Årsarkiver: 2023


Streaming: Seværdig dansk krimiserie på YouSee

Tv-serie: Josephine Park, Jakob Cedergren og Jacob Lohmann har hovedrollerne i en ny krimiserie, som du kan streame på YouSee. Og det er på grund af deres stærke præstationer, at du skal se de fire afsnit af 45 minutters varighed. Serien er YouSees første miniserie. Jeg håber, at der kommer flere stærke YouSee Originals i netop det her format. Ikke et ord hedder miniserien, der er en blanding mellem en krimi og et drama. Det er historien om et parforhold i opløsning. Og en fortælling om kompliceret sorg, skyld og … [Læs mere]


Glasnøglen 2023 går til finske Max Seeck

Glasnøglen/krimipris: Max Seeck. Navnet klinger lidt af Tyskland, men forfatteren bag navnet er finsk og født og opvokset i Helsinki. Årets Glasnøgle, den store nordiske pris for bedste kriminalroman, er netop blevet tildelt Max Seeck for Zetterborg-sagen, der udkom på dansk sidste år på Gutkind. Det er Skandinaviske Kriminalselskab, der uddeler prisen. Det er et samarbejde mellem de fem nordiske organisationer: Det Danske Kriminalakademi (som jeg selv er medlem af), og de skandinaviske pendanter: Finska Deckarsällskapet, Isländska Kriminalsällskapet, Rivertonklubben i Norge og Svenska Deckarakademin. Prisen, der er opkaldt efter en … [Læs mere]


Krimimessen i Horsens 2023 – i billeder

Krimimesse: Her dagen efter en forrygende weekend på Krimimessen i Fængslet i Horsens, er jeg stadig helt høj på gode oplevelser. Krimi- og spændingsgenren sprudler, lever, udvikler sig og har det godt. Og så er krimigodtfolk altså bare de bedste! Her følger et lille udvalg af billeder fra årets messe. Alle billederne er taget af fotograf Jens Jessen, og jeg har fået lov til at dele dem her på bloggen. På gensyn i Horsens den 16. og 17. marts 2024.                     … [Læs mere]


Krimimessen 2023 – også med kemi og sprog

Krimimessen i Horsens: I morgen begynder Krimimessen i Horsens 2023. Der kommer  spændings- og krimiforfattere fra både udlandet og Danmark til Fængslet i Horsens til en herlig weekend, der er krimiguf for alle os, der knuselsker genren. Der er også kemi og sprog på programmet. Jeg drager snart mod Horsens til det, jeg altid glæder mig til nemlig Krimimessen i Horsens og en weekend i Fængslet sammen med forfattere, journalister, bloggere, forlagsfolk, læsere, bibliotekarer, politifolk, krimieksperter, podcast-guruer og andet krimigodtfolk. Jeg er så heldig at have fået lov til at … [Læs mere]


Tre krimier (plus lidt flere) jeg glæder mig til at læse i marts 2023 2

Krimiguf: Selvom jeg har skruet gevaldigt ned for anmeldelser, betyder det ikke, at jeg ikke læser. Jeg læser både i forbindelse med arbejdsopgaver, og jeg har også altid gang i en thriller eller kriminalroman i min fritid. Der er masser af godt krimiguf derude. Her er tre bøger, jeg glæder mig til at læse/lytte til i marts. (Ikke reklame – jeg køber selv bøgerne.) Det femte vidne af Michael Connelly – udkommer på Klim den 10. marts. Oversat af Rasmus Hastrup. Måske du kender den fremragende serie om politimanden Harry … [Læs mere]


Det Danske Kriminalakademis priser 2023

Priser: Så har juryen voteret, og Det Danske Kriminalakademi er klar med årets vindere: Palle Rosenkrantz-Prisen for bedste udenlandske krimi eller spændingsroman går til den finske forfatter Arttu Touminen for Sendebuddet, romanen er oversat af Siri Nordborg Møller og udgivet af Modtryk. Med prisen følger 10.000 kr. Harald Mogensen-Prisen for den bedste danske krimi eller spændingsroman går i år til Torben Munksgaard for Damevennens død, udgivet af Modtryk. Med prisen følger 15.000 kr. Samtidig betyder prisen, at bogen nomineres som Danmarks kandidat til den store nordiske krimipris Glasnøglen, der uddeles … [Læs mere]


En læsehests bekendelser: Det at læse en fysisk bog er jo fantastisk 7

Lydbøger kontra fysiske bøger: Længe har jeg været vild med at lytte til gode historier. Til podcasts, til radioudsendelser og til bøger. Jeg lytter fra sofaens dyb, når jeg laver mad, sidder i toget, luger ukrudt i haven eller går tur i skoven. Jeg kan også finde på at tage høretelefoner med i seng og få en bid godnathistorie via lyd. At læse fysiske bøger har dog også sine helt klare fordele. Måske havde jeg lidt glemt det, men det var rart med en påmindelse. At lytte til historier via … [Læs mere]


Interview med forfatter Britt Nørbak

Forfatterinterview:”Jeg har skrevet en realistisk løgnehistorie om kvinder i fængsel.” Sådan sagde journalist og forfatter Britt Nørbak, da jeg for nylig interviewede hende til Jysk Fynske Mediers Bogmagasinet. Hun er aktuel med spændingsromanen Missionen, der udkommer i næste uge på Superlux. En roman, der ligesom første bog om Julie Røpke, Instinkt, især foregår i et fængsel. Læs mit interview med Britt Nørbak her. Britt Nørbak er klar med andet fritstående bind i en spændingstrilogi, der foregår i et lukket kvindefængsel. Kvinder udgør fem procent af de indsatte, men får sjældent … [Læs mere]