“Ofte er en mandlig hovedperson (på Goddards alder) på jagt efter sandheden om fordækte hændelser i fortiden.” Sådan skriver Wikipedia bl.a. om Robert Goddards bøger. Det passer perfekt på hans seneste krimi: Når kun tavsheden taler.

Anmeldelse: Det er skønt, når ens høje forventninger bliver indfriet: Når kun tavsheden taler af Robert Goddard har det hele: Et udspekuleret plot, en intelligent historie, der (selvfølgelig) trækker tråde tilbage til fortiden. Mystiske afveje og stilfærdig spænding.

446 herlige sider. Tak for det Hr. Goddard. Når tavsheden taler er den engelske krimiforfatters 21. bog på dansk. Med andre ord er forfatteren en erfaren herre, der stort set har leveret en krimi hvert år til sin efterhånden store fanskare. Heldigvis er han hverken metaltræt eller uskarp sit heftige skrivetempo til trods. Endnu engang har Goddard skrevet en medrivende krimi.

Vi følger den 60-årige jeg-fortæller Jonathan Kellaway, der er på vej på pension. Men han må først løse en opgave for sit firma, før han kan tage hul på tilværelsen som pensionist. Han får nemlig besked på at finde frem til nogle forsvundne firmaarkiver.

Opgaven bringer ham fra USA tilbage til England, hvor han er opvokset. Og læseren bringes tilbage i tiden, for selvfølgelig gemmer fortiden på masser af hemmeligheder, der popper op i kølvandet på Kellaways søgen.

Jeg synes, Goddard skriver sofistikeret, detaljerigt og intelligent. Uden at blive lang i spyttet. Han er ferm til at beskrive personer, så de lever på papiret. Og han er god til at føre læseren ud af først den ene tangent – derefter den anden og den tredje.

Tempoet er ikke hæsblæsende. Bogen er mere en engelsk hygge-krimi, men det er knageme godt, gennemført håndværk. Og kedeligt bliver det aldrig.

PS: Robert Goddard er en af de mange forfattere, du kan møde på Krimimessen i Horsens i år. Du finder hele programmet for messen her