Berger og Blom

Interview med Arne Dahl – BogForum 2018

– Jeg er ikke færdig med Berger og Blom. Men det bliver en fritstående historie, og ikke en del af trilogien. Og måske lykkes det mig en dag at skrive en standalone – det har jeg ikke været så god til, siger den svenske forfatter lunt. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum 2018: Et af højdepunkterne på BogForum 2018 var for mig en snak med den svenske forfatter Arne Dahl. Han er aktuel med Midtvand, der er tredje bind i serien om Sam Berger og Molly Blom. Læs hvad der kom ud af vores snak her. 

Det er sen fredag eftermiddag på BogForum, da jeg har aftalt et kort interview på tomandshånd med den svenske forfatter Arne Dahl. Bag forfatternavnet gemmer litteraturkritiker og forfatter Jan Arnald sig, og jeg har kun talt kort med ham tidligere. Så selvom vores tid til snak er begrænset, da Jesper Stein om mindre end tyve minutter skal interviewe ham på Rød Scene, så har jeg set frem til mødet.

Jeg er fan. Hvis jeg havde interesseret mig glødende for fodbold, havde man måske kaldt mig fanatisk.

For mig er Arne Dahl en af de allerstørste krimiforfattere. Nogensinde. For mig står han for alt det, jeg elsker ved krimigenren lige fra knaldhamrende spændende historier til sylespidse miljøbeskrivelser, overraskende, komplicerede og uigennemskuelige plots, naturtro dialoger og masser af spænding og underholdning i absolut topklasse. Og interessante karakterer, som jeg med fryd følger, fordi jeg må vide, hvordan de udvikler sig.

Og så har Arne Dahl (og hans danske oversætter Anders Johansen) flair for at få sproget til at danse.

Flere gange i løbet af vores snak, som er en herlig blanding af dansk, svensk og engelsk, nævner Arne Dahl ordet tight – stram. At han med de tre bind om Berger og Blom (Skyggezone, Indland og Midtvand) har haft lyst til at skrive en mere stram fortælling med mindre komplekse og komplicerede handlingsforløb, med færre hovedpersoner. Og med vægt på det psykologiske frem for storpolitik.

Fra den ydre til den indre verden. En mere snæver fortælling, hvor han havde mulighed for at komme endnu længere ind i hovedet på sine hovedpersoner.

Jeg synes nu, at Berger og Blom-serien er temmelig kompleks og kompliceret – bare på en anden måde end hans bøger om A-gruppen eller Opcop.

“Berger og Blom er ikke så stabile, sympatiske og likeable, som Paul Hjelm f.eks. er, og det har været en stor udfordring at skrive om personer, man måske ikke rigtig synes om og ikke ved, om man kan stole på. Og det har været en udfordring at skrive om personer, der ikke har et normalt liv. Men det var netop det, jeg ville med serien,” forklarer Arne Dahl.

Hans arbejdsmetode med den nye serie har også været anderledes. Selvom han har haft en struktur for historierne, har haft skelettet til fortællingerne klar, har han skrevet mere spontant og set, hvordan bøgerne har udviklet sig. Og han er selv blevet overrasket over, hvad det har ført med sig.

“Når man har skrevet så mange krimier, som jeg har, så bliver jeg sjældent overrasket, når jeg læser krimier. Men netop med trilogien her er jeg selv blevet overrasket, fordi historien har udviklet sig og har taget drejninger, jeg ikke kendte på forhånd. Det har været ekstra sjovt – selvom det også har været svært,” forklarer Arne Dahl.

Den seneste bog om Berger og Blom hedder Midtvand – og er et begreb hentet fra dykkerverdenen. Netop der, hvor du som dykker mister orienteringen og ikke ved, hvad der er bund eller overflade. Der, hvor du fuldstændig mister orienteringen. Og det passer perfekt til den paranoide og klaustrofobiske stemning, som Arne Dahl gerne ville skabe med bøgerne. Og Sam Berger må flere gange igennem midtvandet – der, hvor risikoen for fejl og fare er allerstørst.

“Jeg elsker vand og havet, jeg bader gerne, og jeg snorkler også. Men jeg dykker ikke selv,” forklarer Arne Dahl og føjer til, at han som forfatter opsøger det, han er angst for. Det mørke dybe endeløs hav – og tanken om at dø druknedøden.

