Anmeldelse: For første gang kan du møde en gæsteblogger her på bloggen. Bibliotekar og krimientusiast Lida Wengel har anmeldt Det perfekte sted at dø af Inger Wolf.
Af Lida Wengel
I Japan findes der en selvmordsskov! Den hedder Aokigahara, og den findes i virkeligheden. Det er uhyggeligt at tænke på, og Inger Wolfs krimi er gysende uhyggelig at læse. I begyndelsen af Det perfekte sted at dø bliver en mand kørt hen til skoven for at tage livet af sig selv – så er vi ligesom i gang.
En ung dansker bliver fundet død i skoven. Politikommissær ved Østjyllands politi, Daniel Trokic, bliver sendt til Japan og skoven. Det japanske politi er hurtig til at lukke sagen, de er sikre på, at det er selvmord, men mandens fader nægter at tro på selvmord, og der foreligger en båndoptagelse, der tyder på en forbrydelse.
Det er en barsk forbrydelse, der ligger til grund for dødsfaldet. Og Trokic bliver rodet ind i en gammel sag. Det viser sig at være en svær opgave at få oplysninger ud af det japanske politi. De lader ham ikke komme ind og undersøge noget med hensyn til sagen. Det er selvmord, case closed! Det får terrieren frem i Trokic, han vil til bunds i sagen. Og det kommer han – på godt og ondt.
Bogen gjorde mig lidt klogere på det japanske samfund og japanernes væremåde. Deres kultur er meget anderledes fra vores, og det giver forfatteren et fint indblik i. Det perfekte sted at dø giver en rigtig fin beskrivelse af Daniel Trokic, som forfatteren nu har skrevet syv bøger om. Der bliver åbnet lidt mere op til hans privatlivskvaler, lige tilpas uden at det forstyrrer historien, drivet i historien og handlingen.
It-specialisten og kollegaen Lisa Kornelius er meget i baggrunden. Hun trækker i nogle tråd i Danmark, men ellers er historien fortalt og oplevet gennem Daniel Trokics øjne. Lisa løsner lidt op for den meget maskuline Trokic og beviser, at intet menneske er en ø.
Inger Wolf har et spændende oplæg til bogen, der er baseret på en virkelig forbrydelse. Det er fint tænkt at bruge det i denne krimi. Virkeligheden overgår jo tit fiktionen.
Det perfekte sted at dø er yderst underholdende. Til tider er den så spændende, at den er svær at slippe. Den japanske selvmordsskov, som er det perfekte sted at dø, bliver siddende på nethinden længe efter læsningen er slut, og det er altså ikke en hyggelig bøgeskov, der er tale om. Inger Wolf formår at skabe en uhyggelig stemning, som gør skoven meget stemningsfuld og utroligt skræmmende.
Anbefaler gerne bogen og opfordrer forfatteren til at lade Trokic (eller måske Lisa) tage udenlands igen. Det fungerer rigtig godt – og lad mig her også anbefale forfatterens forrige bog – Under en sort himmel – hvor handlingen udspiller sig i Alaska.
Og så er det ikke en gang løwn, den er knaldhamrende god, Lida. Jeg kender igen den japanske mentalitet, har arbejdet i et japansk firma i mange år. Fin anmeldelse.
Tak for din kommentar, Tove. Har aldrig været i Japan, men ja, bogen giver et meget fint indblik i den japanske kultur, der er MEGET anderledes end vores.
Endnu en bog jeg glæder mig til at læse 🙂
Hvis man skulle få lyst til at reservere den på biblioteket i Århus, så har de 1 eksemplar og 193 reserveringer 🙂
Ja, den må på din To READ-liste, Helle. Okay, et eksemplar – det var ikke meget, Holger. Så går der jo både hele og halve år, hvis man er nummer 193 i køen. Må håbe, at biblioteket bestiller flere hjem.