean-Christophe Grangé. Du finder interviewet her
God læselyst/Rebekka