Anmeldelse: Fem år efter videnskabskrimien Dinosaurens fjer udkom, er Sissel-Jo Gazan aktuel med efterfølgeren: Svalens graf. Forlaget kalder det en psykologisk krimi, men det er i højere grad en historie om familiehemmeligheder og livsløgne.

Sissel-Jo Gazan skriver, så svalerne synger. Foto: Robin Skjoldborg

Som bestselleren Dinosaurens fjer har forfatterens nye roman igen forsker- og universitetsverdenen som omdrejningspunkt. Og igen med en biologistuderende som en af bogens hovedpersoner. Men denne gang er det ikke fortidens øgler, der forskes i, men vacciner til børn.

Sissel-Jo Gazan har under sin research besøgt et sundhedsprojekt i Guinea-Bissau, og en del af romanens drama udspiller sig netop i det vestafrikanske land. Det er et vanvittigt interessant og aktuelt tema, som forfatteren tager fat på i bedste John Le Carre-stil: Hvad nytter en vaccine, hvis den beskytter mod det, den er designet til, men til gengæld svækker modstandskraften og immunsystemet, så børn dør af andre sygdomme? Og hvad siger en mastodont som WHO og medicinalfirmaerne til den viden?

I bogen møder vi bl.a. biologen Marie Skov, der er sygemeldt efter at have fået brystkræft. Hun skal snart i gang med en ph.d. Der er bare det lille men, at Marie Skovs vejleder, professor Kristian Storm, tilsyneladende har hængt sig på sit kontor. Har han begået selvmord, fordi han er under mistanke for at have manipuleret med forskningsresultater? Det har Søren Marhauge fra Bellahøj Politi, som vi mødte i Dinosaurens fjer, til opgave at finde ud af. Som andre gode efterforskere går han sine helt egne veje, når sager skal løses.

Svalens graf er ikke en rendyrket krimi med masser af action, og plottet er ikke særlig originalt. Det koster på krimifronten, at bogen i høj grad bliver en fortælling om Marie Skovs dysfunktionelle familie. Alligevel blev jeg på en underfundig måde afhængig af ordene og meget grebet af historien, selvom familiemedlemmerne virker som store klicheer:

• Den skrøbelige, kunstneriske mor med et sart sind
• Den alkoholiske og joviale far
• Og på hver sin side af den unge biolog –  den pligtopfyldende, udglattende
  storesøster og den oprørske lillesøster

Men forfatteren skriver så eminent om barndommens svigt, hemmeligheder, der forpester livet, fortielser, fornægtelse og livsløgne, at man næsten får ondt i maven og holder vejret. Vi er langt hævet over klicheerne, og det bliver vedkommende og interessant. Og jeg begejstres, når Sissel-Jo Gazan f.eks. skriver, at køkkenet dufter af kartofler, steg og omsorg.

At krimiplottet ikke er opfindsomt, ødelægger ikke historien. Der er masser af saft og kraft og hjerte i fortællingen. Denne mobbedreng af en hybrid mellem et psykologisk familiedrama og krimi er spændende læsning. Og til sidst kommer både krimigåden og sandheden om Marie Skovs familie frem i lyset.

Hvor Dinosaurens Fjer visse steder blev for researchtung, så bliver vi denne gang fordret med viden og fakta i pædagogiske, interessante og appetitlige bidder. Jeg er overbevist om, at Svalens Graf får et stort og bredt publikum. Det er en rigtig god bog.

Du kan læse de første 40 sider af Svalens graf lige her