Krimimessen 2019: I går var der 21 dage til Krimimessen i Horsens åbner fængselsdørene til årets messe. Det markerer jeg på Vild Med Krimis Facebook-profil og på bloggens Instagramprofil med et forfattercitat hver dag frem til messestart.
Følger du bloggen her på sitet og ikke på de sociale medier, så fortvivl ej – alle citater er plukket fra interviews, jeg tidligere har bragt på bloggen.
Jeg lagde ud med et citat af Jens Henrik Jensen:
Jeg vil bede den yngre udgave af mig selv om at blive ved med at være stædig. At blive ved med at være udholdende. Og sige, at jeg skal blive ved med at holde fast i min egen stil. Nu er jeg en halvgammel forfatter, der hviler mere i mig selv, men det har været en lang vej at komme hertil. Nogle bliver stjerner overnight, men jeg er jo en af de langsomste i klassen
Hvis du vil læse hele interviewet med Jens Henrik Jensen, finder du det her
I dag giver jeg ordet til den norske forfatter Torkil Damhaug, der hele to gange har modtaget Rivertonprisen, Den Gyldne Revolver, for årets bedste krimi i Norge.
Man kan lære plotskrivning, lære hvornår man skal have spændingskurver og vendepunkter, men at arbejde med karakterer er meget vanskeligt. En roman begynder ofte med, at mine personerne vokser frem, eller at der er en relation, jeg gerne vil udforske. Og her kommer empatien ind. Man skal have det, jeg kalder Pinocchio-faktoren, det at få personerne til at leve
Du kan læse hele interviewet med Torkil Damhaug her
I morgen er det engelske Clare Mackintoshs ord, der er dagens forfattercitat. Hun siger:
Det gælder om at finde tiden til at skrive. Også selvom det bliver til få ord. Det kan være svært, når jeg laver mange interviews og PR. Jeg har rejst meget i Europa – og også i USA. Heldigvis har jeg lært mig selv at skrive på et fly. Så snart vi er lettet, finder jeg den bærbare frem. Der er sådan en hvid støj på fly, og det passer mig godt. Måske bliver det kun til 100 ord, men det er 100 ord mere, end da jeg stod op. Det fungerer.
Du kan finde hele interviewet med Clare Mackintosh her
PS: I morgen, 18. marts, er det sidste dag, du kan stemme, hvis du vil have indflydelse på, hvem der bliver blandt de tre blogs, der ryger i finalen til Danmarks Bedste Krimiblogger 2019 – en pris, som Lindhardt og Ringhofs Gerningsstedet uddeler på Krimimessen i Horsens. Du kan stemme lige her
PPS: Igen i år har du mulighed for at stemme på den krimiforfatter, som du synes skal vinde Krimimessens Publikumspris. Du kan stemme på din favorit frem til søndag d. 31. marts. De nominerede er:
- Jussi Adler-Olsen
- Elsebeth Egholm
- Katrine Engberg
- Anne Mette Hancock
- Julie Hastrup
- Steffen Jacobsen
- Jakob Melander
- Lotte Petri
- Jesper Stein
- Inger Wolf
Du kan stemme her
Fælles for begge afstemninger er, at du ved at stemme kan vinde billetter til Krimimessen i Horsens.