Et sted i sommernatten er der sket en forbrydelse

Et sted i sommernatten foregår 4 tirsdage i juli: 7., 14., 21. og 28. juli fra klokken 21.30 og frem mod midnat.

Et sted i sommernatten foregår 4 tirsdage i juli fra klokken 21.30 og frem mod midnat. Foto: PR

Tør du tage med på en anderledes tur ud i de københavnske gader, hvor du hører krimifortællinger live?

Hans Laurens er en erfaren historiefortæller, og krimien ligger tæt på hans hjerte. Og nu kan du høre hans krimifortællinger live i den københavnske sommernat. I morgen og de øvrige tirsdage i juli måned fortæller Hans Laurens nemlig historier på hemmelige steder i den københavnske sommernat.

Forestillingerne kredser alle omkring forbrydelser og krimien som format. De fire steder har det til fælles, at der på et tidspunkt er sket en forbrydelse lige i nærheden.

Hans Laurens er en stemningsskabende fortæller, som har levet af at fortælle historier gennem de sidste 25 år. Foto: PR

Hans Laurens er en stemningsskabende fortæller, som har levet af at fortælle historier gennem de sidste 25 år. Foto: PR

Når du køber en billet, ved du kun, at forestillingen starter kl. 21:30 et sted i København. Men du ved ikke hvor. Først på selve dagen modtager du en sms og en mail, der fortæller, hvor du skal møde op. Mens mørket falder på, folder krimihistorien sig ud. Historien tager udgangspunkt i den forbrydelse, der skete – en fiktion, som er spundet rundt om de virkelige begivenheder, eller som udfolder sig i miljøet omkring hændelsen.

Med sig har Hans Laurens hver gang en ny hemmelig gæstekunstner, der er med til at fortolke forbrydelsen via en anden kunstart.

Spænder vejret ben, så flyttes forestillingen indendørs. Læs her mere om billetpriser og Et sted i sommernatten

En kommentar til Et sted i sommernatten er der sket en forbrydelse

  • Sonja Bech skriver:

    Jeg vil læse “Italiensvej” af Anna Grue færdig og så skal ” Alt det lys vi ikke ser” afleveres den 23. Juli på biblioteket. Derefter venter Jussis sidste krimi.

    Sonja Bech, Vejgårdspark 15, 3520 Farum, tirsdag den 13.7 ønskes.

    41402458

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her