Tag nu og læs noget ordentligt…. 10


Krimiforfatter Susanne Staun har engang i et interview sagt: Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting: Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

Jeg er vild med krimi. Bum. Men indimellem læser jeg også en digtsamling, en fagbog eller en biografi.

Jeg er vild med citatet. Og jeg har bragt det her på bloggen flere gange.

Der findes historiske krimier, der tager os med tilbage til 1330 på Fyn, som krimiforfatter Martin Jensen gør det i sine bøger om kongens foged Eske Litle.

Men du kan også tage på eventyr i det svenske med superhackeren Wasp alias Lisbeth Salander, der er glad for både lædertøj , avanceret matematik og selvtægt i Stieg Larssons (og senere David Lagercrantzs) Millenniumbøger.

Der findes fremragende psykologiske krimier a la britiske Minette Walters, der holder dig vågen hele natten, og du kan læse krimier med masser af humor og sproglige badutspring a la danske Lars Kjædegaard.

Mon ikke vi mennesker altid har været fascineret af en god historie? Og et godt gys? Og måske har krimiforfatter Robert Zola Christensen fat i noget, når han i et interview her på bloggen siger:

Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden i parentes og afsøger grænser. Udfordrer. Den usikkerhed, der kommer ind i det levede liv, kan litteraturen give stemme. Kunst og litteratur kan udfordre vanetænkning, være en tankens legestue for alt det grimme og mørke. Alt det grimme og forbudte forsvinder ikke, fordi vi lader være med at skrive om det. Og en god krimi kan netop være mere end popcorn, underholdning og adspredelse og handle om, hvad det vil sige at leve i livet.

I et interview i Politiken sidste år sagde den 86-årige forfatter John le Carré, da han var aktuel med ny spændingsroman, sådan her til journalist Carsten Andersen:

Da jeg holdt releaseparty, var der i løbet af aftenen to, der sagde, at de desværre ikke havde læst mine bøger, eftersom de ikke læste spionromaner. Okay, hvorfor fanden er I så kommet?, tænkte jeg. Enhver roman kan jo overskride sin egen genre. Hvis det virker, så virker det.

En krimi er altså ikke lig med alle krimier. Krimifeltet er kolossalt og mangfoldigt, selvom genren selvfølgelig har visse fællestræk.

At læse en krimi (eller thriller eller spændingsroman) på 400 sider for så på sidste side at finde ud af, at det hele var en drøm, den går ikke. Der er som regel noget kaos, der skal genoprettes, og det forventer vi som krimilæsere. Det kan godt være, at det hele ikke ender lykkeligt, og det kan også godt være, at man ikke fanger gerningsmanden, men der skal være en form for forløsning. En opklaring. Et svar. Man indgår en kontrakt med læserne, når man skriver krimier.

At bruge en krimigåde som motor i en fortælling kan både være en fordel, men også et benspænd. Som ægteparret, der står bag svenske Lars Kepler udtrykte det, da jeg mødte Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril for et par år siden:

Hvis du åbner et vindue i en krimi, skal du bruge det vindue til noget. Ellers vil læserne undre sig. I en almindelig skønlitterær roman kan du sagtens åbne vinduet uden at bruge det til noget.

Mangler du inspiration til din næste bog, kan du kaste dig over en af mine anbefalinger her på bloggen. Eller hvad med at læse en klassiker som Umberto Ecos Rosens navn?

Eller en af de spritnye krimier, som jeg ikke selv har fået læst endnu? Det kunne være Jesper Holms tempelridder-thriller Pater Noster, Jakob Melanders femte krimi om Lars Winkler, De døde og de ufødte, der udkommer om et par dage, eller det kan være, at du skal kaste dig over en krimidebutant som Lotte Elmann Wegner, der netop er udkommet med Er her nogen?

Og hvorfor nu dette blogindlæg? Fordi. Forleden fik jeg en opfordring:

Du bør gå i gang med at læse noget ordentligt i stedet for alle de krimier.

Suk. Jeg bliver så træt. Af en eller anden grund suger jeg krimikritikere til mig. Det kan godt være, at der findes klicheer i nogle krimier.

