Interview med Jo Nesbø: – Min fantasi er lidt udover det sædvanlige


Under sin research faldt Jo Nesbø over forskning, der viser, at det er ekstra vanskeligt at dræbe med kniv på grund af den fysiske nærhed, det kræver. Der er et knivdrab i romanen, og der er fokus på det intime og nære, og derfor blev titlen Kniv. Foto: Rebekka Andreasen

Den norske bestsellerforfatter Jo Nesbø er aktuel med den 12. krimi i serien om antihelten og politimanden Harry Hole. Når læserne tror, at det ikke kan blive værre, så bliver det meget værre, garanterer forfatteren

(Interviewet her er en betalt opgave for Bogmagasinet og har været bragt som tillæg  til Jysk Fynske Medier sidst i juni. )

Af Rebekka Andreasen

»Jeg ser mig selv som en forfatter, der er skipper på et skib. Jeg bestemmer, hvor vi skal hen, men sommetider er der en indre logik, en slags gravitation i historien, der gør, at historien skal et sted hen, som selv kaptajnen er nødt til at følge,« siger den verdensberømte norske krimiforfatter Jo Nesbø og fortsætter: »Jeg er nødt til at styre efter kortet, tvunget til at tage hensyn til de bundforhold og skær, der er. Sådan har det været med Kniv. Romanen er, som den er, fordi den ikke kunne være anderledes. Jeg er ikke en forfatter, der er interesseret i at give læserne det, de tror, de vil have. I bedste fald kan jeg give læserne det, de ikke vidste, de ville have.«

Jo Nesbø er netop nu på pr-tur i Danmark for at fortælle om sin 12. kriminalroman om Harry Hole. En karakter, som den norske forfatter har levet med i over tyve år, siden han skrev den første Hole-krimi i 1997. Hans bøger er solgt i så gigantisk et oplag, at det svarer til, at hver dansker har mindst syv af hans bøger stående i reolen.

Klædt i grå hættetrøje, sort T-shirt og blå jeans sidder Jo Nesbø afslappet i en sofa i et hjørne af baren på luksushotellet Nimb i hjertet af København, men vrider sig en smule på sofaens grålige stof, da han skal fortælle, hvad Kniv er for en bog.

»Det er,« siger han efter lidt betænkningstid og tager hørbart luft ind, før han fortsætter, »svært at tale om bogen uden at afsløre for meget. Kniv er på mange måder et knusende slag mod det univers, jeg har bygget op.«

Når læserne i begyndelsen af bogen møder Harry Hole, er hans liv kaos. Rakel, hans store kærlighed, har smidt ham ud, han har mistet sit job som underviser på Politiskolen, han drikker igen og er tilbage i den bygning i Sofies Gate i Oslo, hvor han boede, før han flyttede ind i Rakels bjælkehus i Holmenkollen.

Med antydningen af et smil understreger Jo Nesbø, at det ikke engang er i samme lejlighed, men i lejligheden nedenunder. Nedtur. På alle måder.

»Når læserne tror, at nu kan det ikke blive værre, så bliver det meget værre.«

Tragedien om Harry Hole

Hvor Jo Nesbø ikke er meget for at sætte ord på Kniv af frygt for at spoile, vil han til gengæld gerne sætte ord på hele krimiserien. Især efter tredje bog, Rødhals, blev det klart for ham, at historien om Harry Hole er i slægt med en klassisk tragedie.

Som 13-årig så Jo Nesbø en filmudgave af Shakespeares teaterstykke Macbeth, og historien har luret et sted i baghovedet. Ikke kun da han sidste år udgav romanen Macbeth bygget over netop det berømte stykke, men også når han har skrevet om Oslos mest sagnomspundne drabsefterforsker.

»Macbeth er måske den mest klassiske tragedie af alle om en helt, der moralsk går i hundene. Macbeth-karakteren har nok påvirket og inspireret mig til at skrive om Harry Hole, der har en drift af undergang i sig. Noget selvdestruktivt. Og så repræsenterer han modsætninger, som jeg tror, de fleste af os genkender. Derfor er han interessant at skrive om. Også efter tyve år. Han er analytisk, kynisk, men også romantiker med længsel efter nære relationer.«

Nesbø tilføjer, at Harry Hole er en outsider, en rebel, der føler sig beslægtet med de kriminelle, han jager. Samtidig er han en samfundsstøtte, en mand, der tager sin samfundsopgave seriøst, og som føler sig forpligtet til at gøre det, han er god til.

»Følelsen af at gøre noget godt er vigtig for Harry. Selvom der er kaos inden i ham, selvom han bor alene, selvom han drikker, selvom hans liv er i ruiner, så har han behov for orden, behov for at opklare drab.«

Kniv er den 12 bog om Harry Hole. Foto: Rebekka Andreasen

Krimigenren er antirevolutionær

Netop behovet for at genoprette orden peger Jo Nesbø på som en af grundene til, at millioner af læsere har kastet sig over ikke kun Harry Hole-bøgerne, men krimigenren generelt.

