Du har sikkert en af Peter Stoltzes bøger stående i din reol, selvom du måske ikke har bidt mærke i navnet. Peter Stoltze er grafisk designer og har i mere end 25 år designet bogcovers. Eller bogjakker som han smukt kalder dem. Læs med når han bl.a. fortæller om fire krimiforsider: Papa af Jesper Stein, Spioners arv af John le Carré, Leif Davidsens På udkig efter Hemingway og Gæsten af Robert Zola Christensen.
– Når folk løfter en bog op og tænker, at bogen ser spændende ud og læser bagsideteksten, kan man sige, at mit arbejde er gjort. Så er resten op til forfatteren og redaktionen. Krimier er ofte aggressive i udtrykket. De skal tiltrække sig opmærksomhed, råbe højt og skille sig ud. Et bogcover er jo i grunden en annonce, der skal kende sin målgruppe, og som skal indfri folks forventninger om hvilken slags bog, det er.
Sådan siger Peter Stoltze i telefonen fra Hvidovre, hvorfra han driver enmandsfirmaet Stoltzedesign. Han har især designet covers til krimier, men han skaber også omslag til faglitteratur, ungdomsbøger og almindelige skønlitterære romaner, ligesom han laver covers til en del norske bøger.
Gennem årene har bogomslag gradvist fået større betydning i markedsføringen af bøger. Spoler vi tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, var smudsomslag blot en praktisk foranstaltning, der beskyttede bøgerne mod fedtede fingre og støv. Og smudsomslag var noget, man smed ud.
– Mit indtryk er, at man i dag beholder omslagene, ler Peter Stoltze, og jeg kan næsten høre ham smile i telefonen.
Når han skal i gang med et cover, gælder det om at få forlagets forventninger, budget, tidshorisont, egne ideer, typografi, farver og illustrationer til at gå op i en højere enhed med bogens indhold. Så han kan skræddersy en jakke, der passer perfekt til bogen.
Udseendet tæller
Og udseendet tæller. Grafikeren har flere gange oplevet hvordan en bog, han har redesignet, er begyndt at sælge igen bl.a. på grund af et nyt udseende. Ofte, fortæller Peter Stoltze, bruges der såkaldt grotesk typografi på krimier – altså smalle skrifttyper uden fødder.
Peter Stoltze forklarer, at flere og flere folk i dag er involveret i processen med bogcovers.
For 10 -15 år siden var bogomslag en opgave, man som grafiker løste i tæt samarbejde med redaktøren. I dag er der mange flere involveret i arbejdet. Nu er marketingsafdelingen ofte inde over ligesom forfatteren eller forfatterens agent også kan være involveret. Det er blevet mere kommercielt. Coop Danmark kan f.eks. også være inde over, hvis det er en bog, de har købt et stort parti af. Det kan indimellem gøre mit arbejde mere kompliceret med mange kokke. Valget af f.eks. farver kan jo være meget subjektivt.
Han tilføjer:
– Jeg tror, vi i fremtiden vil se flere covers, der er unikke, og hvor tingene har deres helt eget udtryk. Der er en tendens til, at man bliver inspireret af 50érne og 60érnes mere enkle udtryk, hvor teknikken gav sine begrænsninger, og man f.eks. kun brugte to farver. Og jeg tror, at vi kommer til at se flere håndtegnede illustrationer og udtryk. Jeg er spændt på, hvordan den udvikling vil påvirke krimigenren. Indimellem savner jeg mod fra forlag til at turde prøve noget nyt og ikke kun gå efter det sikre.
Fire bøger med Stoltzedesign
Papa af Jesper Stein:
Nogle gange læser jeg bogen. Andre gange er forsiden lavet et lille år før, bogen er færdig. Her fik jeg et brief af forlaget, der ønskede et billede af Botanisk Have i Købehavn, som spiller en central rolle i bogen. Jeg blev ringet op en dag af forlaget, der sagde: Nu er der sne, kan du tage billedet nu? Indimellem tager jeg selv billeder, men jeg finder også billeder i forskellige databaser. Det er et fint billede, synes jeg.
