Forbrydelsen

Krimilandet Sverige udråber Danmark til årets krimiland

Fordi svensk avis har udnævnt Danmark til årets krimiland 2012, så synes jeg, det er på sin plads at vifte med det svenske flag.

Fordi svensk avis mener, at Danmark er årets krimiland 2012, så synes jeg, det er på sin plads at vifte med det svenske flag.

Danske krimiforfattere hitter i Sverige, og tv-krimien Forbrydelsen er medvirkende årsag til, at briterne er blevet vilde med marinerede sild og pebernødder.

Erfarne krimiforfattere som Sara Blædel og Jussi Adler-Olsen. Debutanten Jesper Stein, der står bag den anmelderroste krimi Uro. Og Ole Frøslev, der har skrevet politiromaner fra besættelsestidens København. Fælles for dem alle er, at de er blandt årsagerne til, at den svenske avis Expressen har udråbt Danmark til at være årets krimiland 2012.

Jeg ved godt, at disse lister ofte popper op i tabloidaviser, og at man skal tage en artikel som denne i Expressen som underholdning og ikke eksakt videnskab. Alligevel er jeg stolt af det mærkat avisen giver danske krimiforfattere. Det er faktisk meget godt gået, synes jeg, især når man tænker på hvilken stolt krimitradition, vores nordiske naboer har. Tænk bare på Sjöwall/Wahlöös politiromaner om Martin Beck, der efterhånden har rigtig mange år på bagen, men stadig er populære, vinder priser, udkommer som film etc. På Stieg Larsson, Jan Guillou og Henning Mankell. Og jeg har selv læst flere fremragende svenske krimier i år bl.a. Springflod, Som offer til Molok og Fjeldgraven

Avisen udråber Kristina Ohlsson til årets bedste svenske krimiforfatter. Hun har bl.a. skrevet Skytsengle, der er  tredje bog i serien om Fredrika Bergman fra Stockholms Politi.

Læs hele artiklen fra Expressen her

I Jyllands-Posten i dag skriver avisens korrespondent i London iøvrigt, at briterne har fået smag for skandinaviske juletraditioner. Mon ikke det bl.a. er Forbrydelsen og en Sarah Lund i færøsk striktrøje, der har banet vejen for, at flere i Storbritannien nu har fokus mod Skandinavien og altså sætter sild og brunkager på julebordet?

Kim Toft Hansen – 3.søndag i advent

Kim Toft Hansen er krimiforsker og har en hel særlig grund til at have fulgt ekstra godt med i Forbrydelsen.

Som teenager startede han en krimiklub sammen med et par venner, og i dag er han krimiforsker. Han er bl.a. forfatter til bogen: Mord og metafysik – det absolutte, det guddommelige og det overnaturlige i krimien. Kim Toft Hansen er studieadjunkt ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Hvorfor er du fascineret af krimigenren?

– Jeg har principielt altid læst krimier i en eller anden form. Fx Enid Blytons De fem-bøger eller Astrid Lindgrens Kalle Blomkvist-bøger.I dag har jeg fået en mere professionel distance til genren, fordi jeg har arbejdet så indgående med den. Men der er stadig nogle ting ved genren, der kan tage pusten: Når genren formår at sætte den smalle, enkeltstående historie til at sitre opad verdens helt store gåder, føler jeg et sug af fascination og glæde. Det store i det små. Jeg har selv arbejdet med forholdet mellem krimigenren og religiøse forestillinger, og her er det ikke kun en akademisk forskningsinteresse. Det bliver jo i grunden ret eksistentielt, når krimien forsøger på at tage et livtag med livets helt store mysterier.

Den sidste krimi (eller fagbog om krimi) du har læst er:

– Jeg har netop afsluttet Håkan Nessers fembindsværk om politimanden Gunnar Barbarotti. Sidste bind i serien hedder Slagteren fra Lille Burma, og den kan varmt anbefales. Nessers serie er ikke, som krimier er flest. Virkelig befriende og gribende læsning.

Den krimi (enten i bogform eller på film) der har gjort størst indtryk på dig er:

– En af de tidligste store krimioplevelser, jeg havde, var Dennis Jürgensens Gargoylens gåde. Den gjorde stort indtryk på en tidlig teenager, og jeg var selv med til at starte en krimiklub sammen med et par venner – motiveret af handlingen i bogen. Jeg har for nyligt genlæst den, og synes faktisk – på trods af at den er skrevet til helt unge – stadig, at den gør indtryk.

Hvilken krimi ser du på tv?

– Jeg har fulgt med i Forbrydelsen, fordi det er en serie af høj standard. Og fordi jeg bør som krimiforsker. Men jeg ser faktisk ikke så meget krimi på tv. Jeg ser det fortrinsvist på dvd. Som børnefamilie er det ikke let at følge med i en serie, der bliver sendt på et bestemt tidspunkt. Dvd’ens fordel er jo også, at spændingen ikke behøver at vare en hel uge inden næste afsnit. Jeg har fx netop set den engelske krimiserie Ultraviolet, fordi jeg synes, det er spændende, når krimiens rationelle verden møder det overnaturlige – i dette tilfælde vampyrer.

