Svenske Carin Gerhardsen er aktuel med krimien ”Død Mands Hånd”. Mød forfatteren bag den populære Hammarby-serie, der er vild med golf – og danske tv-krimier.

Der er stærke temaer i alle dine bøger. Kan du uden at røbe for meget fortælle, hvordan du kom på temaet til Død Mands hånd?

– Haha, nej det kan jeg ikke eftersom bogens tema ikke er kendt for læseren indtil sidst i bogen. Jeg kan dog fortælle dig, at sociale medier – i dette tilfælde chat-forummet Flashback – fylder en del i bogen. Jeg er inspireret af alle de skæve og underlige karakterer, du kan møde der. Desuden er jeg overbevist om, at politiet hele tiden holder øje med Flashback, som mig bekendt aldrig før er blevet beskrevet i en krimihistorie.

Hvordan er din arbejdsproces? Skriver du kronologisk og har du slutningen på bogen i hovedet, når du begynder på historien?

– Det tager mig omkring et år at skrive en bog. Til at begynde med sidder jeg og stirrer frem foran mig i tre til fire måneder og finder på handlingen. For mig er det vigtigt, at plottet er interessant, komplekst og troværdigt –  uden at være forudsigeligt.  Afslutningen på historien, altså løsningen på gåden, skal stå mål med resten af historien og være uden løse ender. Noget, som jeg synes mange krimiforfattere ikke lykkes med. Sandsynligvis fordi de ikke har slutningen klar, når de begynder at skrive. Jeg arbejder på at lave en detaljeret synopsis, og først når det er gjort, så begynder jeg at skrive. Fra start til slut. Jeg går aldrig tilbage og ændrer handlingen eller skriver noget nyt.

Hvilket tidspunkt på dagen skriver du bedst?

– Jeg er langsom til at starte og komme i gang, så jeg skriver bedst og mest efter klokken tre om eftermiddagen. Desværre har jeg for det meste en normale arbejdstid og arbejder fra 8-5. Men nogle gange isolerer mig fra familien i en uge, tager på arbejdslejr og arbejder igennem. Så får jeg en masse fra hånden og arbejder normalt fra otte morgen til midnat.

Skal du være i en bestemt stemning, når du skal skrive en meget barsk scene?

– Det spiller ingen rolle, om solen skinner og fuglene kvidrer udenfor vinduet. Når jeg skriver, er jeg i min egen fiktive verden. Det er derfor, jeg er så langsom i starten, for hver bog er en lang rejse i tid og sted.

Hvordan kan det være, at du allerede som barn blevet interesseret i krimigenren?

– Som barn læste jeg mange bøger og blandt favoritterne var detektivhistorierne om Agaton Sax, som inspirerede mig til selv at forsøge at jagte banditter. ( Agaton Sax er hovedperson  i Nils-Olof Franzéns detektiv-krimier for børn, red.) Hertil kommer at både min far, tante og bedstefar var dommere, så jeg brugte en masse tid på at lytte til deres historier om spændende straffesager. Som teenager havde jeg sommerjob som pedel ved byretten, og gennem  de år blev der begået opsigtsvækkende mange grusomme mord i den lille by, hvor jeg voksede op.

Når du selv læser krimier, hvad læser du så?

– Gamle favoritter er Sjöwall Wahlöö, Ruth Rendell og Henning Mankell. Blandt de nyere kan jeg godt lide Karin Fossum, Arne Dahl, Mons Kallentoft, Axlander Sundqvist og Lars Kepler.

Hvordan vil du kort beskrive kriminalkommissær Conny Sjøberg?

– Han er energisk, intuitiv, og har et stort hjerte.

Hvilke af dine karakterer ligner du selv mest?

– Som forfatter lægger man en lille smule af sig selv i alle sine karakterer. Men det er uden tvivl den nye betjent, Hedwig “Gedde” Gerdin, der ligner mig selv mest. Hun resonerer og tænker ofte som jeg selv gør, og så er hun  umulig at sætte i bås med sine modstridende karaktertræk.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

– Jeg er inspireret af de begivenheder, jeg læser om i avisen, ser i nyhederne eller hører historier om. Ofte tager jeg udgangspunkt i min egen “worst case”-angst. Hvad nu hvis …..De krimier, jeg selv bedst kan lide, er de, hvor det værste sker eller risikerer at ske. Som menneske har man en pligt til at forestille sig, hvordan det er at være i andres situation. Det er det, jeg gør, når jeg skriver.

Har du en favorit krimiserie i tv?

– Tre faktisk og de er alle danske! Før jeg begyndte at skrive min serie, tænkte jeg, at det måtte være muligt at skrive bøger lidt på samme måde som ”Rejseholdet” er bygget op. Med troværdige karakterer uden superkræfter, men med både gode og dårlige sider, og som alligevel er uhyre interessante og spændende. En serie, hvor der veksles mellem den kriminelle sag – som selvfølgelig er meget spændende, troværdig og interessant  – og politibetjentenes privatliv. Og hvor der ikke er en hovedperson, men mange. Udover Rejseholdet er mine favoritter ”Ørnen” og ”Forbrydelsen”.

Kan du bruge din baggrund som matematiker og IT-konsulent i dit arbejde som forfatter?

– Min interesse og mit kendskab til logik og logistik er uden tvivl en fordel, når jeg skriver mine indviklede historier.

Har du stadig tid til at spille golf, og hvad er dit handicap?

– Jeg har ikke nok tid til at spille golf, men jeg spiller så ofte, jeg kan. Golf er en fantastisk måde at koble af fra jobbet på. Mit handicap er 12,9.