Lyn-anmeldelser: Sikke en sommer. Jeg har især nydt den i sommerhus på Fyn. Og der var selvfølgelig bøger med i kufferten. Her følger en lille opdatering af de bøger, jeg læste inden min ferie – og i min ferie:
Akrash af Jesper Stein: Hold. Nu. Op. Den bog er rå. Og suveræn. Og sindssygt spændende. Jesper Steins tredje krimi om vicepolitikommissær Axel Steen er uhyggelig god. Axel Steens deroute synes uundgåelig, og han er virkelig langt ude denne gang med næsen dyppet i kokain. Er han virkelig den muldvarp, som mafiaen – den russiske – har haft held til at placere i det danske politi? Steen er grov, selvdestruktiv, lunefuld etc., men vi tror stadig på ham – denne utilpassede og skæve strømer. Stein skriver fandenivoldsk, tempofyldt og knaldhamrende godt. Spænding, action og sex er der masser af, og Stein har skabt en sort historie, der fascinerer til sidste side. Det må blot være et spørgsmål om tid, før verden får øjnene op for Steins kvaliteter, og vi får “en dansk Jo Nesbø”. (Bøgerne om Steen udkommer allerede i en række europæiske lande) Læs den nu bare. Politikens forlag.
Bogen om dig af Claire Kendal: Uhyggelig, psykologisk spændingsroman, der er skræmmende og nervepirrende – selvom jeg ikke var helt tilfreds med slutningen. Jeg var opslugt af historien om 38-årige Clarissa, der bliver stalket af en kollega, hun har været sammen med en enkel nat. Han bliver fuldstændig besat af hende, og Clarissa er derfor lettet, da hun bliver indkaldt som nævning i en retssag og håber, at hun i de uger, retssagen varer, kan være i fred. Men… det kan hun ikke. En velskrevet og meget underholdende debut fra britiske Claire Kendal. En bog, der godt kan gøre dig lidt paranoid. Forlaget Lindhardt og Ringhof.
Sort søndag af Claudio Paglieri: Italiensk prisbelønnet krimi om korruption inden for fodboldverdenen. En berømt fodbolddommer findes død i et omklædningsrum, da anden halvleg af en Serie A-kamp skal i gang. Alt tyder på selvmord, men kriminalkommissær Marco Luciani tvivler, selvom han bliver presset fra mange sider til hurtigt at afslutte sagen. Læs bogen på grund af den nærmest anorektiske og asketiske kriminalkommissær, der er et herligt bekendtskab og befriende atypisk. Og læs den hvis du trænger til en sydlandsk krimi uden nordic noir. Desværre er bogen langtrukken trods interessante temaer om matchfixing og korruption, og det er alene kriminalkommissærens skyld, at jeg læste frem til sidste side. Forlaget Holst & Schou.
Slagteren i Liseleje af Ane Riel: Grum og morsom. Og grum god. Så kort kan Ane Riels krimidebut beskrives. Forfatteren har flere gange fortalt, at hun slet ikke var klar over, at hun havde skrevet en krimi, før hun af Det Danske Kriminalakademi blev nomineret til årets bedste danske krimi/spændingsdebut i 2013. Hun vandt. Bogen er godt nok ikke en traditionel krimi, men intens på sin helt egen underfundige måde og fuld af langsom dramatik. Bogen er også fuld af groteske originaler f.eks. de tre drankere Hans, Christian og Andersen. Vi møder også den manipulerende Judith – en ældre dame fra Liseleje, der pønser på, hvordan hun kan slå sit postbud ihjel. Ane Riel er en fantastisk historiefortæller. Læs Slagteren i Liseleje og nyd dens originalitet og forfatterens sans for spøjse og geniale sprogblomster – men forvent ikke en traditionel krimi. Forlaget Tiderne skifter.
Kød og blod af Elsebeth Egholm: Jeg er især glad for Elsebeth Egholms bøger om Dictes søn, Peter: Tre hundes nat og De døde sjæles nat. Til gengæld blev jeg skuffet over Eget Ansvar – den forrige bog om Dicte. Dicte trængte i den grad til luftforandring, hvis jeg skulle læse mere om hende. Luftforandring får hun heldigvis i Egholms nyeste, hvor forfatteren er tilbage i stærk og fornem stil. Dicte er ikke længere tilknyttet en avisredaktion, men er blevet freelancer og skriver på en bog om voldsofre. Forholdet mellem forbrydelse og straf er en af bogens temaer. Et andet er de såkaldte 12-tals piger: unge, ambitiøse kvinder, der knækker nakken, fordi de ikke kan leve op til omverdenens/egne krav om det perfekte liv. Egholm er eminent til ikke kun at underholde, men også at skabe fokus på aktuelle emner. Politikens Forlag.
Tvillingesagen af Lotte Dalgaard: Det er freelancejournalist Lotte Dalgaards debutroman, hvor vi møder journalist Line Lyng, der arbejder på en regionalavis i Hillerød. Hun bliver involveret i en sag, hvor to 13-årige piger forsvinder på vej hjem fra deres ungdomsklub. Pigerne er tvillinger. Tvillingesagen er en hurtiglæst og let krimi, som desværre ikke efterlader sig det store indtryk hos mig som hardcore krimifan. Man kommer aldrig helt tæt på personerne, selvom hovedpersonen Line er sympatisk, og historien bliver derfor aldrig rigtig vedkommende, selvom bogen har flere interessante temaer – bl.a. det at leve sammen med en alkoholiker og være “medafhængig”. For meget hverdags-trummerum og for lidt regulær spænding, overraskelse og dybde. Byens forlag.
Tak for gode bogforslag – jeg har kun læst Akrash og Kød og blod (som jeg synes, er en af de bedste Dicte-bøger). Jeg synes, at Egholms sprog har udviklet sig meget og det er næsten som at læse en helt ny forfatter.
De andre vil jeg notere – selv om jeg ikke er så glad for italienske krimier. Bogen om dig er nu allerede på min liste. De to sidste ser ikke ud til at haste 😉
Hej Helle
Tak for din kommentar. Jeg synes også, at Egholms seneste er en af hendes bedste. Heldigvis – for jeg var som skrevet ikke imponeret over den forrige bog i serien.