Michael Fassbender

Filmversionen af Harry Hole

Harry Hole på film: Så sker det. Torsdag får filmen bygget over Jo Nesbøs bestseller Snemanden premiere i danske biografer. Jeg er meget spændt på at se, hvordan den irsk/tyske skuespiller Michael Fassbender er i rollen som den norske efterforsker Harry Hole.

På 51 forskellige sprog kan man læse om Harry Hole, der har været hovedperson i 11 romaner af Jo Nesbø. Den venstre del af billedet er fra et hæfte, Nesbøs danske forlag Modtryk har lavet i anledning af, at det i år er 20 år siden, den første bog om Harry Hole udkom. Foto: Rebekka Andreasen

Der har været snak om filmprojektet i årevis. Og nu kan vi altså se Snemanden som film fra på torsdag.

Jeg er bange for at blive skuffet og siger hele tiden til mig selv, at jeg skal huske på, at det er to forskellige værker og ikke den snemand, jeg kender, der kommer som film. Den taktik har hjulpet mig igennem filmene om Afdeling Q.

For det er klart, at filmmediet kan noget, bogen ikke kan – om omvendt. Og inde i mit hoved ser Harry Hole ud på en helt bestemt måde. Og han ligner altså ikke Fassbender.

Prøv at google Aksel Hennie, der er en norsk skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter, og læg lige 20 centimeter oven i Hennies 1.73. Og et kæmpe ar, der hærger ansigtet. Så har du mere den type, som jeg ser foran mig, når jeg læser bøgerne.

Kærlighed til Harry Hole. Foto: Rebekka Andreasen.

Bogen gjorde et enormt indtryk på mig, og det har jeg også skrevet om flere gange her på bloggen. Snømannen, som bogen hedder på norsk, er også netop den krimi, der fik verdens øjne op for Jo Nesbøs forfatterskab. Den norske forfatters bøger er oversat til 51 sprog og solgt i over 30 millioner eksemplarer verden over.

Selvfølgelig skal jeg se filmen. Tør du?

PS: Bøgerne om Harry Hole i rækkefølge:

  • Flagermusmanden
  • Kakerlakkerne
  • Rødhals
  • Sorgenfri
  • Marekors
  • Frelseren
  • Snemanden
  • Panserhjerte
  • Genfærd
  • Politi
  • Tørst

 

Ny Harry Hole-krimi udkommer marts 2017

Jo Nesbø har tidligere fortalt, at Harry Hole blev skabt på en flytur mellem Oslo og Sydney. Foto: Thron Ullberg

Jo Nesbø har tidligere fortalt, at ideen til den første bog om Harry Hole bl.a. opstod på en flytur mellem Oslo og Sydney. Det, han kom på deroppe under skyerne, holder endnu. Den 11. bog om Harry Hole, Tørst, udkommer 21. marts næste år. Foto: Thron Ullberg


Harry Hole: Den 21. marts 2017 vil mange krimielskere sikkert valfarte til deres lokale boghandel, Føtex eller hvor de nu køber bøger. Eller med et par klik proppe en Jo Nesbø-krimi i den elektroniske indkøbskurv. Det er nemlig dagen, hvor Tørst udkommer. Den norske bestsellerforfatters 11. kriminalroman om Harry Hole.

Jeg vender altid tilbage til Harry Hole. Han er jo min soulmate. Men det er en ret mørk sjæl, så det har som altid været både en glæde og følelsesmæssigt udmattende. Men Harry og historien gør, at det er de søvnløse nætter værd.

Ordene er Jo Nesbøs, og citatet er sakset fra pressematerialet fra hans danske forlag Modtryk.

Harry skal løse Tinder-mord

Endnu engang sker der uhyggelige ting i Oslo. Unge kvinder, der har været aktive på datingappen Tinder, bliver dræbt i deres hjem. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen og lever et fredsommeligt liv med sin Rakel, bliver trukket ind i jagten på en blodtørstig morder.

Bogen udkommer i Danmark samme dag, som den udkommer i Norge, og i en artikel i den norske avis Verdens Gang er Nora Campbell fra forlaget Aschehoug citeret for at sige:

Tørst er en reel og solid Harry Hole-roman med alt hvad det indebærer af galskab, korruption, magtbegær, snu mordmetoder og en efterforsker, der aldrig undslipper fuldstændig uskadt.

Om jeg glæder mig? Ja.