“Krimien er ikke en trend, den er noget helt fundamentalt, og den gode krimi har en funktion for det moderne menneske. En nærmest terapeutisk funktion, hvor vi finder trøst og velbehag, når kaos bliver genoprettet og alt det irrationelle og skræmmende ikke svæver i det uvisse til slut, men får en form for forløsning.”

20 år som Arne Dahl

I år er det 20 år siden, han debuterede som Arne Dahl med krimien Ondt blod, og skal han slå ned på én begivenhed i hans forfatterkarriere, der har gjort ekstra indtryk, så var det første gang han mødte hele ensemblet, der spiller med i filmatiseringen af bøgerne om Paul Hjelm fra Stockholm Politi og A-gruppen.

“Det var virkelig syrealistisk. Nu havde jeg levet med karaktererne så længe, de havde været en stor del af mit liv, og pludselig stod skuespillerne, der skulle give dem liv i tv-serien, lige der foran mig.”

Og ja. Selvom man hedder Arne Dahl, selvom ens bøger er oversat til 32 sprog,  selvom man er den slags forfatter, der er landet på BogForum i Bella Center efter en succesrig turne i Tyskland, hvor der ikke sjældent dukkede 700 – 800 mennesker op, ja, så kan man sagtens blive usikker, når man sidder alene og skriver.

“Indimellem tvivler jeg også,” siger han, der er er nomineret til den prestigefulde The Ripper Award, som landsmænd som Håkan Nesser og Henning Mankell tidligere har vundet.

Med et lunt smil indskyder han, at nu må det snart være hans tur til at nappe den pris.

Jeg håber, han vinder. Jeg synes, han fortjener den.

Selv er Arne Dahl meget glad for sin serie om Berger og Blom. Da jeg i de sidste minutter af vores samtale spørger den svenske forfatter om, hvilket råd han ville give til sit yngre Arne Dahl-jeg, hvis han kunne, tænker han sig om et øjeblik, før han svarer:

Fortsæt som du gør – du gør det godt. Men du kommer til at stramme dine historier op. Du kan ikke have plads til tre sider om musik, og du mister måske lidt ved ikke at bruge tid på at skrive om karakterer, der henter børn i børnehave. Men du kommer tilgengæld helt tæt på. Og det bliver godt.

PS: Interviewet her er skrevet i toget på vej hjem fra BogForum. I fredags, da jeg tog modsatte vej fra Aarhus til København, skrev jeg anmeldelse af Adrian McKintys tredje Sean Duffy-krimi. Læs eller genlæs den her

 

Anmeldelse: Midtvand af Arne Dahl

Især Sverige har fostret forfattere, der har bidraget til at gøre politiromanen som genre populær i Norden. Der er selvfølgelig Sjöwall og Wahööl, men det er heller ikke til at komme uden om Arne Dahl. Selvom hans to hovedpersoner i Midtvand, Sam Berger og Molly Blom, må klare sig selv og ikke længere er ansat af henholdsvis Stockholms politi og den svenske pendant til PET – Säpo.

Anmeldelse: Så. På med den kritiske brille. Arne Dahl er en af mine absolut favoritforfattere, og jeg må ikke falde i ukritisk-lalleglad-over-at-der-er-udkommet-endnu-en-Dahl-krimi-fælden. Problemet er bare, at Midtvand er fænomenal. Bogen, der er et anmeldereksemplar, udkommer i dag på Modtryk.

Med boblende lethed og kaskader af overskud hvad enten det handler om miljøbeskrivelser fra skærgården eller om karakterer, plot, sprog eller historiens fremdrift og flow, fortæller Arne Dahl en kringlet og kompleks krimifortælling, der har mange facetter, og som overlegent samler trådene fra de to forrige bøger i serien om Berger og Blom. Der er endda en lille hilsen til A-gruppens Paul Hjelm i begyndelsen af bogen.

Alting falder i hak. Og endelig finder Sam Berger, hvis karriere i Stockholms politi for længst er fortid, ud af, hvad der er op og ned. Men først må han flere gange igennem midtvandet – der, hvor risikoen for fejl og fare er allerstørst. Netop der, hvor du som dykker mister orienteringen og ikke ved, hvad der er bund eller overflade. Der, hvor du fuldstændig mister orienteringen.

