Afdeling Q: Nu har den ottende bog i Jussi Adler-Olsens serie om Afdeling Q, som mange krimifreaks har ventet på, fået en forside og en titel. Offer 2117 udkommer 14. juni.
Udgivelsesdatoen på Jussi Adler-Olsens ottende bog om Carl Mørck, Assad og Rose har længe været kendt. 14. juni udkommer den næste bog i serien om Afdeling Q.
Men i dag afslørede Politikens Forlag titel og forside på bogen.
Offer 2117 kommer bogen til at hedde. Og du kan jo selv gå i gang med at analysere forsiden og forsøge at finde ud af, hvad ottende bog handler om.
Jeg ved dog en ting. Der er en roman, der får fokus på Assad og hans baggrund, har Jussi Adler-Olsen tidligere fortalt. Vi har altså udsigt til at læse mere om Assads historie, komme ind i hovedet på ham og forhåbentlig få afsløret nogle af de mange hemmeligheder, Assad bærer rundt på.
Jeg glæder mig. Ret meget.
Her kommer bøgerne om Carl Mørck, Assad og Rose i rækkefølge:
Kvinden i buret (2007)
Fasandræberne (2008)
Flaskepost fra P (2009)
Journal 64 (2010)
Marco Effekten (2012)
Den grænseløse (2014)
Selfies (2016)
Offer 2117 (2019)
PS: Vidste du, at et hollandsk produktionsselskab er gået i gang med forberedelserne til det, der kan ende med at blive en 10 episoder lang udgave af Og hun takkede guderne?