Interview med Sofie Sarenbrant


Interview: Den svenske bestsellerforfatter Sofie Sarenbrant er aktuel med syvende krimi i den populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld. Med bogen ønsker hun at sætte fokus på psykisk sygdom og den skam, der kan følge i kølvandet på at være psykisk skrøbelig.

(Artiklen skrev jeg oprindeligt til Bogmagasinet, der følger med Jysk Fynske Medier – artiklen blev bragt i begyndelsen af november, men nu kommer den også her.)

For nylig blev Sofie Sarenbrant kåret som Sveriges bedste krimiforfatter 2019. Foto: Rebekka Andreasen

»Cirka fire mennesker begår selvmord i Sverige. Hver dag. Det er langt flere, end der dør i trafikken. Psykisk sygdom kan ramme hvem som helst, når som helst og i alle samfundslag. Også selv om du er succesrig udadtil. Angst er ikke rationel.«

Krimiforfatter Sofie Sarenbrant søger øjenkontakt, og hendes blik er alvorligt. Som vil hun sikre sig, at ordene siver ind.

Skammekrogen, der er forfatterens seneste bog på dansk, er dedikeret til hendes fætter Bjarne. For fire et halvt år siden havnede han i den triste statistik. 40 år gammel. Selvmordet satte et væld af følelser og tanker i gang: skyld, skam og sorg efterfulgt af ubesvarede spørgsmål.

»Mit mål er først og fremmest at skrive en spændende kriminalroman, som læserne ikke kan slippe, men kan jeg skabe fokus på et vigtigt emne, er det herligt. Skammekrogen er en mørk historie, og jeg brænder for temaerne i bogen. Psykisk sygdom er tabubelagt og svært at tale om. Og forstå. Både for dem, der er syge, og for deres nærmeste kan det været et helvede. Man bør netop have en åbenhed omkring det for ikke at blive fastlåst i ensomhed og skam, for så kan det gå helt galt. Det håber jeg, at bogen kan være med til at sætte fokus på.«

Sofie Sarenbrant pointerer, at hun med åbenhed ikke mener et opslag på Instagram, men at man betror sig til sine nærmeste. Søger hjælp. Så selvmord ikke bliver eneste udvej.

Desperat teenager

I Skammekrogen møder læserne en 13-årig pige, der en aften er så desperat, at hun i Stockholm-forstaden Bromma, hvor Sofie Sarenbrant i øvrigt selv bor, lægger sig ned på sporvognsskinnerne.

Som forfatter med livlig fantasi og som mor til døtre på 12 og 15 år, var det ikke svært at give pigen en troværdig stemme. Alligevel var enkelte scener ekstra svære at skrive for Sofie Sarenbrant. Fordi de var rå og brutale. Som virkeligheden indimellem er.

»Det er sundt og naturligt, at forældre ikke ved alt om deres børn, og børn skal lave fejl for at lære. Men jeg har altid forsøgt at vise mine egne børn, at uanset hvad de gør af fejltagelser og dumheder, så kan de komme til os forældre, uden at vi dømmer eller bliver vrede. Det sidste, jeg ønsker, er, at de ikke tør betro sig,« siger Sofie Sarenbrant og tilføjer lunt, at hun håber, strategien virker.

Og ja, det er en kritik af lange ventelister og manglende rettidig hjælp, når hun i bogen lader en mor fortvivlet kæmpe for at få akut psykologhjælp til sin datter.

Læserne efterlyste bøger

Da Tiggeren, den femte krimi om kriminalinspektør Emma Sköld, udkom i 2016, var det på grund af bogens storslåede afslutning svært for forfatteren straks at begynde på endnu en bog i serien. Bogen kunne, påpeger Sofie Sarenbrant, fungere som en afslutning på serien. Derfor skrev hun en krimi med et nyt persongalleri, og selv om læserne tog godt imod bogen, savnede de Emma-serien og den moderne karrierekvinde fra Stockholms Politi.

»Det kom bag på mig, at Emma betød så meget, at hun var vigtig for læserne. Det motiverede mig til at fortsætte med både bind seks og syv. Der kommer også en ottende bog i serien.«

At læserne kan lide Sofie Sarenbrants bøger, vidner to millioner solgte eksemplarer også om. Sofie Sarenbrant forklarer, at Emma Sköld har udviklet sig fra at være en brik, der skulle passe ind i et bestemt plot, til at få mere plads, så karakteren og hendes relationer kan foldes mere ud.

Siden debuten i 2010 er det blevet til ti bøger, der er solgt i to millioner eksemplarer.

»Jeg har mange ideer og emner, jeg gerne vil fortælle om. Det er min drivkraft. Og eftersom det er ganske krævende at skrive en bog, så tænker jeg, at hvis jeg pludselig holder et par års pause, så kommer jeg aldrig i gang med en bog igen. Hellere udnytte flowet, og at jeg er inde i en god proces,« ler Sofie Sarenbrant.

PS: Forfatteren ser ofte scenerne for sig som en film, når hun skriver. Og som barn optog hun gyserfilm med vennerne og fyldte derfor badekarret med ketchup.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.