Hvis du kunne møde en fiktiv krimi-hovedperson, hvem skulle det så være og hvorfor?

– Jeg er sikker på, at jeg ville få mange timer til at gå i samtale med Gunnar Barbarotti. Vi har mange fælles interesser. Men hvis han ikke har tid, kunne jeg godt tænke mig at lære Chestertons lille, runde Father Brown bedre at kende.

Hvilken krimi (bog eller dvd) ønsker du dig til jul?

– Jeg er stor fan af Alfreds Döblins Berlin Alexanderplatz fra 1929. Hvis jeg da må have lov at kalde den en krimi. Men jeg har faktisk aldrig fået set Rainer Werner Fassbinders tv-serie baseret på romanen fra 1980. Den ønsker jeg mig – og gjorde faktisk også sidste år uden at få den.

Hvad har du travlt med lige nu?

– For tiden retter jeg opgaver fra mine 1. semesterstuderende. De har skrevet om forsiden til filmen Pigen der legede med ilden. Så lidt med krimi har det trods alt at gøre. Derudover er jeg – sammen med tre kolleger – ved at redigere en bog om slutninger i litteratur, film og kultur. Her bidrager jeg selv med et kapitel om slutninger i Forbrydelsen, den første serie der nu findes med tre forskellige slutninger. Men jeg håber på at blive klar til lidt julestemning inden længe.

Jeg har tidligere henvist til en forelæsning fra Danskernes Akademi sidste år, hvor Kim Toft Hansen forklarer, hvordan nye skandinaviske krimier i stedet for at kritisere maner til forsoning mellem forskellige religioner. Se forelæsningen og indlægget lige her

Fik du ikke læst indlæggene fra 1. og 2. søndag i advent, så finder du her interviewene med krimiforfatterne Mads Peder Nordbo og Inger Wolf

Det er butleren, der er morderen

Tragisk slutning på Forbrydelsen. Men kunne det være anderledes?

I tre sæsoner har Sarah Lund rendt rundt i sin uldne sweater på jagt efter forbrydere, og i aftes, da 3. sæson sluttede, var det pludselig Sarah Lund, der var morder på flugt. Sikke en overraskelse. Hvem havde lige set det komme?

På bloggens Facebook-side var der i aftes ivrig debat om, hvorvidt det var en god eller dårlig slutning. Følg med her

Min allerførste reaktion var også åh nej. Forbrydelsen kan simpelthen ikke slutte på denne måde. Nu havde Sarah Lund endelig familiehygge inden for rækkevidde. Hun kunne næsten røre ved lykken. Det er ikke til at bære, at hun ikke skal se sit barnebarn vokse op, genoplive kærligheden til sin gamle flamme, få kontakt til sin søn og have en smule normalitet drysset ud over sit liv.

Men da jeg lige havde tænkt er par minutter, slog det mig, at det ikke kan være anderledes for den kompromisløse Sarah Lund. Hun ville aldrig lade en morder gå fri. Og hun ville aldrig være farmor på fuld tid. Jeg synes, det var den helt rigtige slutning. På en måde fik hun den skæbne, som kun hun kan have, da hun fløj ud i mørket med kurs mod nord. Var hun ikke den eneste, der kunne handle, når magtens mænd som Robert Zeuten og statsministeren foretrækker magt frem for sandhed og retfærdighed?

På forhånd havde jeg en mistanke om, at Sarah Lund ville dø i sidste afsnit. Nu er der et spinkelt håb om, at der kommer endnu en sæson, selvom folkene bag afviser. Jeg håber, hun smider sweateren, hvis hun ender syd for ækvator.

Hvad mener du om sidste afsnit? Hvordan havde den perfekte slutning set ud?

Smid din kommentar her på bloggen eller på Facebook.

DR-satire med Sarah Lund

Jeg er vild med krimi – og så er jeg vild med god satire.

DR står bag nogle fantastiske krimiserier: Ørnen, Broen, Forbrydelsen. DR kan også lave satire. Jeg har for nylig opdaget Danmarks nye satire-talkshow Kolonien.

Programmet sendes på DR HD, men fortvivl ej, hvis du ikke kan tage den kanal. Du kan finde alle afsnit på DR’s hjemmeside.

Jeg synes, det er rigtig morsomt. Du kan også finde masser af klip fra programmet på YouTube.

Tjek dette korte, men sjove klip, hvor Kolonien har besøg af Sarah Lund fra Forbrydelsen. (Skuespiller Julie Rudbæk) Se klippet her

 

– Jeg er vild med forbrydelsen

Carin Gerhardsen "Død mands hånd"Svenske Carin Gerhardsen er aktuel med krimien ”Død Mands Hånd”. Mød forfatteren bag den populære Hammarby-serie, der er vild med golf – og danske tv-krimier.

Der er stærke temaer i alle dine bøger. Kan du uden at røbe for meget fortælle, hvordan du kom på temaet til Død Mands hånd?

