Anmeldelse: Fjernstyring af Bertelsen og Schwerdfeger


Anmeldelse: Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger slipper rigtig godt fra deres fælles debutroman, der udkommer i dag. Fjernstyring er en vellykket thriller om højaktuelle emner, der både er underholdende, fuld af tempo, og som vækker til eftertanke.

Med den politiske thriller Fjernstyring har forfatterparret Bertelsen og Schwerdfeger taget hul på en planlagt trilogi om politikommissær Leo Brix fra Københavns Politi. Hvis Bertelsen og Schwerdfeger fortsætter i samme suveræne stil, så er jeg klar på flere overskridelser af fartgrænser, droneangreb, skruppelløse skurke og dramatiske forsøg på at finde sandheden sammen med den sympatiske Brix.

Fjernstyring er underholdende og fuld af tempo. Den foregår nogle år ude i fremtiden – i København i 2019. Det København, forfatterne beskriver, er en angstfuld by med masser af politikontrol og overvågning. Et samfund, hvor politikere foreslår, at man får indopereret en lille chip i armen for på den måde at være beskyttet bedst muligt. Science fiction? Eller realistisk i nær fremtid? Temaerne i bogen er højaktuelle og væsentlige: Hvor meget magt skal magthaverne have for at kunne beskytte os alle imod terrorangreb? Hvor restriktiv en terrorpakke kan politikerne få igennem i sikkerhedens navn? Og hvad med retssikkerheden?

Hovedpersonen Leo Brix er rigtig godt selskab. Han er gammel bassist, far til en stor teenagedatter og fraskilt med et fint forhold til ekskonen, hvilket er dejligt befriende. Med erfaring fra Flyvevåbnet og Jægerkorpset og som chef for Antiterrorkorpset har han altid løst sine opgaver loyalt og professionelt, indtil et terrorangreb mod en bank midt i København. Selv om Brix og hans folk var til stede, endte angrebet blodigt, og kritikken er siden haglet ned over Brix, der er blevet degraderet til narkoafdelingen.

År efter fylder sagen stadig meget i medierne og på Christiansborg, og da en terrorkommission konkluderer, at Brix fejlbedømte situationen og er den indirekte skyld i de mange dødsfald, er han selvmordet nær.

Den netbaserede tv-station, 24NET, hvor Brixs ekskone arbejder, bliver ved med at grave i terrorsagen, der måske ikke er så enkel endda. Og da Brixs gamle chef afslører hemmeligt bevismateriale fra PET, kaster Brix sig ud i en hæsblæsende og dramatisk jagt på sandheden. Den klassiske politi/PET-konflikt er også tilstede i denne thriller.

Det er interessant at følge Brix rundt i København. Også selvom vi hurtigt finder ud af, hvem the bad guys er. Og selvom nogle scener er lige lovlig fantasifulde.

Underlige metaforer

Sproget har fået masser af opmærksomhed og kærlighed, og forfatterparret bruger ofte komma for at skrælle unødvendige ord væk. Det giver sproget en fin takt. Metaforer bruger de heftigt. Heldigvis fungerer de fleste rigtig godt som: De dybtliggende sorte øjne var mindre levende end dem, der sad på et tøjdyr. Andre føles underligt påklistrede som denne: Hans rådvildhed var åbenlys for det trænede øje. Som orange blinklys ved et fodgængerfelt.

For min skyld må Bertelsen & Schwerdfeger godt skrue lidt ned for gryden med metaforer i de næste par bøger. Og stramme lidt op på plottet. Men de må endelig ikke skrue ned for action, lækkert sprog, væsentlige temaer, der vækker til eftertanke, og gode personbeskrivelser.

PS: Bogen er udkommet på Skriveforlaget, der fusionerer med forlaget Egolibris

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.