Arne Dahl, Bogforum og gyserkonge

Jeg er fan af både Steffen Jacobsen og Thomas Enger og glæder mig meget til deres nye bøger. Gengældelsen udkommer i morgen. Våbenskjold, der er fjerde bog i Henning Juul-serien, udkommer 17. oktober.

Jeg er fan af både Steffen Jacobsen og Thomas Enger og glæder mig meget til deres nye bøger. Gengældelsen udkommer i morgen. Våbenskjold, der er fjerde bog i Henning Juul-serien, udkommer 17. oktober.

Efterår er krimitid. Kombinationen blødt tæppe, behagelig stol, en-varm-kop-et-eller-andet og en krimi er et perfekt match. Og efteråret er proppet med krimiudgivelser og forfatterarrangementer. Og så er årets største danske bogmesse, BogForum 2014, lige om hjørnet.

Her et lille udpluk af spændende krimiarrangementer:

København: I morgen er der Kulturnat i København, og du kan f.eks. møde Steen Langstrup, der bl.a. har skrevet krimierne Stikker og Panzer. Han er også manden bag flere hårrejsende sms-noveller. At kalde ham gyserkonge er ikke helt forkert. Steen Langstrup vil give eksempler på et godt gys fra sit eget forfatterskab, og han vil fortælle om spøgelserne på en gammel gård og om at arbejde med døden som kunst eller underholdning. Det sker hos Landsforeningen Liv&Død, København K. Læs mere her

7.-9. november er der BogForum i Bella Center. Her kan du møde Kate Atkinson, Mads Peder Nordbo, Jan Mehlum, Jussi Adler-Olsen, Chris Carter, Thomas Rydahl, Lotte og Søren Hammer, Jesper Stein, Mons Kallentoft, Sara Blædel, Jakob Melander, Steffen Jacobsen, Carl-Johan Vallgren, Peter Høeg og mange flere. Jeg er selv på programmet lørdag eftermiddag, hvor jeg selvfølgelig skal tale om krimier. Du finder programmet her

Aarhus: 20. oktober gæster krimiforfatter Arne Dahl Hovedbiblioteket i Aarhus og fortæller om sit forfatterskab og sin nye krimi, To mand frem for en enke, der er den sidste, fritstående bog i forfatterens populære Opcop-serie. Det moderne velfærdsdemokrati, international kriminalitet, globalisering og den øgede amerikanisering af Europa – det er nogle af de emner, som Arne Dahl tager op i sine bøger. Du kan bestille billetter og læse mere om arrangementet lige her

Er du interesseret i at høre om virkelighedens politiarbejde? Så skal du til Odense den 30. oktober: Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, der nu rådgiver i kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikt, fortæller om sin karriere og efterforskningen af blandt andet Blekingegadesagen. Foredraget foregår på Højby Bibliotek. Læs mere om arrangementet her

Krimier på vej: Der er snart nyt fra krimiforfattere som Sara Blædel (Kvinden de meldte savnet – udkommer 7. november)  og Jussi Adler-Olsen (Den grænseløse – udkommer 24. oktober) Lars Kepler, Hjorth Rosenfeldt og Kristina Ohlsson har også nye bøger på vej.

Jeg glæder mig også meget til den fjerde bog i norske Thomas Engers serie om kriminalreporteren Henning Juul. Våbenskjold udkommer 17.oktober. Og jeg ser frem til Steffen Jacobsens Gengældelsen, der udkommer i morgen.

Godt krimi-efterår!

 

 

 

4 kommentarer til Arne Dahl, Bogforum og gyserkonge

  • Helle K. skriver:

    Der er så meget at glæde sig til 🙂 Jeg har lige opgivet Arne Dahls “To mand frem” – jeg kan ikke med stilen og jeg havde det svært allerede i forrige bog. Nu må jeg se, om jeg forsøger en gang mere.

  • Ja, der er meget godt i vente. Jeg er nu ret glad for Arne Dahl – men har da oplevet, at forfattere, som andre er helt vilde med, ikke rigtig siger mig så meget. Dan Brown for nu bare at nævne en enkelt. Så smag og behag er jo forskellig. God læselyst Helle – hvad end du kaster dig over.

  • Helle K. skriver:

    Jeg har været meget glad for Arne Dahl, men synes, at interessen er dalet, efterhånden som hans opklaring er belvet mere europa-orienteret.
    Jeg har heller aldrig været glad for Dan Brown.

  • har lige i middagspausen nået at læse den mindste bog, Arne Dahls Ghost House 2.0 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her