– Haha, nej det kan jeg ikke eftersom bogens tema ikke er kendt for læseren indtil sidst i bogen. Jeg kan dog fortælle dig, at sociale medier – i dette tilfælde chat-forummet Flashback – fylder en del i bogen. Jeg er inspireret af alle de skæve og underlige karakterer, du kan møde der. Desuden er jeg overbevist om, at politiet hele tiden holder øje med Flashback, som mig bekendt aldrig før er blevet beskrevet i en krimihistorie.

Hvordan er din arbejdsproces? Skriver du kronologisk og har du slutningen på bogen i hovedet, når du begynder på historien?

– Det tager mig omkring et år at skrive en bog. Til at begynde med sidder jeg og stirrer frem foran mig i tre til fire måneder og finder på handlingen. For mig er det vigtigt, at plottet er interessant, komplekst og troværdigt –  uden at være forudsigeligt.  Afslutningen på historien, altså løsningen på gåden, skal stå mål med resten af historien og være uden løse ender. Noget, som jeg synes mange krimiforfattere ikke lykkes med. Sandsynligvis fordi de ikke har slutningen klar, når de begynder at skrive. Jeg arbejder på at lave en detaljeret synopsis, og først når det er gjort, så begynder jeg at skrive. Fra start til slut. Jeg går aldrig tilbage og ændrer handlingen eller skriver noget nyt.

Hvilket tidspunkt på dagen skriver du bedst?

– Jeg er langsom til at starte og komme i gang, så jeg skriver bedst og mest efter klokken tre om eftermiddagen. Desværre har jeg for det meste en normale arbejdstid og arbejder fra 8-5. Men nogle gange isolerer mig fra familien i en uge, tager på arbejdslejr og arbejder igennem. Så får jeg en masse fra hånden og arbejder normalt fra otte morgen til midnat.

Skal du være i en bestemt stemning, når du skal skrive en meget barsk scene?

– Det spiller ingen rolle, om solen skinner og fuglene kvidrer udenfor vinduet. Når jeg skriver, er jeg i min egen fiktive verden. Det er derfor, jeg er så langsom i starten, for hver bog er en lang rejse i tid og sted.

Hvordan kan det være, at du allerede som barn blevet interesseret i krimigenren?

– Som barn læste jeg mange bøger og blandt favoritterne var detektivhistorierne om Agaton Sax, som inspirerede mig til selv at forsøge at jagte banditter. ( Agaton Sax er hovedperson  i Nils-Olof Franzéns detektiv-krimier for børn, red.) Hertil kommer at både min far, tante og bedstefar var dommere, så jeg brugte en masse tid på at lytte til deres historier om spændende straffesager. Som teenager havde jeg sommerjob som pedel ved byretten, og gennem  de år blev der begået opsigtsvækkende mange grusomme mord i den lille by, hvor jeg voksede op.

Når du selv læser krimier, hvad læser du så?

– Gamle favoritter er Sjöwall Wahlöö, Ruth Rendell og Henning Mankell. Blandt de nyere kan jeg godt lide Karin Fossum, Arne Dahl, Mons Kallentoft, Axlander Sundqvist og Lars Kepler.

Hvordan vil du kort beskrive kriminalkommissær Conny Sjøberg?

– Han er energisk, intuitiv, og har et stort hjerte.

Hvilke af dine karakterer ligner du selv mest?

– Som forfatter lægger man en lille smule af sig selv i alle sine karakterer. Men det er uden tvivl den nye betjent, Hedwig “Gedde” Gerdin, der ligner mig selv mest. Hun resonerer og tænker ofte som jeg selv gør, og så er hun  umulig at sætte i bås med sine modstridende karaktertræk.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

– Jeg er inspireret af de begivenheder, jeg læser om i avisen, ser i nyhederne eller hører historier om. Ofte tager jeg udgangspunkt i min egen “worst case”-angst. Hvad nu hvis …..De krimier, jeg selv bedst kan lide, er de, hvor det værste sker eller risikerer at ske. Som menneske har man en pligt til at forestille sig, hvordan det er at være i andres situation. Det er det, jeg gør, når jeg skriver.

Har du en favorit krimiserie i tv?

– Tre faktisk og de er alle danske! Før jeg begyndte at skrive min serie, tænkte jeg, at det måtte være muligt at skrive bøger lidt på samme måde som ”Rejseholdet” er bygget op. Med troværdige karakterer uden superkræfter, men med både gode og dårlige sider, og som alligevel er uhyre interessante og spændende. En serie, hvor der veksles mellem den kriminelle sag – som selvfølgelig er meget spændende, troværdig og interessant  – og politibetjentenes privatliv. Og hvor der ikke er en hovedperson, men mange. Udover Rejseholdet er mine favoritter ”Ørnen” og ”Forbrydelsen”.

Kan du bruge din baggrund som matematiker og IT-konsulent i dit arbejde som forfatter?

– Min interesse og mit kendskab til logik og logistik er uden tvivl en fordel, når jeg skriver mine indviklede historier.

Har du stadig tid til at spille golf, og hvad er dit handicap?

– Jeg har ikke nok tid til at spille golf, men jeg spiller så ofte, jeg kan. Golf er en fantastisk måde at koble af fra jobbet på. Mit handicap er 12,9.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her