Som læser er du også i midtvand flere gange – men på den knap så farlige måde. Det er nemlig svært at forudse, hvor Dahl fører dig hen i næste uhyggeligt velkomponerede linje. Frem til bogens allersidste sider, er der stadig hemmeligheder, der mangler at blive afsløret. Og karakterer, du ikke aner om taler sandt. For hvem kan du egentlig stole på? Det er også spørgsmålet, der runger højt i Sam Bergers kaotiske og bedrøvede indre: hvem tør han have tillid til?

Og hvad med bogens centrale og stærke kvinder? Molly Blom, der har en baggrund i Säpo, og Deer ((Desiré) Rosenqvist, der er Bergers tidligere makker – tør de stole på Berger? Paranoiaen florerer i undercover-under-radaren-land.

Der er massive og raffinerede lag i Midtvand, og det er vanskeligt at give et referat af krimien uden at afslører for meget. Men jeg forsøger:

Sam Berger er han på flugt, mistænkt for et drab, han ikke har begået. Han er træt, traumatiseret, udmattet og modløs. Og Molly Blom ligger i koma på sygehuset. Med hjælp fra August Steen, chef for Säpos afdeling for efterretninger, flygter han ud til den sydligste skærgård og isolerer sig på en lillebitte ø. Mens han ensomt forsøger at navigere i et net af løgne og skjulte dagsordener. Og længes inderligt efter de tvillingedrenge, som Bergers ekskone tog med til Paris i første bog.

I et interview på Modtryks site siger Arne Dahl:

Og selv om bøgerne om Sam & Molly var tænkt som et skridt væk fra min tidligere, ekstreme samfundsbevidsthed – jeg ville væk fra en politisk virkelighed, som føles mere og mere kvælende – så er effekten mærkeligt nok blevet samfundsbevidst. Vi er jo havnet et sted, hvor alt det vi troede var uforanderligt og trygt – humanismen, demokratiet, den basale tillid, den relative sikkerhed i vores gader – pludselig er blevet usikkert.

Arne Dahl skal ikke holde styr på et stort politikollektiv i denne krimiserie, alligevel er Midtvand fuld af forskellige tråde. Og storpolitikken og samfundskritikken har sneget sig ind i fortællingen, selvom det oprindeligt ikke var den svenske forfatteres plan. Det er en kriminalroman, der trækker tråde til andre steder end Sverige, og en krimi, som tegner et billede af et samfund, der bliver mere og mere goldt og inhumant på alle planer. Et samfund, hvor terroren lurer, hvor man konstant spejder efter en fjende, man ikke aner hvem er, og hvor mistillid og mistro er stærk.

Spring ud i det, dyk ned i Midtvands mørke og svøm med på en krævende, farlig, underholdende, uforudsigelig og suveræn oplevelse – elegant guidet af en af krimigenrens helt store mestrer.

Og vær bevidst om, at de små fisk, vraggodset og de små referencer, der måske i første omgang virker ubetydelige, når du usikkert svømmer forbi i mørket, alle har deres plads i historien.

Foto fra Krimimessen i Horsens 2018. Den svenske forfatter Arne Dahl på Modtryks stand. Han fik Indland-puden med hjem. Du kan møde forfatteren på BogForum 2018. Foto: Rebekka Andreasen

For at få mest ud af den overordnede historie igennem alle tre bind, bør du læse bøgerne i rækkefølge. Altså Skyggezone først, Indland og til sidst Midtvand. I øvrigt udkommer andet bind i serien også i dag – som paperback.

Med Midtvand falder meget på plads, men det stopper ikke med en trilogi. Heldigvis skriver Arne Dahl i øjeblikket på endnu en Berger og Blom-krimi.

Kommer du til BogForum 2018 den 26. – 28. oktober i Bella Center, kan du der møde den svenske forfatter. 

PS: Interesseret i en læseprøve? Du kan læse de første tre kapitler af Arne Dahls Midtvand her

PPS: Også tommelfinger op til Anders Johansen, der har oversat bogen.

Anmeldelse: Skyggezone af Arne Dahl

Arne Dahl er klar med første bog i en helt ny serie om efterforsker Sam Berger. Foto: Sara Arnald

Med Skyggezone tager Arne Dahl hul på en ny spændingsserie om efterforskeren Sam Berger. Foto: Sara Arnald

Anmeldelse: Med Skyggezone tager svenske Arne Dahl hul på en ny serie. Glem Europa, storpolitik og avancerede it-systemer.  Vi er back- to-krimi-basic: Et par efterforskere og en lokalt forankret historie. Skyggezone er en modbydelig god thriller og flødeskum for krimifreaks.

