En fåret krimi

Forleden fik jeg en gave af min herlige genbo, lad os kalde ham Mikkel. For det hedder han. Mikkel havde et fåret udtryk i ansigtet, da han rakte mig en bog og sagde, at det lige var noget for mig.

I bogen møder du bl.a. Cloud – det får i flokken med den tykkeste uld. Willow – det næsttavseste får i flokken hvilket ingen beklager. Og Miss Maple – det klogeste får i flokken, måske det klogeste får i Glennkill, og muligvis det klogeste får i hele verden.

Nysgerrigt studerede jeg bogen, der umiddelbart lignede enhver anden krimi. Men. Så nærlæste jeg bagsiden. Og den første side. Da gik det op for mig, at min genbo havde foræret mig en fårekrimi. Ja, du læste rigtig.

Forfatteren er tysk, handlingen foregår i Irland, og persongalleriet består især af en flok får. Miss Maple – sådan hedder det klogeste får i Glennkill naturligvis. Og det er hende, der står i spidsen af efterforskningen, da fåreflokken en tidlig morgen finder deres hyrde George dræbt.

Fårene sætter sig for at finde ud af, hvem der har dræbt ham, og Miss Maple ræsonnerer hurtigt, at det ikke er en ulv, der har taget livet af hyrden, for han er blevet myrdet med en spade. Og derfor går jagten ind på en tobenet morder.

Jeg har googlet lidt, og bogen får gode ord med på vejen. Den lyder godt nok spøjs, men hvis man kan sluge bogens præmis, så kan det godt være, at en god hyggekrimi er i vente. Jeg giver lyd, hvis jeg får den læst.

Har du mon læst bogen, der udkom på dansk i 2006?

PS: Husk at du frem til den 13. oktober kan stemme til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Jeg vil blive meget glad for en stemme på vildmedkrimi.dk, som er andensidst på “stemmesedlen”.

PPS: I aftes var der premiere på den norske tv-thriller Monster. Har du den norske kanal NRK1, så kan du der se serien med danske undertekster. Næste afsnit kommer i morgen onsdag klokken 21.35. Det er Nordic noir, så det driver, med smukke naturbilleder af et råt Nordnorge, i bedste Forbrydelsen-stil regner og blæser det hele tiden, og stemningen er melankolsk og dyster tilsat en skvis Twin Peaks-mystik.

 

7 kommentarer til En fåret krimi

  • Per Drustrup skriver:

    Jeg har læst den, og det er en ualmindeligt herlig krimi! Tak fordi jeg blev mindet om den igen!

    • Rebekka Andreasen skriver:

      Selv tak Per.

      Og med din anbefaling, så kan det være, at jeg får læst bogen en dag. Dog er der andre bøger, der venter i kø. Og de handler ikke om får.

      • Per Drustrup skriver:

        Jeg kender godt det med de mange ventende og lokkende bøger, men jeg synes, du skal give denne fårtrinsret!

  • Anja Dybris skriver:

    Jeg har læst noget af fåre-krimien, men blev aldrig færdig. Kan ikke husske, hvorfor? Men en sjov præmis og velskrevet. 🙂

  • Simon skriver:

    For nu at blive i dyreriget så har Denis Jürgensen skrevet ‘Ikke en fjer bedre’ en krimi hvor deltagerne er fugle.
    Meget underholdene og godt skrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her