Du ved… en mørk og stormfuld aften og en skummel forbryder med tyrenakke og onde øjne. Men der findes også klicheer om krimier. Og nej, det er ikke altid kvinder, der er ofre, og mænd, der er skurke. Læs blot en domestic noir-thriller, så møder du masser af interessante historier om løgne, fortielser og hemmeligheder. Og kvindelige psykopater, der manipulerer, lyver – og slår ihjel.

Heldigvis tiltrækker jeg også ægte krimifreaks, der er Vild Med Krimi. Og hurra for det.

Rigtig god læselyst til dig derude – uanset om du kaster dig over rumænske digte, franske kærlighedsromaner, en fagbog om 2. verdenskrig eller en biografi om et boyband fra Japan. Men det gør jo ikke noget, at du læser noget, der er godt skrevet – og som byder på en god historie. Og ja, der er det bare lige det, at rigtig mange krimier er ret gode historier.

Krimikram fra

Rebekka

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

10 thoughts on “Tag nu og læs noget ordentligt….

  • Helle K.

    Jeg ved enormt mange ting, som jeg har suget til mig i krimier. Jeg vinder i Bezzerwisser og lign. Kloge-Aage-spil af samme grund, så de skal ikke komme til mig og sige KUN en krimi jeg er fuldstændig enig i Susanne Stauns udtalelse – men selvfølgelig findes der dårlige krimier, som der gør indenfor alle genrer, alt andet ville være underligt. Jeg er heldigvis græsk-katolsk, når jeg hører udtalelse om kun krimi, de er jo ikke klogere

    • Rebekka Andreasen

      Kære Helle

      Tusind tak for din kommentar. Jeg kender dig ikke personligt, men så alligevel…. Du er jo en af de herlige krimifreaks, der har fulgt bloggen siden begyndelsen. Tak for dig.

  • Anne

    Hvis jeg får den slags kommentarer, kommer der fluks en retur fra mig: Hmmmm du syns måske ikke, at det er interessant, at nogle af de mest sælgende forfattere skrev krimier? Shakespeare og Agatha Christie…… og har du nogen sinde hørt mig sige sådan, om den type bøger du læser?
    De er kender hurtigt, at jeg aldrig vil sige noget lignende om deres læsevaner og spørger, hvordan det kan være?
    Nemt, det der betyder noget er, at du nyder at læse den slags bøger DU kan li………

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Hej Anne

      Tak for din kommentar. Og ja, det er nemlig rigtigt. Folk må læse lige hvad de har lyst til.

  • Ingrid Færk

    Er helt enig med Helle K. Man kan lære rigtig meget af at læse krimier. Og så er jeg forresten helt ligeglad med hvad folk mener. Jeg er blevet underholdt af krimiforfattere siden jeg var 13 år, hvor jeg læste min første bog af Agatha Christie.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Hej Ingrid

      Du har også fulgt bloggen trofast i lang tid. Tak for det. Min krimiinteresse blev – som din – også vakt som helt ung læser. Og ja, man kan nemlig blive klogere af at læse krimier.

      Bedste hilsner Rebekka

  • Birthe Sonne

    Krimier er absolut den genre, hvor jeg har slugt flest bøger med største fornøjelse, og hvor jeg gerne genlæser mine bøger. Jeg hører som regel ikke efter, når jeg hører udtalelser som ‘jeg kunne ikke drømme om at læse en krimi’ eller det fordømmende ‘det er jo ikke god litteratur’. Så tænker jeg stakkels dem og glæder mig over vores tilfældige møde i toget, Rebekka, og når et af dine blogindlæg dukker op i min mailboks, er det det første, jeg klikker på.
    Jeg kan selvfølgelig også sagtens blive betaget og forført af andre genrer, især holder jeg af disse, som jeg slet ikke kan lade være med at anbefale: PI’s liv (Yann Martel), Hundens ører (Maria Ernestam) og den fantastisk velskrevne Alt det lys vi ikke ser (Anthony Doerr).

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Kære Birthe

      Tusind tak for din søde kommentar Birthe. Dejligt at krimigenren giver dig en masse gode læseoplevelser. Og tak for dine boganbefalinger også.

      Mange hilsner fra
      Rebekka