Vinterland er skrevet af journalisterne Janni Pedersen (TV2) og Kim Faber (Politiken) og udkommer på Politikens Forlag i dag. Coveret er lavet af Harvey Macaulay, Imperiet.dk Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Journalisterne Janni Pedersen fra TV 2 og Kim Faber fra Politiken, der danner par privat, debuterer i dag med krimien Vinterland  på Politikens Forlag. En gedigen og fin politiroman, der på fornem vis blander portrætter af sårbare efterforskere og kombinerer det med en væsentlig og spændende historie om terror og om alt det, der følger med i kølvandet.

Den danske politiroman har efterhånden vokset sig stor og stærk, og det er rigtig længe siden, at man som krimilæser især skulle kigge til Sverige (eller USA) for at finde læseværdige effektive og vedkommende krimier med politiarbejde i centrum. Og lad mig lige slå det fast med det samme.

Er det en vellykket krimi, Pedersen og Faber har skrevet? Ja. En dadelfri krimi for nu ikke at vade i de samme tillægsord igen og igen. En laber debutkrimi med mundrette dialoger og en indsigt i politiarbejde og verden omkring os, der gør bogen både skræmmende aktuel og troværdig.

Juncker og Kristiansen

Historien veksler mellem især to synsvinkler nemlig de to drabsefterforskere Martin Juncker og hans tidligere makker Signe Kristiansen, der modsat Juncker stadig arbejder med personfarlig kriminalitet i København.

Juncker er efter en privat bommert blevet forflyttet til en lokalstation i en lille sløv, fiktiv provinsby på Sydøstsjælland. En by, hvor den landskendte og anerkendte efterforsker er vokset op.

I  romanen er der kærlige og skarpe portrætter af de to efterforskere, der hver slæber rundt på livsbagage, der tynger.  I Signe Kristiansens tilfælde er det især en voldsom oplevelse, hun holder hemmelig for sin mand, der spænder ben for parforholdsharmoni a la Valby.

Juncker, der er den mest interessant af de to hovedpersoner, er i en alder af 58 år flyttet hjem igen til sin demente far, der ikke altid kan genkende ham. Som skider i bukserne og går i frostvejr i bare tæer. Som kun er en skygge af den magtfulde kyniske advokat, han var engang. Og Juncker må sorgfuldt se den far, der aldrig har vist ham kærlighed, smuldre for øjnene af ham. Også hans ægteskab smuldrer. Og  samtidig må han vænne sig til et arbejdsliv langt fra begivenhedernes centrum i København – eller det viser sig selvfølgelig, at han bliver involveret i en kompleks og voldsom sag, som hans tidligere makker Signe får ansvaret for.

Terror i København

For hvem er det, der står bag den bombe, der springer midt i København kort før jul  blandt boder med gløgg og julestrik? (Hvem sagde angrebet i Berlin december  2016?) En ret overraskende, men måske alligevel ikke usandsynlig fjende. Bomben springer netop ved et julemarked foran Domhuset i København, hvor byretten holder til, bygningen med de seks store søjler og med det kendte citat fra Jyske Lov “Med Lov Skal Land Bygges” over indgangen. Den dømmende magts domæne slår revner.

Det er et kreativt plot, Faber og Pedersen har kreeret. Mon ikke parret har trukket en del på deres erfaringer som bl.a. kriminalreporter og som undrende avisjournalist? Også til at skabe fine bipersoner som f.eks retsmediciner Gösta Markman, der ikke vil kaldes svensker, men skåning, og den unge politielev Kristoffer Kirch, der har en baggrund som soldat, og som psykisk kæmper med mén efter at have arbejdet i Afghanistan.

Historien folder sig ud over 14 anspændte dage i december/januar, og Vinterland  er på mange måder en klassisk politikrimi med opklaring i centrum. Den er gennemtænkt, rå, intens, vedkommende og med en lun humor, der sniger sig ind mellem linjerne. Og så er der noget melankolsk over bogen især på grund af portrættet af Juncker – og det er bestemt positivt.

Det er ikke en krimi, hvor samfundskritikken driver ned ad siderne, og dog Vinterland.  Vinterland kredser om de politiske ændringer, der er sket i kølvandet på frygten for terror.  Og mere konstaterer end kritiserer de grænser, der hele tiden rykkes en smule, og de paragraffer og love, der igen og igen bliver skruet på.

Jeg kunne godt have undværet nogle af de talrige beskrivelser af vintervejret. Jeg har fattet, at det er bidende frostvejr og modbydeligt koldt. Og at kulden hærger brutalt. Også i overført betydning.

PS: Du kan læse et uddrag af Vinterland her