Snæbjörn Arngrímsson

Julekalendere med krimi-drys

Mens manden spiser kvalitetslakrids hver dag i december, og mens ungerne kaster sig over deres mange julekalendere, så vil jeg nyde kriminovelle på sms og podcast om retsmedicinsk arbejde.

Mens manden spiser kvalitetslakrids hver dag i december, og mens ungerne kaster sig over deres mange julekalendere, så vil jeg nyde kriminovelle på sms og podcast om retsmedicinsk arbejde.

Gratis julekalendere for dig, der er Vild Med Krimi. Er du til kriminovelle på sms eller podcast om retsmedicinske sager? Eller begge dele?

  • 24 Mord er Radio24syvs podcast-julekalender for voksne. I serien skiftes professor i retsmedicin Jørgen Lange Thomsen og forfatter Kristian Ditlev Jensen til at læse historier, der alle er skrevet af retsmedicinere – baseret på deres egne virkelige, retsmedicinske sager. Ifølge radioen tager samtalerne afsæt i Jørgen Lange Thomsens bog, der hedder: Mord i virkeligheden – 24 retsmedicinske sager. Læs mere her
  • Fanget er en julekalenderhistorie til voksne skrevet af krimiforfatter Jacob Weinreich. Det er en såkaldt SMS-julekalender, hvor du hver dag fra 1. december og frem til juleaften modtager historien via smser på din mobiltelefon. Læs mere her

En gratis december-godbid, der dog ikke er en julekalender:

  • Den sidste gode mand af A.J. Kazinski kan du gratis downloade fra 2. – 8. december + 20. – 31. december via P4. Læs mere her 

Du kan også læse eller få genopfrisket de fire sprøde interviews, som var Vild Med Krimis adventskalender sidste år:

  • 1. søndag i advent svarer forfatter Mads Peder Nordbo, der strøg direkte ind på bestsellerlisterne med sin spændingsroman Odins labyrint, på spørgsmål.  Læs bl.a. hvilken fiktiv svensk krimi-hovedperson, som forfatteren gerne vil møde. Læs interviewet her
  • 2. søndag i advent fortæller krimiforfatter Inger Wolf bl.a. om, hvorfor hun er fascineret af krimigenren. Læs interviewet her
  • 3. søndag i advent kan du møde Kim Toft Hansen, der er studieadjunkt ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Som teenager startede han en krimiklub sammen med et par venner, og i dag er han krimiforsker. Læs interviewet her
  • 4. søndag i advent kan du læse om Snæbjörn Arngrímsson. Han står bag forlaget Hr. Ferdinand, der bl.a. udgiver Karin Slaughter og Dan Brown. Læs interviewet her

PS: Kender du til andre litterære julekalendere, så skriv gerne en kommentar her på bloggen eller smid en kommentar på bloggens facebookside, som du finder lige her

Snæbjörn Arngrímsson – 4. søndag i advent

Snæbjörn Arngrímsson og Hr. Ferdinand udgiver udelukkende oversat litteratur, og meningen med det hele er at udgive fremragende og aktuel litteratur fra alle verdenshjørner.

Snæbjörn Arngrímsson og Hr. Ferdinand udgiver udelukkende oversat litteratur, og meningen med det hele er at udgive fremragende og aktuel litteratur fra alle verdenshjørner.

Han har udgivet alletiders ultimative bestseller. Islandske Snæbjörn Arngrímsson har en universitetsgrad i litteratur. I 2003 spottede han sammen med sin kone potentialet i forfatteren Dan Brown, og deres forlag, Hr.Ferdinand, fik rettighederne til at udgive Da Vinci Mysteriet på dansk. Forlaget står også bag krimiforfattere som Karin Slaughter, Ryan David Jahn og Hjorth Rosenfeldt.

Hvorfor er du fascineret af krimigenren?

Det er måske overdrevet at sige, at jeg er fascineret af krimigenren. Men jeg kan godt lide at læse en god krimi med et godt plot, men jeg er rigtig træt af dårlige krimier. De findes også.

Den sidste krimi (eller fagbog om krimi) du har læst er:

Det er en bog af den skotske krimiforfatter John J. Nievens, der hedder Cold Hands. På dansk var det sikkert en af Håkon Nessers bøger med Gunnar Barbarotti i hovedrollen.

Den krimi (enten i bogform eller på film) der har gjort størst indtryk på dig er:

Hvis jeg ikke skal vælge de bøger, som Hr. Ferdinand har udgivet, så er det Jo Nesbøs Rødhals.

Hvilke krimier ser du på tv?

Jeg ser aldrig krimier i fjernsynet. Jeg har ikke engang set Forbrydelsen.

Hvis du kunne møde en fiktiv krimi-hovedperson, hvem skulle det så være – og hvorfor?

Jeg ville gerne være med til at hjælpe Harry Hole med at opklare en forbrydelse.

Hvilken krimi (bog eller dvd) ønsker du dig til jul?

Jeg har fået alle de bøger, som jeg ønsker mig. Jeg har et godt job. Men hvis jeg kunne ønske mig ekstra tid til at læse, så ville jeg gerne læse Manden fra Albanien af Magnus Montelius.

Hvad har du travlt med lige nu?

Jeg forbereder forårets bøger for forlaget Hr. Ferdinand. Deriblandt en fantastisk israelsk krimi, Konfrontation, af Liam Shoham, Huset ved verdens ende af Åke Edwardson og en ny Amishthriller af Linda Castillo: Bøn om tavshed.

Hvis du vil vide, hvorfor forlaget hedder Hr. Ferdinand, så kan du læse det her

Hermed slutter adventskalenderen 2012. Fik du ikke læst alle interviews, så tjek interviewene med krimiforfatterne Mads Peder Nordbo og Inger Wolf og krimiforsker Kim Toft Hansen

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her