Herhjemme udkom den første bog om Harry Hole i 2000. Se rækkefølgen på bøgerne om Harry Hole her:

  • Flagermusmanden, 2000
  • Kakerlakkerne, 2001
  • Rødhals, 2001
  • Sorgenfri, 2004
  • Marekors, 2005
  • Frelseren, 2006
  • Snemanden, 2007
  • Panserhjerte, 2009
  • Genfærd, 2011
  • Politi, 2013

PS: I øvrigt er Snemanden, som jeg har skrevet flere gange her på bloggen, blevet filmatiseret. Kan formentlig ses i biografen efteråret 2017. Tysk-irske Michael Fassbender spiller rollen som Harry Hole.

Ny Harry Hole-krimi foråret 2017

Jeg har været lidt bekymret for, at Jo Nesbø blev træt af Harry Hole. Og gerne vil koncentrere sig om at skrive andre bøger - uden den norske politimand, som vi nok er mange læsere, der holder utrolig meget af. Men heldigvis kommer der den 11. bog om Harry Hole. Foto: Jarli&Jordan.

Jeg har været lidt bekymret for, at Jo Nesbø blev træt af Harry Hole. Og gerne ville koncentrere sig om at skrive andre bøger – uden den norske politimand, som vi nok er mange læsere, der holder utrolig meget af. Men heldigvis kommer der en 11. bog om Harry Hole. Foto: Jarli&Jordan.

Ny Harry Hole-krimi: Den norske politimand Harry Hole er tilbage – i bog nummer 11. Men først foråret 2017.

Jeg abonnerer på en del nyhedsbreve fra forskellige forlag. I dag tikkede en god nyhed ind fra forlaget Modtryk, der er Jo Nesbøs danske forlag. Forlaget skriver:

“Jo Nesbøs serie om Harry Hole har taget det meste af verden med storm. Siden Politi – den tiende bog i serien – udkom i 2013, har Nesbø bestemt ikke ligget på den lade side. Han har skrevet tre spændingsromaner, Sønnen, Blod på sneen og Midnatssol, men mange har alligevel ventet i spænding: Kommer der mon en bog mere om Harry Hole? Det er derfor dejligt at kunne fortælle, at den 11. roman om Harry Hole udkommer næste forår.”

Skal du være klar til bog nummer 11 i serien, og har du ikke læst alle bøgerne endnu, så kommer rækkefølgen her:

  • Flagermusmanden, 2000
  • Kakerlakkerne, 2001
  • Rødhals, 2001
  • Sorgenfri, 2004
  • Marekors, 2005
  • Frelseren, 2006
  • Snemanden, 2007
  • Panserhjerte, 2009
  • Genfærd, 2011
  • Politi, 2013

PS: Snemanden – den syvende bog i serien – er i gang med at blive forvandlet til film. Michael Fassbender får hovedrollen som Harry Hole. Også svenske Rebecca Ferguson og franske Charlotte Gainsbourg er på rollelisten. Filmen får premiere efteråret 2017.

 

Harry Hole på film, lydbogsføljeton og ny kriminovelle

Måske en ide til årets voksen mandelgave? Gillian Flynns kriminovelle udkommer på dansk 3. november.

Måske en ide til årets mandelgave? Gillian Flynns kriminovelle udkommer på dansk 3. november.

Nu ved vi, hvem der skal spille Harry Hole i filmatiseringen af Jo Nesbøs Snemanden. Vidste du, at:

  • Den tysk/irske Michael Fassbender skal spille hovedrollen som Harry Hole, når filmatiseringen af Jo Nesbøs Snemanden går i gang i Oslo til januar? Også svenske Rebecca Ferguson er på rollelisten. Martin Scorsese skal producere filmen i samarbejde med Nesbø selv. Svenske Tomas Alfredson, der bl.a. står bag filmen Dame, Konge, Es, Spion, er instruktør. Danske Søren Sveistrup, der også har sat sit aftryk på bl.a. tv-serien Forbrydelsen, har skrevet manuskriptet.
  • Amerikanske Gillian Flynn, der har skrevet bestselleren Kvinden der forsvandt, sender 3. november en kriminovelle i lommeformat på gaden? En hjælpende hånd er titlen på novellen, der udkommer på Gads Forlag. Novellen har modtaget en Edgard Award for bedste kriminovelle 2015.
  • Forlaget Rosinante og den digitale streamingtjeneste Storytel er gået sammen om et spændende projekt? De lancerer en lydbogs-føljeton samtidigt i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Føljetonen er skrevet af krimiforfatter Lars Kjædegaard, og 8. januar kan Storytels abonnenter i de fire skandinaviske lande høre første afsnit af føjetonen. Føljetonen starter med et dobbeltafsnit på en time. Derefter kommer fire afsnit à en halv times længde.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her