»Krimien som genre er dybt antirevolutionær og på mange måder konservativ, men det tror jeg, er noget, vi har brug for i en omskiftelig verden. Et drab repræsenterer anarki, og krimien og den typiske detektiv, der arbejder for etablissementet, forsøger at genopretter en slags orden. Krimien er en feelgood-genre, netop fordi ordenen bliver genoprettet, og vi bliver trygge igen.«

Musik fylder meget i Harry Hole-krimierne, også i den seneste. Ikke kun fordi Jo Nesbø er sangskriver og forsanger i det populære norske band Di Derre, men fordi musik er en effektiv måde at give kulør til karakterer på. Nesbø pointerer, at især mænd bruger musik til at fortælle andre, hvem de er. Harry Hole holder af vinylplader og har over 1500 med alt fra Sex Pistols til Duke Ellington. Mens Jo Nesbø skrev Kniv havde han især amerikansk countrymusik af Hank Williams i ørebøfferne.

Det er mere en personlig indgangsvinkel end en politisk agenda, når bogen har tråde til Afghanistan og soldater med posttraumatisk stress. De senere år har flere af forfatterens venner været ramt af panikangst. Uden forvarsel. Mænd, han opfatter som mentalt stærke. Mænd, han klatrer sammen med. Nesbø husker de historier hans far, der kæmpede på tyskernes side i 2. verdenskrig, fortalte om soldaterkammerater, der plaget af mareridt og angst begik selvmord.

»Min far gik og ventede på, at mareridtene kom. De kom aldrig. Han vidste ikke, hvorfor han gik fri. Det har ikke noget med karakter eller hårdhed at gøre. Det har at gøre med, hvad du har oplevet, og angsten kan komme pludseligt. Det synes jeg er interessant.«

Sprudlende fortælleglæde

At Jo Nesbø som otteårig flyttede med far, mor og to brødre fra Oslo til kystbyen Molde, tog ham nogle år at komme sig over. I Oslo føler han sig hjemme. Samtidig har han en udlængsel og skal passe sit forfatterskab og rejser ofte. Det sydlige Thailand er blandt favoritstederne. Kniv er skrevet i netop Thailand, men også i Spanien, Grækenland, Italien, USA og hjemme i Oslo.

Allerede som barn var Jo Nesbø fascineret af, hvad ondskab er, og som syvårig tryglede han sin far om at læse højt af William Goldings Fluernes herre, fordi han var betaget af det blodige bogomslag. Som ung slugte han hårdkogte amerikanske krimier af Lawrence Block og Jim Thompson, ligesom han læste Sjöwall Wahlöö. Blandingen af hårdkogt amerikansk krimi og skandinavisk socialrealisme er smittet af på Harry Hole-universet. At skrive er for Nesbø en reaktion på at læse, akkurat som det at lave musik er en reaktion på at lytte til musik. Jo Nesbø fisker mobilen frem for at finde et citat af den berømte norske forfatter Johan Borgen, hvis biografi han netop har læst.

»Han siger: ’Den som aldrig har erkendt, at han er med til at digte, han har aldrig læst en bog.’ Det synes jeg er meget præcist.

Han tøver et øjeblik, inden han fortsætter:

»Jeg har stillet mig selv spørgsmålet: ’Vil jeg være villig til at ofte fire år af mit liv på at skrive en fuldstændig fantastisk roman, hvis ingen nogensinde fik at vide, at jeg stod bag?’ Jeg er ærlig, når jeg svarer ja. Selvfølgelig skriver jeg af egoistiske grunde, det drive, der gør, at jeg har lyst til at blive en berømt og anerkendt forfatter. Men behovet for at fortælle en god historie, som sad man med gode venner omkring et bord, glæden ved at skrive, glæden ved at bidrage med noget, der glæder andre, er faktisk større.«

At hans fantasi og fortælletrang en dag skal slippe op, er Jo Nesbø ikke bekymret for. På et tidspunkt tog han en dybdegående psykologisk test, der afslørede, at han lå midt på skalaen på alle parametre, bortset fra et: fantasi.

»Den lå så højt, at havde jeg scoret højere, så var jeg sikkert blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det er vel det eneste, jeg har, som er lidt ud over det sædvanlige.«

PS: Jo Nesbøs anbefalinger til sommerlæsning:

Jeg anbefaler to ældre hårdkogte kriminalromaner af amerikanske Jim Thompson: The Killer Inside Me fra 1952 og Pop. 1280  fra 1964. Sublime fortællinger. Læs dem. Thompson er en af mine favoritforfattere.

Selv skal jeg læse Solo af Jesper Stein. Den glæder jeg mig til.

PPS: Læser du med fra en pc, så finder du Bogmagasinet elektronisk lige her

Vil du læse min anmeldelse af den 12. bog om Harry Hole, så finder du anmeldelsen her

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.