Om det er fordi, jeg savnede Paul Hjelm, Kerstin Holm og de andre fra A-gruppen, eller om det er fordi, jeg som læser bliver kastet ind i historien, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg blev forvirret efter at have læst de første kapitler af Arne Dahls Skyggezone. Flere gange måtte jeg bladre tilbage for lige at hitte rede på, hvordan tingene hang sammen.

Efter en lidt forvirrende start, var jeg hooked. Fuldstændig hooked. Skyggezone er en modbydelig god thriller.

I bogen møder vi Sam Berger, der er en midaldrende efterforsker fra Stockholms Politi. Han har ikke tid til at nyde Vitabergsparken, der ligger tæt på hans hjem i den stockholmske bydel Södermalm, for han er stort set på arbejde konstant. Desuden er hans ekskone rejst med parrets tvillingedrenge, så hvem skulle han egentlig gå i parken med?

En 15-årig svensk pige er blevet kidnappet på vej hjem fra skole, og Sam Berger er bange for, at der er en seriemoder på spil. En seriemorder, der går specifikt efter netop 15-årige piger. Han begynder sin egen, uofficielle efterforskning. Og får hjælp fra en lidt uventet kant – Molly Blom hedder kvinden, der også er interesseret i at efterforske sagen. Berger og Blom bliver udsat for lidt af hvert i løbet af de syv dage, handlingen udspiller sig.

Intet er, som det ser ud til. Overraskelser, tvists og grum uhygge – bered dig på det hele og hold godt fast. Skyggezone er fuld af tempo, og Arne Dahl mister aldrig overblikket, selvom han lader historien spurte ud over enge med aspetræer, ind i meterhøje hemmelige skovhuler og i lydisolerede rum, der emmer af angst og ulykke.

Det er afsindig spændende læsning. Og skrevet med velvalgte og veloplagte ord. Det er nok på sin plads med kredit til oversætter Anders Johansen også. (Oversættere er ikke sjældent usynlige i anmeldelser. Læs eller genlæs mit interview med oversætter Kirsten A. Nielsen her)

Skyggezone handler mere om menneskelige relationer end om storpolitik. Også det mestrer Arne Dahl, der med Skyggezone introducere makkerparret Berger og Blom.

Skyggezone handler mere om menneskelige relationer end om storpolitik. Også det mestrer Arne Dahl, der med bogen introducerer makkerparret Berger og Blom.

Barndomstraumer og hemmeligheder

Sam Berger samler på eksklusive ure – han er simpelthen fascineret af urværk. Men ellers passer hovedpersonen meget godt på prototypen af en roman-detektiv. Selvom det kan lyde som en kliche med en enlig efterforsker, der har et problematisk forhold til både sin ekskone og chef, og som bruger det meste af døgnet på sit arbejde, bliver det aldrig forudsigeligt eller kedeligt. Bogen er interessant. Grådigt lappede jeg siderne i mig. Her er suspense for fuld hammer.

Som det gør sig gældende for også andre af Arne Dahls krimier, så er opklaringsarbejdet i Skyggezone ikke muligt kun ved hjælp af logik og beviser, næh, det kræver også intuition og vidtstrakt involvering fra efterforskerens side.

Hvor Arne Dahl især med sin Opcop-serie ser ud i verden, ud i Europa, har han denne gang gjort historien mindre og centreret den om barndomstraumer og fortrængte, mørke hemmeligheder.

Men tag ikke fejl – der er tråde, der griber ud i verden, og bogen slutter med en cliffhanger af rang, så der er linet op til den næste krimi i serien, der måske bliver en bredere historie. En historie, som Arne Dahl i øvrigt allerede er i gang med at skrive.

Det, der gav Arne Dahl ideen til Skyggezone, var en enkelt scene, der plantede sig i hans hoved: En mand og en kvinde på hver sin side af et forhørsbord, et intensivt forhør og et pludseligt skift i magtbalancen, i dynamikken mellem de to. Det er en sekvens, der fylder meget i bogen. Nyd den. Den er mesterlig. Som resten af bogen flødeskum for krimifreaks. Hyggekrimi? Glem det. Det er barske sager.

PS: Arne Dahl er et pseudonym for litteraturkritiker, tidsskriftredaktør og forfatter Jan Arnald

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her