Anmeldelse: Tag med til et mørkt, dystert og mystisk Paris anno 1905 i Benni Bødkers stemningsfulde spændingsroman Occidentens stjerne, der udkom for nylig på Gyldendal. Det er forfatterens første krimi for voksne, som han har skrevet alene.
Der er noget mørkt og uhyggeligt, men også dragende og fascinerende over det 300 kilometer lange underjordiske virvar af gange, grotter, skakter, krypter og rum, der løber under Paris, og som er blevet brugt som begravelsesplads for op mod seks millioner mennesker.
Tak til forfatteren for en fed historie. Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar. Og tak til min yngste søn for lån af sparegris. Coveret er skabt af Thomas Thorhauge. Foto: Rebekka Andreasen.
Ikke så få film og krimier bruger de nedlagte kalkstensbrud, katakomberne, som ramme om scener. For nylig så jeg anden sæson af Netflix-serien Lupin, hvor hovedpersonen og hans bedste ven flygter fra politiet i Paris ved netop at forsvinde længere og længere ind i den mørke, underjordiske verden under lysenes by.
Indimellem kan det virke som et billigt og alt for oplagt trick, men i Benni Bødkers spændingsroman Occidentens stjerne, kan det næsten ikke være anderledes. For den der dystre og lidt okkulte stemning, der kan være i de underjordiske gange under Paris, emmer hele bogen af. Faktisk syder bogen af netop en ildevarslende atmosfære, og det er bogens helt store styrke, at sanserne kommer med på tur. Og så handler bogen om den parisiske underverden i – helt bogstaveligste forstand – netop den parisiske verden under jorden.
Svært at få liget med hjem
I spændingsromanen møder vi den engelske antikvitetshandler Austin Baldwick, der tager til Paris for at hente liget af Morris, en afdød kollega og ven, med tilbage til London. Et helt naturligt dødsfald, men bureaukrati spænder ben for det, der burde være en formalitet. Mens Baldwick venter på de rette stempler og tilladelser og bliver kastet fra det ene kommunale kontor til det andet, går det op for ham, at han måske ikke kendte Morris så godt, som han troede.
Samtidig er stemningen i Paris intens, da overhovedet af en mystisk kult skal begraves i byen. Tilhængere af madame Kowalski, som kultlederen hed, strømmer til Paris fra alle verdenshjørner, og selvom Baldwick ikke har megen fidus til hverken kulten eller madame Kowalski, bliver han ufrivilligt draget ind i et mystisk spind af kultens hemmeligheder. Det bringer ham ned i katakomberne. Og tættere på den fortid, han desperat forsøger at fortrænge. For der er mere på spil for den engelske antikvitetshandler, end han lige vil være ved.
Jeg-fortæller
Fortællestemmen er førsteperson ental. Vi er altså i hovedet på Austin Baldwick hele vejen igennem historien, ingen skiftende synsvinkler her. Jeg er altid imponeret over historier, hvor det kan fungere uden at blive sprogligt gumpetungt med for mange jeg-sætninger, eller hvor fortællevinklen kommer til at spænde ben for fremdriften og flowet i romanen.
At bogen er skrevet med en jeg-fortæller fungerer godt. Benni Bødker skriver rigt og opfindsomt, og han får proppet oceaner af atmosfære ind i hvert eneste afsnit, så jeg lugter røgelsen og næsten får kvalme af stanken af sved fra de mennesker, der gemmer sig bag dyremasker og deltager i mystiske seancer under jorden. Tydeligt hører jeg de hurtige skridt, der følger efter Baldwick, mens han i de labyrintiske underjordiske gange søger efter sandheden, jeg mærker de øjne, han konstant har i nakken og tynges af den næsten gammeltestamentlige regn, der siler ned over byen med alle dens skumle kirkegårde, hemmelige protaler til underverdenen og lighuse.
Occidentens stjerne er en spændingsroman om Paris’ skyggesider, om konspirationer, om videnskab, om nye strømninger, men det er også en historie om at stå ved sig selv og se sine dæmoner i øjnene. Og så er det en historisk roman, der foregår i en kontrastfuld brydningstid med mange nye tanker og ideer om samfundet. En tid, hvor ikke kun kunsten og kulturen, men også videnskaben og religionen konstant forsøgte at finde nye veje. Hvor mange mennesker flirtede med det okkulte. Det giver Benni Bødker fint plads i historien.
Lidt for mange informationer
Indimellem er der dog passager med alt for mange detaljer og informationer om alt fra naturvidenskab til historie facts. En hel del begreber udfordrede mig og var svære at hitte rundt i, fordi jeg ikke til daglig jonglerer med ord som ‘mahatma’ ‘teosofi´og ‘astrale niveauer’. Det bliver en anelse for omstændeligt til en spændingsroman af og til. Og jeg er helt klart gået glip af en reference eller tre. En lidt mere skånsom dosering af informationer havde gjort mig til en endnu mere tilfreds læser.
Selvom han tidligere har skrevet krimier for voksne i samarbejde med Karen Vad Bruun, er Benni Bødker især kendt for sine bøger for børn og unge, hvor han blander horror og gys med humor og krimi- og science-fiction-elementer.
At skrive om det gotiske Paris kan han også.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.
