Anmeldelse: Blodengel sæson 2 – Åndemaneren – af Lotte Petri 2


Anden sæson af Lotte Petris Blodengel er netop udkommet på Mofibo.

Anmeldelse: Den danske krimiforfatter Lotte Petri propper ofte både videnskabelige og overnaturlige elementer ind i sine drabelige fortællinger. I Blodengel sæson 2 – Åndemaneren – er der fokus på grønlandsk overtro. I bedste Lotte Petri-stil er der selvfølgelig bestialske og grumme elementer i bogen også.

Den første sæson af Lotte Petris såkaldte Mofibo Original, Blodengel – Tandsamleren, blev en stor succes blandt Mofibos lyttere og læsere. Med mere end 10.000 streaminger sidste sommer strøg krimiserien ind som nummer ét på listen over mest streamede lydbøger.

Nu, cirka et år senere, er forfatteren klar med anden sæson Blodengel – Åndemaneren.

Jeg har læst historien som e-bog, men den findes også som lydbog hos Mofibo. Og alle ti afsnit er allerede “løsladt”, så du kan lytte/læse løs – hvis du altså har abonnement.

Lotte Petris hittepåsomhed er stor uanset hvilken historie, hun kaster sig over, men hvor jeg ikke var så begejstret for Djævelens værk, synes jeg, at de to sæsoner af Blodengel er væsentlige bedre, meget underholdende og godt fortalt. Og originale. Så altså: Blodengel – Åndemaneren – er en original Mofibo Original. Sådan!

Hovedpersonen Sofie Engell er psykolog og efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Og så er hun chef for en særlig enhed E-Gruppen, der bliver kaldt til Grønland for at hjælpe med en sag om et ungt, forelsket grønlandsk par, der findes døde efter en jagttur. Hurtigt viser efterforskningen, at der er tale om dobbeltdrab.

Ved at grave lidt i arkiverne finder Engell og co. ud af, at flere lokale dødsfald ikke skyldes ulykker eller selvmord, og så går jagten ind på den afskyelige snemand – eller i hvert fald en drabsmand, der færdes hjemmevandt i den barske natur, som bevæger sig som et spøgelse gennem landskabet og efterlader rædsel og utryghed i sit kølvand. Måske en fjeldgænger, der af fri vilje drager ud i fjeldet for at slå sig ned og som nu har fået dyriske eller dæmoniske kræfter?

Udover Sofie Engells synsvinkel fortælles historie også i korte afsnit fra kollegaen Walters synsvinkel og fra den grønlandske politibetjent Pipaluks synsvinkel. Indimellem bliver vi som læsere også indviet i gerningsmandens tanker.

Krimier, der går under betegnelsen Arctic Noir, har ofte sin geografiske placering på Grønland. Fotoet er fra det verdenskort, der hænger i min stue. Måske du kan se mine bogreoler genspejle sig i billedet? Foto: Rebekka Andreasen

Angst og traumer

Engell kæmper ikke kun med at fange den potentielle seriemorder, hun har også en indre kamp med angst efter nogle voldsomme og traumatiserende oplevelser. Hende, blodenglen, kan jeg rigtig godt lide. Hun kæmper også mod det barske og iskolde klima, og for en læser, der har hang til at blive mindre munter om vinteren, kunne jeg straks identificere mig med, hvordan det manglende dagslys bliver en væsentlig faktor, der kan spænde ben for arbejdsindsatsen.

De danske betjente har alle en armslængde skepsis til den grønlandske overtro, og indimellem blev jeg en anelse træt af deres: der-findes-ikke-ånder- snak, for hvis gerningsmanden tror, at der findes ånder, er det jo unægteligt noget, der skal tænkes på i efterforskningen – uagtet hvad efterforskerne selv mener. Og indimellem bliver sproget en anelse for formelt og stift til min smag.

Tilgengæld er der gode beskrivelser af miljø, og Grønland bliver næsten endnu en hovedperson i fortællingen. Pelshuen af for forfatterens originalitet, for den ildevarslende og rædselsvækkende stemning, uhyggen, der som en voldsom orkan bruser ud over siderne, og fornemmelsen af det stålblå lys og den bidende frost, der siver ud og forplanter sig til selv den varmeste solseng. Og så er der fine sidehistorier om kærlighed og forældre/barn-forhold.
Iskrimi kalder forfatteren selv genren, som forlagsfolk har døbt Arctic Noir.

I øvrigt er Lotte Petri opvokset tæt på et psykiatrisk hospital, hvor hendes far var overlæge. Familiens nabo var et patientkollektiv. Hun har fortalt, at når der var patientflugt blev børnene låst inde, mens de voksne ledte efter de undslupne, indimellem farlige patienter. Mon ikke det har været med til at nære forfatterens fantasi?

PS: Snupper du lydbogsversionen får du fornøjelsen af skuespiller Dan Schlosser mørke og skønne stemme.

PPS: Første sæson af Blodengel – Tandsamleren – udkommer som papirbog 1. oktober på People’s Press. Det er også en underholdende og ret spændende krimi.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 thoughts on “Anmeldelse: Blodengel sæson 2 – Åndemaneren – af Lotte Petri

  • Helle Klitgaard

    Jeg er lige gået gang med sæson 1, det er lige før jeg glæder mig, til min mand skal på arbejde igen så jeg kan lytte noget mere – jeg sidder ikke med høretelefoner, når jeg er sammen med andre.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Hej Helle

      Så må du få sendt manden på arbejde snart… Første sæson er også rigtig spændende. Og temmelig uhyggelig. God lyttelyst.

      Bedste hilsner fra
      Rebekka