Anmeldelse: Sov mit barn af Anders Roslund 4


Anmeldelse: I sin buldrende mørke og rå kriminalroman Sov mit barn skriver Anders Roslund sin aldrende kriminalkommissær Ewert Grens frem på en så sublim måde, at jeg indimellem næsten glemte, han var fiktion. Roslund skriver usentimentalt, men følsomt, stærkt, nærværende og intenst, så den svenske politimands akavethed, sorg og arbejdsiver slår gnister og føles virkelig. Og ægte.

En mavepuster af en intens og rå thriller.

Jeg har fået en ny yndlingsforfatter. Listen med favoritter er lang, der er plads til mange, for jeg er vild med krimier i mange forskellige afskygninger og undergenrer, og jeg nyder alt fra såkaldte hyggekrimier til hårdkogte krimier om seriedrab. Men der er nogle, der er glimrende og så er der nogle forfattere, der er suveræne. En af de sidste af slagsen er svenske Anders Roslund. Faktisk er han lige nu en af de allerbedste. Synes jeg.

Hvorfor læse en grum kriminalroman om noget af det mest modbydelige, der findes, nemlig pædofili? Og endda en pædofiliring, der boltrer sig i de mørkeste afkroge af nettet og deler billeder af overgreb på børn med samme naturlighed, som en sulten teenager støvsuger køleskabet for mad.

Fordi den svenske forfatter Anders Roslunds krimi også giver håb, en nødvendig sprække af liv og lys, en form for forløsning, som jeg virkelig havde brug for efter at have læst Sov mit barn.

For lige så ægte som bogens hovedperson Ewert Grens virker, lige så ægte er bogens problematikker – systematiske seksuelle overgreb på helt små børn. Det sker derude, selvom vi helst vil lukke øjnene for det. Den svenske forfatter giver – også i denne bog –  samfundets udsatte en stemme. Og hvilken stemme. Han nærmest insisterer på at vise skyggesiderne af det moderne svenske samfund. Allerede som journalist beskæftigede Roslund sig især med sociale og kriminelle forhold. Nu behandler han de svære emner, den virkelige verden, underverdenen, i fiktionaliseret form. Vold mod børn, gadebørn, trafficking – Roslund har skrevet om det hele.

Men Sov mit barn er underholdning, og den svenske forfatter har skrevet en virkelig medrivende bog. Det er ikke en kronik. Og, som Roslund selv har pointeret i et interview engang: Han er krimiforfatter – ikke socialarbejder.

Anders Roslund skriver så fabelagtigt og effektivt, at jeg bare måber af benovelse over en, der mestrer håndværket så godt, som han gør. Sprog, plot, karakterer – alt lever og sprudler. Og føles så ægte. Trods det voldsomme emne er det mine egne billeder, der forfærder – ikke Roslunds ord. Hundehalsbånd og barn i samme sætning formørker tankerne.

Ewert Grens er politikommissær ved Stockholms Politi og er aldrig kommet sig over sin kones død. Politarbejde er det eneste, han har tilbage. Det eneste, han er rigtig god til. Endnu engang har Grens brug for hjælp fra undercoveragenten Piet Hoffmann, der er tidligere kriminel. Kun Hoffmann kan trænge dybt ind i ringen af pædofile og finde ud af, hvad der er sket med to svenske småpiger, der er forsvundet.

Også Hoffmanns tanker, kvaler og dilemmaer kommer vi helt tæt på. Hoffmann, der egentlig er færdig med at jage adrenalinsuset ved at infiltrere, bogstaveligt talt vapper Grens en, da politimanden tropper op på dørtrinnet til det hjem, han deler med sin kone og de børn, han vil gøre alt for at beskytte. Men Grens har brug for ham. Igen. For der skal mere end almindeligt solidt politiarbejde til for at finde pædofile fra flere lande og kontinenter, der gemmer sig i krypterede chatrooms.

