John Rebus

Konkurrence: Vind Gamle fjender af Ian Rankin

I Gamle fjender er der gensyn med den pensionerede Rebus og med betjenten Malcom Fox.

I dag udkommer Gamle Fjender, der er enogtyvende bog i serien om John Rebus. Rankins legendariske krimihelt fra Edinburgh har 30 års jubilæum i år. Temmelig godt gået af en krimihelt, synes jeg. Og af en krimiforfatter. Du kan vinde det seneste Rebus-eventyr.

I det eksemplar af Blodbrødre fra 1995, som jeg har stående i min reol, står der på indersiden af bogcoveret, at bogen er den første i en serie af foreløbig seks romaner. Det blev altså til et par stykker mere.

I Gamle Fjender bliver Rebus involveret i en sag fra 70’erne. En kvinde findes kvalt på et af Edinburghs mest eksklusive hoteller. Hun er gift med en bankdirektør, men det er ikke ham, hun er tjekket ind sammen med. 40 år senere har Rebus sine egne grunde til at grave i sagen.

Bogen er også den sjette i serien om politimanden Malcolm Fox.

For at vinde bogen, der er oversat af Søren K. Barsøe, skal du skrive en kommentar under indlægget her og fortælle, hvorfor du er vild med krimier.

Du kan deltage frem til fredag den 17. marts klokken 12.00, hvor jeg trækker en vinder. Bemærk, at der kan gå lidt tid fra du skriver en kommentar, til den er synlig på bloggen.

Tak til Forlaget Klim, der sponsorerer en bog til konkurrencen.

Har du en John Rebus-krimi stående i din reol? Blodbrødre er den første i serien. Foto: Rebekka Andreasen

Skal du til Krimimessen i Horsens i år, kan du om lørdagen høre Bo Tao Michaëlis og Bo Bjørnvig fortælle om 30 år med Rebus.

PS: Vidste du, at Ian Rankin er kommet i Guinness Rekordbog for som den eneste forfatter nogensinde at have hele otte titler på den skotske bestsellerliste i samme måned (februar 1999)?

PPS: Her får du rækkefølgen på Ian Rankins Rebus-bøger:

Blodbrødre

Dæmoner

Ulvemanden

Strip Jack

Den sorte bog

Døden har en årsag

Magten og æren

Fortidens synder

De hængtes have

Spøgelsesbyen

I ly af mørke

I indviet jord

Mørkemænd

Bundet af blodet

Skeletterne i Fleshmarket Close

Navn på de døde

Exit music

I en anden mands grav

Med hånden på biblen

Vilde køtere

Gamle fjender

 

 

Krimier på vej fra bl.a. Elizabeth George, Ian Rankin og Thomas Enger

En af de krimier, jeg vil kaste mig over i foråret, er denne sydafrikanske krimi

En af de krimier, jeg vil kaste mig over i foråret, er denne sydafrikanske krimi

Den næste måneds tid kan flere udenlandske krimiforfattere glæde sig over, at deres bøger udkommer på dansk. Tag med på en smuttur rundt i Europa – og en lille afstikker til Cape Town.

  • En amerikaner, der skriver ærkebritisk: Den allerførste dag i marts udkommer Elizabeth Georges nye krimi. At tro på løgnen hedder den. Endnu en krimi om den adelige vicekriminalkommissær Thomas Lynley og hans kolleger ved Scotland Yard. Jeg har været fan af den amerikanske forfatter, der skriver krimier fra et meget britisk miljø, siden jeg læste Til hendes eget bedste fra 1999.

 

  • Et smut til Edinburgh: Den skotske krimiforfatter Ian Rankin, der også kommer til Horsens i forbindelse med Krimimessen 2013, sørger for, at danske læsere igen kan følge den originale kriminalkommissær John Rebus, der ellers var gået på pension efter 17 bøger og 30 år i tjenesten. I en anden mands grav hedder den nye krimi om John Rebus, der udkommer 8. marts. Jeg glæder mig.

 

  • Måske en ny svensk favorit: Jeg har aldrig læst noget af svenske Mons Kallentoft, der skriver om kriminalinspektør Malin Fors fra Linköbing, men jeg vil give Forårslig en chance. På sin hjemmeside skriver forfatteren selv, at bøgerne om Malin Fors er en måde at genskabe forbindelsen til barndomsbyen Linköbing på. Bogen udkommer 11. marts. Hvis Mons Kallentoft disker op med krimiguf, så går jeg i gang med den første i serien, Midvinterblod, der i sin tid fik gode anmeldelser.

 

  • Der er andre nordmænd end Nesbø: Der er også ny krimi på vej fra norske Thomas Enger. Blodrus udkommer 14. marts og har igen kriminalreporter Henning Juul som hovedperson. Har du ikke læst de to første i serien, så kast dig trygt over Skindød og Fantomsmerte. Den anden bog i serien var endnu bedre end den første, der var en smule for traurig til min smag – det tegner jo godt for bog nr. 3.

 

  • Smagen af Sydafrika: I begyndelsen af 00’erne besøgte jeg Sydafrika, og det vil jeg gøre igen – på en måde. I hvert fald vil jeg få et billede af det moderne Sydafrika, når jeg læser en af landets førende krimiforfattere, Deon Meyer. Hans politiroman Syv dage udkommer på dansk til april. Romanen handler om en snigskytte, der begynder at skyde tilfældige politifolk for at få genåbnet en uopklaret sag om mordet på en ung, kvindelig advokat. Han beskylder politiet for at dække over den skyldige. Det bliver kaptajn Benny Griessel, der leder efterforskningen. Han var også hovedperson i Deon Meyers Tretten timer, som jeg har hørt meget godt om.

Ude godt – men hjemme er også rigtig godt. De kommende danske kriminyheder snupper jeg en anden gang. Jeg har anmeldt et par af de gode krimier, der er udkommet for nylig, lige her og her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her