Jeg har designet alle Jesper Steins bøger, og da jeg lavede Uro, vidste jeg ikke, at det udviklede sig til en serie. Så der skal også være en rød tråd til de øvrige bøger i serien hvoraf nogle af dem er meget farvestrålende. Samtidig skal coveret signalerer noir. Som en del af noir-udtrykket bruger vi det slidte, urbane København. Det lidt grynede og skramlede udtryk har længe været meget brugt, det at bogstaverne i forfatternavnet er gået lidt i stykker. I dag er det også meget normalt, at man bruger forskellige lakker på coveret.
Spioners arv af John le Carré
Forsiden her er meget klassisk. Billedet af det moderne London signalerer, at vi er i nutiden. Og forfattere, der er store navne, står ofte også med store bogstaver som her. Typografien minder næsten om en, du kan forvente i brevpapiret fra en advokat, og det er kun en fordel, når vi taler om John le Carré.
Forsiden er designet i et seriekoncept, så det passer med to af forfatterens tidligere bøger Spionen, der kom ind fra kulden og Dame, Konge, Es, Spion, som jeg har redesignet.
Jeg var i dialog med forlaget, der efterlyste en lidt anden og nok mere kommerciel stil end den engelsk version, der er det, jeg vil kalde et mere litterært omslag – et omslag, der måske stiller flere spørgsmål, end det giver svar. Det specielle ved Carré er, at han selv godkender omslagene. Det første udkast var med nogle silhuetter, som London spejlede sig i. Det fik et nej af Carré. Så gælder det om at vende og dreje tingene på ny, og vi endte med dette cover.
Gæsten af Robert Zola Christensen
Her har jeg også fået et brief fra forlaget, og den mand, der ror ud, er central for fortællingen. Coveret er klassisk krimi med en person, der er på vej væk og mørke truende skyer, uden at det fortæller for meget. Der skal være noget mystisk over det. Hvem gjorde det? Hvem er morderen? Jeg tænker selvfølgelig over, at jeg ikke røber for meget. En silhuet eller skygge er netop klassisk krimi. Man skal passe på med at lade ansigter være alt for konkrete, for læserne skal have mulighed for at danne deres egne billeder.
Billedet på coveret består af fem-seks billeder, som jeg på collage-agtig vis sætter sammen nærmest som et puslespil. Jeg har selv taget fotoet af, at der bliver skåret i papiret, og lagt det ind. Også skyerne er flere lag af billeder, ligesom båden og vandet heller ikke stammer fra samme foto. Selvom det er et klassisk cover, prøver jeg at lave noget andet end det gængse. Her har jeg givet bogen et unika ved at lade en savklinge skære titlen over. Jeg har en stil, som flere kalder nærmest filmisk, men jeg er selvfølgelig også opmærksom på, at jeg ikke gentager mig selv, og at bøgerne ikke kommer til at ligne hinanden.
På udkig efter Hemingway af Leif Davidsen
Her fik jeg helt frie tøjer af forlaget. Og første udkast sad lige i skabet. Da jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på gamle cubanske cigarkasser med alle de fine detaljer: bort, papir og banderole, så det var mit omdrejningspunkt, og jeg er rigtig tilfreds med coveret. Mon ikke Hemingway røg cigar?
Coveret har fået endnu et cubansk touch med billedet af den gamle bil og de lidt faldefærdige huse. Himlen er igen inkorporeret, så udtrykket bliver mere dramatisk. Den var lys på det oprindelige billede. Selvom blodpletter er en klassisk markør for krimi, så kan det også blive for plat. Jeg forsøger altid at finde en mere elegant løsning end de klassiske klicheer.
Peter Stoltze har også designet bogomsalg for A.J. Kazinski, Mads Peder Nordbo, Katrine Engberg, Jørn Lier Horst, Hans Davidsen-Nielsen, Lone Theils og mange flere. Se flere omslag og læs mere om Stoltzedesign og Peter Stoltze her
Kære Peter Stoltze. Jeg håber, du vil svare på dette spørgsmål: min læsegruppe og jeg skal netop i gang med at læse Robert Seethalers: Fælleden (Das Feld), og jeg vil gerne vide, hvorfor man til oversættelsen vælger en anden forside, end den der er på den originale udgave, som (vel måske) er godkendt af forfatteren?
Jeg synes, din forside er smuk, så det er ikke det.
Prøv at skrive til ham direkte. Jeg ved ikke, om han læser med her, hvor jeg jo blot har interviewet ham. Lyder dejligt med læsegruppe.
Bedste hilsner Rebekka