Bogen tager læserne med til især Sverige, USA – og til Danmark. Og for mig var det en meget intens læseoplevelse. Forbryderens afstumpethed, forældrenes fortvivlelse, håbløsheden, trøstesløsheden, politifolkenes kamp mod uret… og samfundets svigt. For hvis ikke Grens og Hoffmann klarer den, er der ingen andre, der kæmper de to små pigers sag. Puha, siger jeg bare. Det er heftige sager.

Da jeg i 2019 en sen aftentime netop havde færdiglæst Anders Roslunds forrige bog om det umage makkerpar Grens og Hoffmann, Hun skal leve, skrev jeg fluks på Facebook:

Hun skal leve af Anders Roslund er en mørk, dyster, raffineret, stærk, eftertænksom og ekstrem gribende historie med karakterer, der brænder igennem papiret og som virkelig har noget på spil, og Roslunds sprog er fantastisk rigt og nogle gange nærmest poetisk – i hvert fald glimrende oversat fra svensk af Inger Kristensen. Jeg er dybt fascineret af Roslunds evner til at fange mig ind i et krimiunivers, jeg slet ikke har lyst til at forlade igen. Imponerende krimihåndværk. Det er saftsuseme årets hidtil bedste læseoplevelse. Det var bare det. Godnat.”

Ordene passer også perfekt på Sov mit barn. Bogen gør det, rigtig gode bøger gør – sidder i kroppen længe efter endt læsning. Tag alle de vattede ord, du kan finde – tandløs, tam – fortsæt selv listen. Og tænk så på de direkte modsatte ord. Det er netop alle de ord, jeg hælder generøst ud over bogen.

De første bind i serien om Ewert Grens og politiagenten Piet Hoffmann skrev Anders Roslund sammen med Börge Hellström. Roslund og Hellström mødte hinanden, da Roslund som journalist lavede en historie om KRIS, som Hellström var med til at starte. Det er en organisation drevet af tidligere straffede, der hjælper andre tidligere straffede tilbage til samfundet.

Hellström døde i 2017, Roslund fortsatte serien, der nu tæller fem bind. Du kan godt læse Sov mit barn som en selvstændig historie, men som altid giver det mest mening at læse bøgerne i rækkefølge.

Bogen er stærkt oversat af Inger Kristensen. Udkommet på Modtryk.

PS: Bøgerne om Grens og Hoffmann i rækkefølge:

  • 3 sekunder
  • 3 minutter
  • 3 timer
  • Hun skal leve
  • Sov mit barn

PS: Allerede i I Roslund & Hellströms debutroman Udyret fra 2004, der udkom på dansk i 2005, møder læserne kriminalkommissær Ewert Grens for første gang. Også debutromanen satte fokus på pædofili.

PSS: Anders Roslund har også skrevet bøger i samarbejde med Stefan Thunberg. De har blandt andet skrevet denne krimi sammen.

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 thoughts on “Anmeldelse: Sov mit barn af Anders Roslund

  • Tine Lindgreen

    Nu glæder jeg mig endnu mere til at komme igang med bogen, den ligger på reolen og venter på den rette dag. Jeg er som dig vild med Anders Roslund. Jeg elsker det hæsblæsende tempo og historien om Piet Hoffmann og den skæve Ebert Grens

    • Rebekka

      Kære Tine
      Mange tak for din kommentar. Og rigtig god læselyst. Det er virkelig en god bog. Og ja – et umage, men skønt makkerpar.

      Bedste hilsner
      Rebekka

  • Lisbeth Zabihi

    Nå – altså. Det må så blive min næst krimiserie. Jeg mangler sidste bind i serien om Louise Rich af Sara Blædel og var begyndt at overveje hvilken serie der skal overtage. Men din anbefaling gør, at jeg bare må se at komme i gang med Anders Roslund. Se nu hvad du er skyldt i, når du skriver så gode anbefalinger…… (glæder mig til at komme igang).