Budskabet fra Berlin


Budskabet fra BerlinI sidste uge fik to mænd fængselsdomme for tyveri af dokumenter fra Rigs- og Landsarkivet. Det er det største tyveri af historiske dokumenter i Danmarkshistorien. Anklagemyndigheden har vurderet, at de såkaldte arkivalier som politirapporter, soldaterbøger, personlige dokumenter og retsakter har en værdi op mod tre millioner kroner.

Mændene er blevet kaldt nazi-tyve, fordi det meste af det unikke og uerstatteligt materiale har handlet om danske nazister, der var med i 2. verdenskrig på tysk side.  En stor del af matieralet er fundet, men flere stjålne effekter er solgt videre.

En af dem, der har fulgt med i sagen via medierne, er lærer, forfatter og tegner Karsten S. Mogensen. I 2010 udkom hans spændingsroman Budskabet fra Berlin, der grundet nazi-tyvene har et højaktuelt tema.

Karsten S. Mogensen fortæller, at det var en artikel på nettet om Hitlers efterladenskaber, der inspirerede ham til at skrive Budskabet fra Berlin:

Hitler efterlod sig efter sigende bl.a. en guldpistol, som i dag befinder sig på et museum i USA. I min fantasi har den tyske fører også været i besiddelse af en anden og ret speciel genstand. Den kommer bogens hovedperson Klaus Mortensen uforvarende i besiddelse af. Genstanden efterstræbes imidlertid af bl.a. indbrudstyve, rockere og to amerikanere. Også en stenrig og kynisk samler spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. I den tyske hovedstad må Klaus sammen med den smukke Nina rede trådene ud i det gådefulde drama med spor til byens nazistiske fortid.

Karsten S. Mogensen underviser i tysk i folkeskolens ældste klasser og har også en faglig interesse i at beskæftige sig med 2. verdenskrig. Han har også skrevet flere bøger for børn, hvor besættelsestiden ofte indgår:

Tysklands historie generelt og specielt tiden fra Hitlers magtovertagelse i 1933 til afslutningen af 2. verdenskrig fascinerer mig. Tiden var jo en ekstrem periode. Der foregik nogle ting, som ikke ville ske under normale omstændigheder. De menneskelige relationer træder tydeligere frem under sådanne forhold. Ingen er gået uforandrede gennem denne periode. Personerne stilles over for vanskelige moralske valg. Det finder jeg meget interessant.

En del af bogens handling udspiller sig i krigens sidste dage. Derfor måtte forfatteren læse en del historiske kilder for at få baggrunden om bogens forskellige tyske lokaliteter i orden. Også historiske personer optræder i bogen i flashbacks. Derfor har Karsten S. Mogensen også læst en del personhistorie for at få fakta og personkarakteristik på plads. En væsentlig del af handlingen udspiller sig dog i nutidens Berlin:

Jeg har bogstaveligt talt gået i min hovedpersons fodspor for at afprøve, om dennes handlinger kan lade sig gøre i virkeligheden. For mig er det vigtigt at bruge alle mine sanser for at kunne gøre sproget levende og vedkommende.

Læs mere om Karsten S. Mogensens spændingsroman lige her

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.