Anmeldelse: Døde løver er en britisk, karakterdreven spionroman, der både er hylende morsom, yderst sproglig veloplagt, uhøjtidelig og spændende, og det er en thriller spækket med særprægede karakterer. Døde løver er anden del af serien om Jackson Lamb og hans hold af vanærede agenter, der har fået sparket fra den britiske efterretningstjeneste MI5 og nu arbejder fra et trøstesløst kontor i den uglamourøse del af London. Mick Herrons Jackson Lamb-serie har fået kultstatus i England, og det forstår jeg godt.
Døde løver er anden del af en serie. Jeg har ikke læst Slagteheste, der er første del af serien om Jackson Lamb. Han står i spidsen for en række britiske agenter, der på en eller anden måde har dummet sig så meget i tjenesten, at de er blevet forvist fra MI5’s hovedkontor i Regent’s Park, og nu må arbejde endnu mere i skyggen i en slags sekunda-efterretningstjeneste. Eller “Regent’s Parks udedas”, som der står i bogen.
Efter den første forvirring, hvor jeg lige skulle holde rede på de mange forskellige særegne agenter, gik det kun én vej, og det var fremad i et forrygende tempo. Døde løver får min varmeste anbefaling. Den foregår i London en håndfuld år efter finanskrisen.
I Døde løver bliver en tidligere spion fundet død i en bus tæt på Oxford. Under Den Kolde Krig var han udstationeret i Berlin, og Jackson Lamb tror ikke på, at agenten er død på en naturlig måde. Han går i gang med sin egen efterforskning, og snart et Lamb og hans team af fallerede agenter, kaldet slagteheste, involveret i en mere kompliceret sag, end de havde forestillet sig. Selvom det egentlig nærmere er meningen, at de skal kede sig så meget, at de selv siger op, så MI5 kan slippe af med dem.
Og hvad med den mystiske Alexander Popov? Er han en fiktiv russisk agent, som russerne har opfundet for at narre fjenden og holde efterretningstjenesten beskæftiget med falske spor, eller spøger han et sted i kulisserne? Måske ulmer gløderne stadig, selvom Øst og Vest på papiret ikke længere er fjender?
Samtidig skal et par af agenterne fra Lambs team babysitte en russisk oligark, der er på besøg i London. En russer, som MI5 håber på at kunne rekruttere.
Og ja, selvfølgelig hænger det hele sammen. Plottet slår de uventede smut med halen, som gode plots gør, og intet falder på plads før til allersidst. Skift af synsvinkel og korte, rappe afsnit gør, at jeg hele tiden blev nødt til at snuppe næste passage med.
Enkelte steder gjorde bogens layout det dog svært at afkode, at vi nu springer til noget nyt, fordi afsnittene af og til begynder på en ny side uden luft til den forrige tekst.
Sprudlende sprog
Det er længe siden, jeg har klukket så meget, mens jeg har læst en thriller. Britiske Mick Herron skriver frodigt, finurligt og opfindsomt, og han krydrer sin tekst med knastør engelsk humor og sarkasme. Sikke en nydelse at læse hans ord, og oversætter Allan Hilton Andersen har ramt en tone og stemning, som er ufattelig underholdende. Mums. Krimiguf siger jeg bare. Og trods humoren, er det også en bog, der bider fra sig og lader kritik af det engelske samfundets bærende, etablerede kræfter sive ud mellem siderne.
De særprægede agenter er beskrevet detaljeret og fint, og de er jo selvfølgelig ikke så inkompetente alligevel. Chefen for slagtehestene, Jackson Lamb, er den lurvede type, der ikke går højt op i hygiejne, han er grov og uforskammet, storforbruger af stærke karryretter og cigaretter, og så siger han aldrig nej til muligheden for at snuppe en lille lur på jobbet. Modsat de andre slagteheste/agenter har han ikke noget ønske om at komme tilbage til hovedkvarteret. Han foretrækker det dovne liv og har haft sin storhedstid som agent under Den Kolde Krig. Men Jackson Lamb er også snarrådig, udspekuleret og intelligent. Hvad hans baggrundshistorie er, er ikke tydeligt i bog nummer to, men mon ikke vi langsomt bliver klogere på Lamb igennem serien?
Der er lagt stor vægt på karaktererne og deres indbyrdes relationer.
På de første sider møder vi en kat, og på de allersidste sider en mus og ja, romanen er kattens jagt efter musen – eller omvendt. Og intet er, som det ser ud til at være i bedste britiske skæg-og-blå-briller-stil.
Døde løver er en thriller om hævn, men også en historie om kærlighed. Og det er virkelig en skøn thriller, der hæver sig væsentligt over gennemsnittet.
Døde løver, der udkom i forfatterens hjemland i 2013, vandt den fornemste engelske pris for spændingsbøger, CWA Golden Dagger Award. Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Olga.
PS: I serien om Jackson Lamb er der foreløbig udkommet seks bind. Slagteheste er første bind, og derefter følger Døde Løver. Resten af bøgerne: Real Tigers, Spook Street, London Rules og Joe Country er endnu ikke oversat til dansk.