Anmeldelse: Den norske krimiforfatter Jan Mehlum har skrevet en krimi inspireret af et opsigtsvækkende justitsmord i Norge. Hovedpersonen er ejendommelig og fornøjelig at læse om. Desværre mister fortællingen dynamikken indimellem.
Som så mange andre krimiforfattere er norske Jan Mehlum inspireret af virkeligheden, når han skriver sine krimier om advokaten Svend Foyn. I Din eneste ven har forfatteren ladet sig inspireret af et justitsmord i Norge tilbage i 70’erne.
En døv og lavtuddannet mand fra Trondheim blev dømt for to kvindemord, han ikke havde begået. Han sad i fængsel i 18 år, før han blev renset og sat fri. På sit dødsleje fortalte en anden mand, at det var ham, som havde dræbt de to kvinder.
I Din eneste ven dømmes den hørehæmmede Reidar Andersen på grundlag af indicier for en række mord på unge kvinder. Efter 24 år i fængsel er Andersen en fri mand, men da unge kvinder forsvinder i det område, han har bosat sig, havner Andersen igen i politiets søgelys. Den døve freelancejournalist Mirjam Lange graver i sagen og kontakter advokat Svend Foyn, da hun er overbevist om, at Reidar er uskyldig. Både nu og da han i sin tid blev idømt 24 år fængsel.
En af de vigtigste ingredienser i en rigtig god krimi er til stede: En herlig og ejendommelig hovedperson, det er svært ikke at holde af. Bogen er skrevet i jeg-form fortalt gennem advokaten Svend Foyn. Foyn er the lonely rider, der med sin integritet og sans for retfærdighed kæmper mod uretfærdigheder, han møder på sin vej. Han har en god kontakt ved det lokale politi, men han går, som den amatørdetektiv, han er, sine egne veje med den efterforskning, han hvirvles ind i. Ofte i selskab med den temmelig omfangsrige sanktbernhardshund Hulda. Foyn har hang til cognac og kører rundt i en gammel britisk luksusbil – en Jaguar. Selvom han ikke er politimand, minder han på mange måder om bl.a. Wallander – dog uden den svenske antihelts melankoli.
Mehlum skriver med lune og humor og forkæler læserne med detaljerige beskrivelser fra den norske provinsby Tønsberg, der er Norges ældste by, og hvor Foyn-universet især udspiller sig.
Krimien handler om bl.a. magtmisbrug, og handlingen bevæger sig ofte et nyt sted hen, så plottet ikke er til at forudse. Men det er tempoet, den er gal med.
Jeg synes desværre, at der er alt for meget tomgang. Den herlige Svend Foyn bliver lidt for lang i spyttet flere gange. Øv. At Jan Mehlums krimi ud over at være fin underholdning også er en samfundskritik, er man som læser ikke i tvivl om. Men forfatteren behøver ikke skære det ud i pap. Havde den norske forfatter derimod skåret ind til benet, så var resultatet blevet en mere stram, spændende og vellykket historie.
Jeg er dog blevet så tilpas glad for den herlige advokat og hans hund, at jeg vil i gang med de øvrige krimier i serien. Det ingen ved er netop udkommet. Til juni udkommer Madrugada. Forlaget Siestastår bag udgivelserne. Læs mere her