research

Tre hurtige om Hastrup, Adler-Olsen og Theils

Tre hurtige: Julie Hastrups Mirakelmanden overhaler de andre bøger i Rebekka Holm-serien med talrige kilometer. Jussi Adler-Olsen kan føje endnu en pris til rækken. Og så har Lone Theils lavet fremragende radio om TrueCrimeFiction.

Tre hurtige om tre af landets populære krimiforfattere: Julie Hastrup, Jussi Adler-Olsen og Lone Theils.

Julie Hastrup: Når Julie Hastrup har sendt en ny Rebekka Holm-krimi på gaden, har jeg altid set frem til den. Fordi hun kreerer solide, gedigne og underholdende krimier, der ubesværet glider ned.

Flere gange i mine anmeldelser af forfatterens bøger har jeg skrevet, at Hastrups bøger er krimier uden de store dikkedarer, og jeg har aldrig tidligere været fuldstændig blæst bagud. Indtil nu.

Denne gang overgiver jeg mig totalt. Mirakelmanden, den 6. Rebekka Holm-krimi, er stærk. Og sindssyg interessant. Måske fordi den er mere mørk, grum og dyster, hvilket jeg synes, klæder fortællingen? Måske fordi forfatteren hiver sin hovedperson ud af sine vante omgivelser og bringer hende til bl.a. Finland, og at netop det giver god energi og nerve? Måske fordi jeg er optaget af psykiatri? Hvis de andre bøger i serien er en fodboldspiller i superligaen, så er Mirakelmanden Cristiano Ronaldo.

Du behøver ikke at google ret meget for at finde ud af, at forfatteren har haft nogle turbulente og sårbare år med sygdom etc, men Julie Hastrup har altså også formået, at skrive r…. ud af bukserne. Imponerende.

Jussi Adler-Olsen: Jussi Adler-Olsen har vundet talrige priser, og i går fik han endnu en. Han blev nemlig hædret som årets Æreshåndværker af Haandværkerforeningen. En udmærkelse, som han deler med 44 andre modtagere, som gennem et langt arbejdsliv har udmærket sig med deres indsats. At skrive er nemlig også et håndværk.

Forfatteren modtog prisen ved et arrangement med bl.a. Dronning Margrethe på Københavns Rådhus. I interviews har han selv kaldt det for noget af en overraskelse. Tillykke til Jussi Adler-Olsen.

I øvrigt er der ikke mange uger til, at Jussi – en biografi af Jonas Langvad Nilsson – udkommer.

Lone Theils: Jeg har med heftig appetit slugt podcasten 87 sekunder – Mord på P1, hvor Lone Theis – i samarbejde med tilrettelægger Alberte Clement Meldal – har eksperimenteret med genren og undersøgt, hvad der sker, når man researcher og skriver en krimi for åben mikrofon. TrueCrimeFiction kalder forfatteren selv det, der er blevet til lækker radio og spændende lyd.

Jeg har råhygget mig med at høre forfatteren interviewe politifolk, anklagere, retsmedicinere etc. og begejstret lyttet til, hvordan de hver især har bidraget til krimien 87 sekunder. Den har jeg også læst, altså bogen, og den var tilgengæld ikke særlig interessant, da jeg havde hørt radioudsendelserne først.

Hele processen, at  historien ikke var lagt fast, men kom frem igennem forfatterens research, er meget mere interessant end slutresultatet. Vil du nøjes med en af delene, så snup radioudsendelserne. De er ret interessante. Du finder podcasten her

Anmeldelse: Vredens ord af Bille og Bille

vredens-ordAnmeldelse: Med Vredens ord har Lisbeth A. Bille og Steen Bille endnu engang skrevet en effektiv og vedkommende videnskabskrimi, denne gang om kunstige sprog.

Et såkaldt kunstigt sprog er et sprog, der ikke er opstået naturligt og udviklet som del af en kultur som f.eks. dansk og engelsk, men et sprog skabt specifikt af en enkel person eller en mindre gruppe. Det mest kendte kunstige sprog er esperanto.

I den fjerde krimi om videnskabsjournalisten Thea Vind tager Bille og Bille os med ind i sprognørdernes univers, og da jeg havde læst bogen, var jeg straks tilbage i 90’erne, hvor jeg – som journaliststuderende – var med en kunstnergruppe til en happening i Rom, hvor spøjse og herlige typer fra hele verden fandt sammen i et løjerligt kunstigt sprogfællesskab. Spøjse typer er der også flere af i Vredens ord.

Thea Vind arbejder stadig på et fagblad, der skal gøre det attraktivt for unge at vælge en universitetsuddannelse. Ikke at hun er speciel glad for sit arbejde eller sin chefs krav om sensationsartikler, der giver klik. (Hvornår kommer der en krimi med en journalistisk chef, der ikke er sur og urimelig?)

Thea skal interviewe en lektor i sprogvidenskab. Lektoren er konsulent på en spillefilm om vikingerne, og da Thea tropper op på filmsettet i det fynske, sker der noget katastrofalt. Thea kommer aldrig hjem med et interview på blokken. I stedet kaster hun sig ud i en jagt på sandheden om, hvad der gik galt.

Det bringer hende bl.a. i kontakt med det lille økosamfund Humla, der med stor entusiasme dyrker et kunstigt sprog, og hun kommer også i kontakt med en excentrisk manuskriptforfatter i Nordisk Films studier i Valby. Skrøbelig og sårbar, handlekraftig og stærk – Thea Vind er det hele, og det er ikke kedeligt at følge journalistens ensomme vej ind i sprognørdernes forunderlige verden.

Vredens ord er en bog om fanatisme, om manipulation og om kærlighed, og der er masser af spænding og kraft i bogen. Research og videnskabelige emner er en stor grundsten i parrets forfatterskab, og det bliver aldrig tungt, uvedkommende eller volapyk – udtrykket Volapük er i øvrigt navnet på et kunstigt sprog, der var populært i slutningen af det 19. århundrede.

Bille og Bille fortjener et stort publikum. De evner at blande udførlig research, der gør dig klogere, med et fedt krimiplot, en menneskelig hovedperson, du har lyst til at være i selskab med, naturlige dialoger, masser af fremdrift, action og nærmest filmiske scener.

Du kan møde Bille og Bille på Krimimessen i Horsens søndag den 13. marts.

PS: De øvrige bøger i serien hedder:

  • Gudindens sidste offer
  • Nattens gerning
  • I ond tro

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her